Har du undersøgt markedet for diplomuddannelser, og overvejer du nu, om dette er den rette form for opkvalificering for dig? I så fald er du kommet til det rette sted. I denne guide giver vi dig svaret på de vigtigste ting, du bør vide om diplomuddannelser, og hvad du kan med en diplomuddannelse.
Måske sidder du måske med en masse spørgsmål omkring diplomuddannelser som fxl “Hvad er en diplomuddannelse?”, “Hvad koster en diplomuddannelse?” eller “Hvordan tilmelder man sig en diplomuddannelse?”. Vi forsøger at give dig svarene her.
Du har muligvis hørt om diplomuddannelser før, og du har måske endda overvejet, om det er den rette efteruddannelse for dig. Ifølge den danske kvalifikationsramme er en diplomuddannelse på niveau 6, hvilket svarer til en bachelor- eller en professionsbachelorgrad. En diplomuddannelse er en voksenuddannelse, der kan tages på deltid. Den fleksible opbygning af uddannelsen giver dig mulighed for at tilegne dig ny faglig viden samt kompetencer og kvalifikationer, mens du arbejder. Du kan læse mere om diplomuddannelse her.
Adgangskrav på en diplomuddannelse
Hvordan tilmelder man sig en diplomuddannelse?
Opbygning af diplomuddannelser
Moduler på en diplomuddannelse
Udbytte af din investering i en diplomuddannelse
Økonomi og tilskudsmuligheder ved en diplomuddannelse
Adgangskrav på en diplomuddannelse
For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du opfylde følgende adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen, der svarer til en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Det kunne for eksempel være en erhvervsakademiuddannelse, en akademiuddannelse, en bachelor eller tilsvarende
- 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Du behøver dog ikke være nervøs, såfremt du ikke lever op til ovenstående formelle adgangskrav. Du kan nemlig søge om realkompetencevurdering hos studievejlederen på uddannelsesinstitutionen.
Vær dog opmærksom på, at der i øjeblikket løber en forsøgsordning, gældende fra fra 1. august 2019 til og med 31. juli 2022. I denne forsøgsordning fjernes kravet om to års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende uddannelse for ansøgere, der opfylder følgende tre kriterier:
- Du har en akademiuddannelse som højeste forudgående uddannelse
- Du har mindst fire års relevant erhvervserfaring bag dig (efter ungdomsuddannelse)
- Du er i relevant beskæftigelse ved optag på diplomuddannelsen.
Opfylder du ovenstående kriterier, behøver du ikke optjene to års relevant erhvervserfaring efter din akademiuddannelse for at kunne begynde på din ønskede diplomuddannelse. Såfremt du har anden adgangsgivende uddannelse, gælder kravet stadig.
Hvordan tilmelder man sig en diplomuddannelse?
Tilmelding til en diplomuddannelse er ikke en fuld tilmelding til hele uddannelsen, men du tilmelder dig derimod de enkelte diplomfag - ét diplommodul ad gangen. Du har dermed masser af fleksibilitet i forhold til, hvornår du ønsker at tage hvilke fag. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du ønsker at gennemføre en fuld diplomuddannelse, skal denne være afsluttet senest 6 år efter, du er påbegyndt dit første modul.
Fleksibiliteten og strukturen ved, at man tilmelder sig ét enkelt modul ad gangen, giver dig også indflydelse. Her kan du nemlig sammensætte diplomfag ud fra din baggrund og dine interesseområder. Dette sker typisk i samarbejde med studievejlederen på den foretrukne uddannelsesinstitution, hvor I sammen får skræddersyet dit uddannelsesforløb til en fuld diplomuddannelse eller blot enkelte kurser, afhængigt af hvad du foretrækker. Dette kaldes også et fleksibelt forløb.
Opbygning af diplomuddannelser
En diplomuddannelse er som nævnt tidligere en fleksibel voksenuddannelse, hvor du langt hen ad vejen har medindflydelse og ikke mindst mulighed for at skræddersy dit eget uddannelsesforløb. Det kan for eksempel være gennem en fuld diplomuddannelse, eller det kan være gennem enkelte diplomfag, som du følger som selvstændige moduler. Grundet fleksibiliteten og strukturen i denne form for uddannelse kan opbygningen af en diplomuddannelse også være meget varieret. Såfremt du vælger en hel diplomuddannelse, vil den typiske opbygning lyde således:
- En fuld diplomuddannelse er normeret til 60 ECTS point
- En hel diplomuddannelse tager typisk to et halvt til tre år i alt at gennemføre, hvis du tager ét modul ad gangen
- Den typiske diplomuddannelse består af obligatoriske moduler, valgfrie moduler og til slut et afgangsprojekt
- Vælger du en fuld diplomuddannelse vil denne typisk bestå af 5-6 moduler og til slut et afgangsprojekt
- Diplomuddannelsen svarer til en mellemlang videregående uddannelse
- Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter du er påbegyndt det første modul
- Diplomuddannelsen tages som udgangspunkt på deltid, men I nogle tilfælde er det også muligt at læse på fuldtid. Denne mulighed er dog ikke tilgængelig på alle diplomuddannelser. Dette afhænger af både den enkelte diplomuddannelse og uddannelsesudbyder.
