Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

5 gode råd: Sådan arbejder du mere koncentreret

Kender du til distraheringer i hverdagen, der gør, at du ikke når i mål med din to-do liste? Få her vores 5 gode råd til at arbejde mere koncentreret.

5 gode råd: Sådan arbejder du mere koncentreret

Det kan være svært at føle sig tilfreds og i mål, hvis man hver dag føler, at man ikke når i mål med dagens gøremål. Telefoner, der ringer, sludrende kollegaer, notifikationer på skærmen, hasteopgaver, der kommer ind fra højre - bare rolig!

Tag en dyb indånding og læs videre her. Der findes nemlig måder at fortsætte arbejdet koncentreret og fokuseret, på trods af "distraheringer" i løbet af dagen.


Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Det tager tid at skabe nye vaner, og en ny måde at arbejde fokuseret og koncentreret på er ingen undtagelse.

Det går imod alt det du er vant til, men det kan altså godt betale sig i sidste ende. Særligt hvis det er en udfordring, der nager dig i din dagligdag. Vi viser dig her en række gode råd til, hvordan du kan gribe det an.

 

1. Giv dig selv pauser

Selvom du har en stram deadline på en opgave, eller andet, som du bare gerne vil være færdig med, er det vigtigt at du giver dig selv lov til at holde pauser. Det kan måske virke paradoksalt, men små pauser gør dig mere produktiv, også selvom de i første omgang forårsager et midlertidigt stop i arbejdet.

Det kan umiddelbart virke som et tidstab, men det er som sagt vigtigt at prioritere. Et menneske er kun i stand til at præstere i en vis rum tid ad gangen.

Det er derfor ikke forbudt eller "dovent" eller en overspringshandling hvis du liger strækker benene, tager en bid mad eller får et glas vand. Det kan give dig en fornyet energi, og du kan gå tilbage til arbejdet og opgaven med friske øjne.

2. Sørg for at have fokustid

Det er helt i orden at signalere overfor dine kolleger, at du ikke vil forstyrres. Du kan fx have faste fokustider for hver dag, hvor du ikke vil forstyrres. 

Sluk for automatiske notifikationer, omplanlæg aftaler før eller efter fokustiden og fjern andre forstyrrende faktorer såsom din smartphone fra dit synsfelt. I løbet af denne tid bør dit fokus udelukkende være på vigtige opgaver uden at blive distraheret af udefrakommende faktorer.

Sæt for eksempel dig selv som "away" eller i møde så det fremgår af din kalender og/eller jeres interne kommunikationsprogram, så dine kolleger er klar over, at de ikke kan komme i kontakt med dig i et givent tidsrum. Så ved de måske også, at de ikke skal komme og prikke dig på skulderen. Her er det også helt okay, bare at sætte noget musik i ørerne. Hvis det er lige præcis det, der hjælper dig, så gør det. Prøv dig frem og find den tilgang, der er bedst for dig og dit arbejde. 

3. Skab motivation for dig selv

Du kender det måske godt - ikke alle opgaver er lige interessante, og dem du finder "tungest" eller mest kedelige har du det med at udskyde. Bunken af opgaver kan måske have en tendens til at stige, og det samme kan den dårlige samvittighed. Hvis du derimod gør ting du nyder, bliver det meget nemmere at arbejde igennem dem.

Din koncentration øges og opgaven kan endda gå hen og føles som en leg. Det kan derfor være en god ide at prøve at tilføje noget du elsker til hver af dine opgaver. Du kan for eksempel kombinere løsningen af en opgave med en lille belønning. Det kan være en kort snak med dine kollega, en ekstra god kop kaffe, en ostemad, et stykke af din yndlingschokolade eller noget helt femte. 

4. Tag en dag hjemme

Selvfølgelig ikke ment som en fridag, men overvej, om det vil være en god ide at arbejde hjemme en dag. Det kan være en fordel at klare opgaver, der kræver ekstra koncentration at løse, hjemmefra.

Her har du mulighed for at sidde helt uforstyrret og klare opgaverne i dit eget tempo, uden en kollega prikker dig på skulderen med en opgave eller lidt snik snak. Det kan selvfølgelig kræve lidt planlægning i forhold til familielivet, så distraheringerne fra kolleger og andre opgaver ikke bliver erstattet med en partner, der spørger ind til aftensmaden, vasketøj, der lige skal klares eller et barn, der gerne vil underholdes. 

5. Sørg for et sundt miljø

Sørg først og fremmest for dig selv! Faktorer som dårlig ernæring eller dårlig søvn kan påvirke dine daglige præstationer og en koncentreret indsats i forhold til dine arbejdsopgaver. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig selv først og sørger for, at du har det godt. Både i det store hele, men også i øjeblikket, hvor du sidder overfor den enkelte opgave. 

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer