En MBA er ikke en billig uddannelse, så at finansiere din MBA kræver nøje planlægning og overvejelser.
Omkostningerne til uddannelsen er betydelige, og dertil kommer bolig- og leveomkostninger, materialeomkostninger, rejser og for heltidsstuderende - ingen indkomst i den periode som uddannelsen pågår. For mange personer er dette derfor en af de største finansielle beslutninger, de står overfor.
Der er derfor meget at overveje, og det er derfor heller ikke en beslutning, man skal tage let på. I denne artikel vil vi give dig et kort overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med et MBA program, og hvilke finansieringsmuligheder du har.
Forslag til kurser
Omkostninger - Hvad koster en MBA?
Uddannelsesgebyr
Tuition fees er en stor del af den samlede pris. En MBA koster typisk et 200-400.000 kr. Hvis du tager uddannelsen i Danmark vel at mærke.
Ønsker du en MBA uddannelse fra et udenlandsk universitet kan beløbet vise sig at blive langt større. Betalingen foregår i rater op til uddannelsesstart eller forud for hver semesterstart alt afhængig af uddannelsessted.
Studiematerialer
På nogle uddannelser er studiebøger og relevant software inkluderet i prisen, mens det andre steder kommer udover tilmeldingsgebyret.
På nogle uddannelser er der ligeledes studieture og internationale samarbejdsaftaler, som er helt eller delvist inkluderet i prisen. Undersøg dette med den konkrete uddannelsesudbyder.
Bolig, transport mm.
Alt afhængig af hvor du vælger at tage din MBA uddannelse - om det er i nærheden af din bopæl eller i den anden ende af landet - er der udgifter til bolig, transport og leveomkostninger. Disse er selvfølgelig betinget af vaner og personlige forhold, hvorved det er svært at komme med et estimeret beløb.
Finansieringsmuligheder af din MBA
For at finansiere dit MBA program, kan du overveje flere muligheder:
Selvfinansiering
Du betaler selv for uddannelsen uden mulighed for skattefradrag.
Arbejdsgiverfinansiering
Hvis din arbejdsgiver indvilliger i at betale din MBA uddannelse, er det en skattefri gode for dig. Dette er ligeledes gældende for studiematerialer, kost og logi samt transport.
Finansiering ved hjælp af bruttolønsordningen
Bruttolønsordningen går ud på, at din arbejdsgiver i første omgang betaler for din uddannelsen, idet han får
skattefradrag af deltagergebyret. Det resterende beløb trækkes fra din bruttoløn, hvorved det i sidste ende er
dig selv, der finansierer uddannelsen over din løn.
Legater
Nogle skoler tilbyder egne stipendier. I visse tilfælde udbydes økonomisk støtte under konkurrencebaserede former. Foreksempel individuelle ansøgninger, som sidenhen bedømmes af en jury.
I visse tilfælde er stipendierne "øremærket" - dvs. tilgængelige udelukkende for en vis befolkningsgruppe, som skolen ønsker at tiltrække til deres programmer - f.eks. folk fra specifikke lande, professioner, etniske grupper osv. Nogle skoler tilbyder indtjeningsmuligheder fra bl.a. assistentstillinger for at hjælpe til med de økonomiske midler. Nogle skoler tilbyder desuden økonomisk fordelagtige lån.
Lån
Finansiel støtte kan være tilgængelig fra regeringer, velgørenhed, virksomheder, finansielle institutioner, fagforeninger osv. Et studielån derimod kræver tilbagebetaling, men renteniveauet er ofte lavere - eller lånevilkårene mere fordelagtige end f.eks. et forbrugslån. Der findes desuden banklån, som kan gives som lav-rente studielån.
Statens voksenuddannelsesstøtte
Støtten gives til voksne, som kompensation for løn eller til virksomheden, som erstatning for din for din arbejdskraft.
Rabatordninger
Forhør dig evt. hos din fagforening eller A-kasse, om de har rabatordninger eller samarbejdsaftaler med MBA udbydere.