Moduler på en diplomuddannelse
Som nævnt tidligere består en fuld diplomuddannelse typisk af 5-6 moduler og et afgangsprojekt, så en god blanding af obligatoriske moduler og valgfrie moduler. Dog kan du som sagt også vælge at tage din diplomuddannelse som et fleksibelt forløb, hvor du selv sammensætter dine diplomfag efter dine interesseområder og ønsker for fremtiden.
Det kan variere om de enkelte diplomfag er på 5 eller 10 ECTS point, men en fuld diplomuddannelse er normeret til 60 ECTS.
Du har mange muligheder med en diplomuddannelse, da der findes diplomfag og -moduler inden for mange forskellige fagområder. Der findes for eksempel diplomuddannelser inden for ledelse, teknik, IT, kommunikation og markedsføring.
Hvis du har gennemført en fuld diplomuddannelse, vil du få en specifik titel inden for uddannelsens fagområde. Det kunne for eksempel være Diplom i ledelse, eller forkortede titler som for eksempel PD, der gives for pædagogiske diplomuddannelser, eller TD, der gives for teknologiske diplomuddannelser. Der er mange forskellige titler og betegnelser.
Eksempler på diplomfag
Vær opmærksom på, at det er forskelligt om udbyderne kalder det diplomfag eller diplommoduler.
- Den digitale kunderejse
- Digital forretningsforståelse
- Digital konceptudvikling
- Energi og forsyning
- Forretningsforståelse og digital strategi
- Ledelse og coaching
- Sikkerhed i it-governance
- Strategisk ledelse
Som du måske kan fornemme er der derfor mange muligheder, når du skal finde dit diplomfag. Der er således gode muligheder for at kombinere præcis de fag, der interesserer dig, hvis du vælger din diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Vi vil dog råde dig til at sammensætte og skræddersy dit uddannelsesforløb i samarbejde med studievejlederen på din foretrukne uddannelsesinstitution.
Udbytte af din investering i en diplomuddannelse
Med en diplomuddannelse får du mulighed for at styrke din faglighed med ny viden, nye kompetencer og kvalifikationer samt værktøjer og redskaber - samtidig med at du arbejder. Dette kan give dig mulighed for at løse dine nuværende arbejdsopgaver mere kompetent og kvalificeret, løse helt nye arbejdsopgaver, eller uddannelsen kan åbne op for helt nye karrieremuligheder. Med andre ord får du, og potentielt din nuværende arbejdsgiver, et stort udbytte af at investere i en diplomuddannelse. Derudover er undervisningen på de enkelte moduler og diplomfag meget praksisnære, og kan anvendes i dagligdagen umiddelbart med det samme. Der vil derfor være et øjeblikkeligt udbytte af investeringen, og man skal dermed ikke frygte først at kunne se effekten af din nye viden, når du står med din nye titel.
Endvidere får du med en diplomuddannelse også mulighed for yderligere opkvalificering. En gennemført diplomuddannelse åbner nemlig døre for, at du kan læse videre på en masteruddannelse. Her skal du dog være opmærksom på, hvilke adgangskrav der er på den masteruddannelse, du er interesseret i.
Økonomi og tilskudsmuligheder ved en diplomuddannelse
Ligesom på en akademiuddannelse har du på en diplomuddannelse en række støttemuligheder. Ved en diplomuddannelse er der tale om en efteruddannelse, der oftest tages samtidig med at man arbejder, hvorfor man ikke er SU-berettiget. Der er dog deltagerbetaling på alle diplomuddannelser, som kan finansieres af dig selv, din arbejdsgiver eller tredjepart. Prisen for din diplomuddannelse afhænger af de enkelte moduler, og hvis du vælger en fuld diplomuddannelse kan du fortsat slappe af - der betales typisk for et diplomfag ad gangen. Denne deltagerbetaling behøver dog ikke skræmme hverken dig som medarbejder, eller dig som potentiel arbejdsgiver. Der er nemlig en række tilskudsmuligheder, som nævnt tidligere.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, der giver dig mulighed for at efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden. Du kan enten få SVU som kompensation for din løn, eller også får din arbejdsgiver SVU som erstatning for din arbejdskraft. Du skal dog være opmærksom på, at du skal opfylde en række betingelser for at kunne modtage SVU.
Du kan læse mere om SVU her.
Omstillingsfonden
Faglærte og ufaglærte medarbejdere får med omstillingsfonden mulighed for at opnå et kvalifikationsløft ved at deltage i akademi- og diplomuddannelser. Der kan gives støtte til deltagerbetaling til uddannelsesmoduler på maksimalt 10.000 kr. pr. person årligt, og midlerne uddeles efter først til mølle-princippet. Læs mere om omstillingsfonden her.
Kompetencefonde
Udover ovenstående er der også mulighed for at opnå tilskud igennem diverse kompetencefonde. Dette er uddannelsesstøtte til dig, der er omfattet af en overenskomst via Kompetencefonde. For at kunne søge om midler hos en eller flere kompetencefonde kræver det altså, at du er omfattet af en overenskomst via Kompetencefonde. Læs mere lige her.
Den Statslige Kompetencefond
Den Statslige Kompetencefond er din mulighed for at udvikle dine kompetencer til fremtiden. Du skal være ansat i staten og dækket af en fælles overenskomst for at kunne søge Den Statslige Kompetencefond. Læs mere om dine muligheder her.
