Du kender det godt. Du har siddet til konferencen siden kl. 8, og her kl. 13 er du både træt og idéforladt. Og det til trods for, at du nu har hørt tre key note speakers tale om deres erfaringer og vindinger.
Men passiv lytning har aldrig været generator for de helt store succeser og innovation. Nej, de gode idéer kommer, når vi får lov til at teste dem og spare med hinanden. Gode idéer skal faciliteres.
Tag et kursus i mødeledelse og facilitering
Forestil dig derfor et mødescenarium - det kan være til en konference, et internt møde eller andet event, hvor der skal træffes store beslutninger eller idégenereres - hvor I arbejder dialogbaseret i anderledes omgivelser, der kan give jer input og inspiration. Et scenarie, hvor I har det sjovt og gør læringen mindeværdig, mens I samtidig leverer bæredygtige resultater
Lyder det ikke fantastisk? Et sådan scenarie bygger på 5 helt klare principper, der sammen går under navnet Meetovation.
💡 Hvad er meetovation?
Meetovation er et initiativ, der blev iværksat af Visit Denmark tilbage i begyndelsen af 00’erne. Danmark skulle profileres som det ideelle sted at holde møder og events i, og kongstanken bag dette nye mødekoncept var - og er - at vi den ideelle værtsnation for business labs grundet vores kulturarv samt vores tilgang til kvalitet, bæredygtighed og innovation.
Meetovation skaber motivation og pirrer nytænkning
Konference- og mødedage, der udgøres af en lang række af speakere med hver deres informationsfyldte slides er simpelthen talte. De bidrager nemlig hverken til synderlig nytænkning og engagement hos mødedeltagerne. Sådan siger Stine Nybo, der er projektchef hos OrgaNicer.
Som én af bagkvinderne bag PlannerDays og utallige konferencer og events ved hun om nogen, hvor vigtigt dét at inspirere og pirre mødedeltagere er for at få det størst mulige udbytte af sådanne business labs.
Derfor er hun også varm fortaler for at gøre brug af mødekonceptet, Meetovation. Konceptet er et opgør med det traditionelle mødeformat og den tilhørende énvejskommunikation.
Find dit kursus i facilitering her
Omdrejningspunktet for meetovation er nemlig aktiv deltagerinddragelse, kreativitet, nysgerrighed og en ud-af-boksen-tankegang. Altsammen er det med til at pirre mødedeltagerne, som gør dem innovative og engagerede.
Men, hvordan implementerer man Meetovation som mødekoncept? Det kræver bestemt, at I - som virksomhed - er klar over jeres overordnede mål og tør være både modige og kreative.
Det er dog ladsiggørligt, og føgler I de fem nedenstående principper, vil I opdage, hvordan jeres møder, konferencer og events vil skabe meget mere overskud og bedre resultater.
Få den ønskede ROI på jeres møder
Hele humlen i at afholde møder, konferencer og events er, at vi skal blive inspirerede til at disrupte vores vanetænkning og turde implementere nye arbejdsgange. Medarbejdere - såvel som virksomheden som hele - skal meget gerne forlade venuet i en bedre version af sig selv, end da de kom.
Måden, hvorpå det bliver en realitet er ved at følge de fem principper i Meetovation. Alle sammen er de med til at fordre engagement, kreativitet, innovation og energi, der i sidste ende sikrer jer, at I opnår den ønskede return on investment.
Læs med her, hvor Stine guider dig gennem alle fem principper.
1. Lokal inspiration
Det er enormt vigtigt, at I tænker lidt ud af den vante boks, når I arrangerer et møde. Dagen skal gøres mindeværdig, hvorfor det er en rigtig god idé at tage udgangspunkt i jeres fysiske lokation, fortæller Stine og uddyber:
"En konference eller et event skal ikke gå op i ren faglighed. Det handler i lige så høj grad om at inddrage nogle sociale elementer, som kan bidrage til at gøre dagen lidt anderledes for mødedeltagerne.
Afholder I f.eks. jeres event i en historisk søfartsby, som Maarstal eller Svendborg, så kunne det være oplagt at slutte dagen med en øl på et rigtigt stemningsfuldt værtshus."
Alt kan lade sig gøre her. Det kræver i sandhed ikke andet end, at I udfolder jeres nysgerrighed, kreativitet og fantasi.
2. Bæredygtighed
Bæredygtighed og ansvarlighed udgør en stor del af Meetovation-konceptet, da Danmark i begyndelsen af 00’ene for alvor begyndte at brande sig som et klimabevidst land. Omfanget af og behovet for denne bevidsthed er kun vokset siden, og det giver i dag mere mening at tænke det ind i mødesituationer end nogensinde før, pointerer Stine:
"Som virksomhed kan I - i en mødesituation - iværksætte en lang række initiativer, der understøtter tanken om bæredygtighed. I kan f.eks. sørge for at booke venues, der tydeligt tilkender, at de støtter op om bæredygtighed i form af diverse certificeringer.
