Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Ofte stillede spørgsmål om AMU-kursusbeviset

Hvad gør du, hvis dit AMU kursusbevis er væk? Og koster det noget at få erstattet? Læs med her, hvor vi besvarer hyppige spørgsmål om AMU kursusbeviser.

Ofte stillede spørgsmål om AMU-kursusbeviset

Hvad gør du, hvis uheldet har været ude, og dit AMU-kursusbevis er forsvundet? Koster det noget at få erstattet dit mistede AMU-kursusbevis? Og hvad bruger man egentlig kursusbeviset til, når kurset er veloverstået? Læs med her, hvor vi besvarer de oftest stillede spørgsmål om AMU-kursusbeviser.


Praktisk information om AMU-kurser og AMU-kursusbeviset

Når du forlader kursuslokalerne efter endt AMU-kursus, har du ikke blot tillært en række yderligere kompetencer i din jobfunktion - du er også indehaver af et AMU-kursusbevis, der fungerer som dokumentation på dine kompetencer. Kursusbeviset udstedes efter, at du med et tilfredsstillende resultat har gennemført dit AMU-kursus. Du modtager et AMU-uddannelsesbevis for hvert AMU-kursus, du har deltaget på. Vælger du at sammensætte flere kurser, vil du få et bevis efter hvert enkelt forløb.

Ofte stillede spørgsmål om AMU-kursusbeviset

Nedenfor kan du få svar på de mest stillede spørgsmål om AMU-kursusbeviset. Vi har fået kvalificeret hjælp til at besvare spørgsmålene fra Rybners Kursuscenter, der selv udbyder en bred vifte AMU-kurser i Esbjerg samt via fjernundervisning.

1. Hvad indeholder et AMU-kursusbevis?

AMU-beviset indeholder navn og CPR-nummer, en kort tekst omhandlede det kursus, du har gennemført samt perioden og en formål/målbeskrivelse af faget.

2. Hvad bruger man kursusbeviset til?

Dokumentation for deltagelse og gennemførelse af et AMU mål. Det kan være et krav fra myndighederne, at du har gennemført et AMU-kursus for at kunne varetage et bestemt arbejde. 

3. Findes der forskellige AMU-kursusbeviser?

Nej, kursusbeviserne følger samme standard, uanset hvilket kursus, du deltager på.

4. Skal AMU-kursusbeviser fornyes? Hvor ofte?

Det afhænger af det enkelte kursus og de myndighedskrav, der er tilknyttet. Kontakt den udbyder, du har taget dit AMU-kursus ved for information, om hvorvidt dit kursusbevis skal fornyes løbende. 

5. Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet mit AMU-kursusbevis?

Du skal henvende dig til den skole eller udbyder, hvor du har taget AMU-kurset og få udstedt et nyt kursusbevis. 

6. Hvad hvis jeg ikke kan huske, hvor jeg har taget mit AMU-kursus?

Du kan rette henvendelse til nærmeste AMU-udbyder. De kan se i systemet, hvor du har gennemført det specifikke kursus. Herefter kan du rette henvendelse til den AMU-udbyder, hvor du har gennemført kurset.

7. Koster det noget at få erstattet et mistet AMU-kursusbevis?

Det er gratis at få erstattet sit AMU-bevis.

Trænger du til opkvalificering og nye kompetencer?

AMU kurser er en god vej til at vedligeholde dine kompetencer

Find dit AMU-kursus her


Annoncer