Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Sådan bruger du positiv psykologi i din hverdag

Hvad betyder positiv psykologi egentlig, og hvordan implementerer man det i en travl hverdag? Få svaret i artiklen her.

Sådan bruger du positiv psykologi i din hverdag

Hvad er det positiv psykologi kan? Og hvorfor er det brugbart i en arbejdssammenhæng? Det er måske nogle af de spørgsmål du overvejer, når du læser ordene positiv psykologi.

Positiv psykologi skal overordnet give dig værktøjerne til at skabe trivsel og arbejdsglæde, samt hjælpe dig selv og andre til at undgå stress og dyrke skjulte potentialer.


Men, hvad betyder positiv psykologi egentlig, og hvordan implementerer man det i en travl hverdag?

Hos finduddannelse.dk har vi taget en snak med Jorge Garibaldi, underviser i positiv psykologi ved Aarhus Business College, om hvorfor positiv psykologi er vigtigt at arbejde med, og hvordan man kan bruge det.

Hvad er positiv psykologi?

Historisk set har psykologi beskæftiget sig med, hvordan man reparerer det, som er i stykker. De sidste 10-15 år er man begyndt at undersøge, hvad det er, der gør, at mennesker har det godt, at de er lykkelige.” forklarer Jorge.

Psykologien kan dermed deles op i to områder:

Den kliniske, som fokuserer på sygdom og behandling, og den positive, som fokuserer på forebyggelse og udvikling.

Overordnet set kan man altså sige, at positiv psykologi, som et videnskabeligt studie, undersøger, hvad der gør mennesker og fællesskaber i stand til at trives.

Grundlæggeren af den nyere retning indenfor psykologien er Martin Seligman, som i stedet for at fokusere på menneskers psykiske lidelser fokuserer på, hvordan mennesker opnår trivsel, lykke og positiv udvikling i deres liv.

Som en del af den nye retning, begyndte man, i følge Jorge, at se på, hvilke mønstre, der findes omkring mennesker, som lever et lykkeligt liv, og hvordan disse kan overføres til mennesker, som lever med depression, stress og angst.

💡 De 3 mønstre til en høj lykkescore

Ifølge Jorge kan mønstrene deles op i tre områder, hvor mennesker, der er lykkelige scorer højt. Det drejer sig om:

  1. Mennesker, der er gode til at nyde. Dem, som er gode til at deltage i aktiviteter de nyder. Fx. at rejse, være social, have mange venner osv.
  2. Mennesker, der er meget engagerede i noget. Så engagerede, at de holder op med at være bevidste om sig selv. Tiden forsvinder for dem, fordi de er så fokuserede på det de laver.
  3. Mennesker, der føler en mening med det de gør, er i sidste ende lykkelige.

Men én ting er at vide, hvad det er man som menneske skal have fokus på for at opnå et lykkeligere liv. Noget andet er at tro på det.

Derfor er der udviklet en måde hvorpå, man kan træne sig til at være mere lykkelig.

Hvordan skaber du din egen virkelighed?

Positiv psykologi handler om at træne sine evner til at være lykkelig, når det bruges i for eksempel en arbejdssammenhæng. Her handler det i høj grad om, hvor vi ser, tænker og føler om os selv.

Man har lavet en masse forskellige videnskabelige undersøgelser om, hvordan vores perception af os selv skaber vores virkelighed,” beskriver Jorge og kommer med et eksempel:

"For eksempel har man i USA lavet et eksperiment, hvor man tog en ferieby fra 50'erne og ændrede en hel by, så den var præcis som i 50'erne. Lige fra fjernsynsprogrammerne og bilmodeller til aviser, tøj og så videre. Så lod man en gruppe, som var unge i 50'erne, bo der i en uge.

Man målte dem fysisk, altså blodtryk, syn osv., før de startede eksperimentet og igen én uger efter, hvor de altså havde været i feriebyen fra 50'erne i en uge. Man kunne se, at deres værdier simpelthen have forbedret sig, så de efterlignede mere de værdi, de havde da de var unge," uddyber Jorge.

Og det er lige præcis det, der arbejdes med, hvis du tager et kursus i positiv psykologi. Som Jorge beskriver det, er det præcis de værktøjer, de forsøger at give til folk så de kan implementere dem i deres eget liv.

Men, hvordan træner man sig mere lykkelig?

Det handler hverken om armbøjninger eller distanceløb. Men, hvordan man forholder sig de ting man oplever, forklarer Jorge:

Det kan være alt fra den måde man tænker på tingene, når man oplever dem. Hvordan man forholder sig til dem, og hvilket label man putter på dem. Til at være taknemmelig for det man har.

Det handler om at skabe rigtig stor ballast, så man kan modstå og modtage livets op- og nedture, og føle ro i det. Det handler både om at være alene og have det godt i sit eget selskab, og om at være taknemmelig, for alt omkring en.

Brug positiv psykologi i din hverdag

Personer, som er lykkelige, de er kreative, de er åbne, de er produktive. Det er meget nemmere at opnå produktivitet, at sænke antallet af sygefravær, alt er meget nemmere, når man arbejder med glade mennesker,” fortæller Jorge i forhold til, hvorfor positiv psykologi er så vigtigt.

Og det handler ikke kun om, hvordan du føler og har det. Det har i sidste ende også noget at sige i forhold til omkostningerne for virksomheden.

Jorge beskriver tre tanker, du kan starte med at implementere i din hverdag. Det kan selvfølgelig være rigtig svært, og kræver netop træning for nogle mennesker, hvis man virkelig skal tro på det, man siger til sig selv.

💡 3 nemme måder at implementere positiv psykologi på i en travl hverdag

  • Accepter: Den største kilde til lidelse kommer fra, at vi kæmper mod de ting, vi ikke kan ændre. Accepter tingene som de er, og ikke som de burde være.
  • Tilgiv dig selv: Du er ikke perfekt, det er der ingen der er. Lad være med at bruge energi på at fortælle dig selv, hvor dårlig du er, eller hvor slem du er.
  • Invester i dig selv lidt hver dag: Vær venlig mod dig selv, sæt dig i fem minutter og bare vær der: Invester i den positive oplevelse for dig selv, hver dag. Vi investerer rigtig meget i andre mennesker.
    Vi skal både være søde og rare, og velopdragne og hjælpe andre. Men vi gør det meget sjældent for os selv.

Vil du være med til at sikre bedre trivsel og arbejdsglæde på din arbejdsplads?

Find din uddannelse i positiv psykologi her


Annoncer