Skal I bevæge jer fra sted til sted under mødedagen, kan I sørge for at tilrettelægge det sådan, at det er i gåafstand, mens det også er oplagt at facilitere samkørsel."
Tænk gerne over, hvordan også I bidrager til en positiv klimabevidsthed på organisationsniveau.
3. Aktiv involvering
Mødedeltagerne har brug for, at deres læring og networking bliver sat i gang af arrangørerne. Det er ikke altid, at folk begynder at tale med hinanden af sig selv, mens det også er givtigt at diskutere ny viden i plenum. Det er her, folk bliver inspirerede til at omdanne nye idéer til nye arbejdsgange, fortæller Stine:
"Aktiv involvering handler i al sin enkelthed om at holde både energiniveauet og engagementet højt.
Folk kommer faktisk til møder og konferencer for at tale med andre mennesker og blive en del af et fagligt fællesskab. Derfor skal de også have lov til at tale med hinanden og diskutere fagligt, og det skal vi sørge for at facilitere. Det er det aktiv involvering handler om; Man skal tage ansvar for at facilitere salen, og ikke kun scenen."
Sørg for, at der bliver taget hånd om mødedeltagerne fra de kommer til de går. Når det gælder deres vidensakkumalation og forståelse, må de ikke overlades til sig selv i løbet af dagen.
4. Kreativt set-up
Tænk over, hvor I afholder jeres konference eller møde. Det er godt for kreativiteten, hvis vi kan udfordre vanetænkningen. Overvej derfor at flytte jer udenfor eller skift scene i løbet af dagen, siger Stine:
"Vi får mindre og mindre tid til at opleve det sted vi er, når vi er afsted til møde. Så I kan med fordel bruge jeres venue mere aktivt.
Man kan f.eks. bruge nogle andre faciliteter; det kan være alt lige fra, hvordan rummet bliver indrettet på til at holde den sidst key note på et museum. I skal gøre det for at bryde stemningen og bruge nogle af de faciliteter, der er i nærområdet."
Her er det igen kun jeres nysgerrighed og kreativitet, der afgør, hvordan jeres event udmønter sig.
5. Return on investment
Det, at jeres møder faktisk giver jer værdi er det allervigtigste. Derfor må I også være tage fasen før det egentlige møde ganske alvorligt.
"I skal være helt klar på formålet med jeres møde; Hvad er det I skal opnå? Når I ved det, må I fastlægge nogle helt klare rammer for det. Det er først her, at I kan begynde at planlægge jeres program for dagen."
Stine anbefaler, at I måler på forskellige parametre af jeres event. Når I har afholdt det kan I nemlig bruge jeres data til at optimere og gøre jeres fremtidige møder endnu bedre og endnu mere effektive.
Meetovation handler ikke om, at budgettet skal fordobles. Det kan ofte bare være små ting, der gør, at man kan afholde eller afslutte mødet lidt sjovere, så alle går der fra i godt humør og med en god oplevelse.
Det at have det sjovt skal tages alvorligt
Det, at I implementerer meetovation er ikke ensbetydende med, at I skal fordoble jeres mødebudget. Nej, det betyder tværtimod bare, at I skal begynde at tænke anderledes. I skal fra begyndelsen gøre det helt klart, hvad dét er, I ønsker at opnå med mødet - altså, hvad er jeres ønskede ROI? Når I ved det, kan I da begynde at designe oplevelsen omkring disse objektiver.
Og det er bestemt nogle overvejelser, der vil lede jer til store succesoplevelser. Ved at eksperimentere med meetovation som mødeformat vil I nemlig opleve, hvordan I vil få mere ud af det pågældende event. Som mennesker er vi mest innovative og lærenemme, når vi er i godt humør og vores energiniveau er højt, forklarer Stine og udbyder vigtigheden af et veltilrettelagt event:
"Det at have det sjovt er noget vi skal tage ret alvorligt. Som mødedesignere er det vores fornemmeste opgave, at sikre os, at mødedeltagerne er glade og energifyldte, fordi det er her folk bliver innovative, kreative og engagerede. Så vi har ansvaret for at holde niveauet, kvaliteten og tempoet."
Og den gode nyhed er, at I bestemt sagtens kan starte i det små. Det kræver jo egentlig bare lidt mod, fantasi og kreativitet, siger Stine, der samtidig fastslår, at vigtigheden af mødets indhold ikke må gå tabt i sjov og ballade:
"Vi afholder møder for at opnå nogle helt konkrete mål, og derfor må mødet heller ikke bare gå hen og blive et eller andet socialt arrangement. Meetovation handler om at facilitere innovation og engagement på en måde, der giver jer mest mulig værdi."
Bliv bedre til mødeledelse og facilitering
Vil du gerne have et bedre grundlag for mødeledelse og facilitering, så du har et endnu bedre udgangspunkt i forhold til at implementere meetovation i jeres møder fremadrettet?