Kognitiv adfærdsterapi handler om at skabe flere handlemuligheder for den enkelte. Metoden bygger på evidens og er effektiv, når mennesker skal have hjælp til at skabe forandringer i deres tilværelse.
Peter Damby er psykolog og underviser i kognitiv adfærdspsykologi. Mange af de, der deltager på hans hold, er personer, der arbejder med mennesker til dagligt, men som har brug for værktøjer i, hvordan de hjælper andre til at se nye muligheder i tilværelsen.
Vi har her spurgt Peter Damby om, hvad der er særligt ved den populære terapiform, samt hvilke styrker den har.
Hvordan skal vi forstå det kognitive i kognitiv psykologi?
“Kognitiv terapi kan oversættes til menneskets forestillingsevne, det vil sige den måde, vi opfatter verden på. Når det handler om vores opfattelse af verden, er det fordi vi ikke ser verden, som den er, men som vi tror den er.
Så hvis vi har problemer i tilværelsen, kan det være fordi vi opfatter noget anderledes, end de fleste andre gør. Et eksempel kan være en person, der er meget jaloux, fordi vedkommende opfatter det at have mange venner af det modsatte køn som at være utro. Den person kan vi hjælpe, ved at tilbyde nye måder at opfatte venskaber på,” forklarer Peter Damby.
Hvordan virker kognitiv adfærdsterapi?
“Kognitiv adfærdsterapi handler om at skabe flere handlemuligheder - om at hjælpe et andet menneske til at udvide horisonten lidt. Det handler ikke om at fjerne gamle opfattelser og installere nye, men om at blive bedre til at nuancere den måde, vi ser verden på. Når du opfatter verden anderledes, vil du også handle anderledes. Det kan for eksempel være, du bliver mindre bange, mindre vred, mindre ked af det osv.
Måske har vi at gøre med en personlighedsforstyrret. For at hjælpe skal vi vide, hvordan den personlighedsforstyrrede opfatter sin verden, så kan vi forstå, hvorfor han reagerer, som han gør.
Problemet for klienten er ikke nødvendigvis personlighedsforstyrrelsen - den er han måske slet ikke selv klar over han har. Der hvor problemet kommer til udtryk, er fordi personer med disse lidelser konstant slår sig på verden.
Kognitiv terapi handler også om støtte, opfølgning og kontakt. Jo tættere du kan komme, jo nemmere kommer du igennem med behandlingen.”
Hvordan arbejder vi med kognitive metoder?
“Metodisk arbejder vi med terapiformen ved at undersøge, hvordan folk tænker. Det gør vi blandt andet ved at bede vores klienter om at reflektere over, hvilke tanker de havde i den konkrete problemsituation og sætte det ind i et skema. Det er de tanker, vi kalder for de umiddelbare tanker.
Derefter taler vi om de bagvedliggende tanker, altså dem der ligger bag de umiddelbare, og vi kan komme med andre fortolkningsmuligheder. Det bedste er dog, hvis klienterne selv kommer med andre muligheder for, hvordan de kan opfatte en given situation. Fordi vi som mennesker nemmere lader os overbevise af ting, vi selv har fundet ud af, end ting vi får fortalt.”
Hvordan adskiller tilgangen sig fra øvrige terapiformer?
"Der er rigtig meget videnskabelig evidens på området i forhold til mange andre terapeutiske retninger og metoder. Kognitiv terapi er meget fokuseret på problemløsning, hvor mange andre er lidt mere omfattende og løse i deres fokus. Den er typisk også mere kortvarig, netop fordi den er fokuseret og struktureret. Når den baserer sig på evidens, er det fordi, vi ved rigtigt meget i forvejen, og den viden anvender vi til at behandle.
Hvis vi for eksempel har med en depression at gøre, så ved vi, at det handler om negative tanker, og vi ved, hvad det typisk er for nogle negative tanker. Det betyder, at vi hurtigere kan komme frem til sagens kerne."
Hvem tager typisk en uddannelse i kognitiv adfærdsterapi?
“Det er oftest mennesker med en mellemlang uddannelse, der arbejder med mennesker professionelt. Det kan for eksempel være en pædagog, en lærer eller en sygeplejerske, der har at gøre med personlighedsforstyrrelser og gerne vil vide, hvad det egentlig handler om. Men nogle tager også uddannelsen for at blive kognitiv adfærdsterapeut. Det er bl.a. terapeuter og psykologer, der gerne vil dygtiggøre eller specialisere sig.
Der er mange muligheder for specialisering, med de lidelser vi arbejder med inden for den kognitive psykologi. Det er for eksempel angst, stress, personlighedsforstyrrelser, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser, cutting mm.
Jeg har for nyligt afsluttet et projekt i et jobcenter, hvor en række socialrådgivere havde brug for værktøjer til bedre at forstå, hvad borgernes problemer handler om, så de er bedre klædt på til at hjælpe dem.
Når de tager et kursus i kognitiv psykologi, betyder det ikke, at de bliver terapeutiske behandlere, men de bliver bedre til at beskrive, det de oplever, så det kan overleveres til andre, og borgeren kan få den rigtige hjælp hurtigt.”
Find din uddannelse eller dit kursus inden for kognitiv adfærdsterapi her
Hvordan skal vi forstå sammenhængen mellem medicinering og terapi?
“Det vi desværre ser, når mennesker med psykologiske lidelser går til lægen i dag er, at lægen straks ordinerer noget antidepressiv medicin. Men det ændrer ikke ved det, der er problemet. I dag er der rigtigt meget symptombehandling, der ikke tager hånd om de bagvedliggende problemer.
De fleste undersøgelser peger på, at den kognitive terapi er mere effektfuld end antidepressiv medicin. Men de viser også, at effekten ved antidepressiv medicin sammen med den kognitive terapi er endnu bedre, end behandlingsformerne er hver for sig. Der er altså tale om en synergieffekt, hvor 2 plus 2 bliver 5.
Inden for vores retning har vi intet imod medicin, vi mener bare, at der skal være en virkning. Hvis der ingen effekt er, så skal man ikke tage piller.”
Hvilken betydning har patienternes motivation?
“Motivation betyder meget. Det er som den gamle talemåde: 'Du kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke'. Dem der er henvist til terapi, er ikke altid motiverede. Derfor underviser vi også i, hvordan vi motiverer klienter. I den forbindelse arbejder vi bl.a. med fremtidsanalyse, der i praksis går ud på, at spørge klienterne om hvordan de tror deres liv ser ud fem år ude i fremtiden, hvis de bliver ved med at leve som de gør nu.
De kan for eksempel reflektere over hvad de laver - har de noget arbejde, nogen familiekontakt osv. Deres svar motiverer dem ofte til at foretage ændringer, ofte fordi de kan se at de er på vej hen et sted de ikke ønsker at være, selvom de ikke oplever at have store problemer nu og her.
Det er ikke alle, der kan finde motivationen. Nogen gange må vi som terapeuter respektere andres livsvalg, men vi kan hjælpe dem med at afdække, hvilke valg de har truffet.”
Få mere inspiration
Leder du efter kurser eller uddannelser på området for kognitiv psykologi, terapi eller lignende? Så tag et kig i vores samlede oversigt over kurser og uddannelser ingen for psykologi og terapi.
