Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

En agil tilgang kræver et agilt mindset

Hvordan får man et agilt mindset, hvorfor er det så vigtigt, og hvordan praktiserer man en agil tilgang? Få svaret af Claus Nygaard og CBS Executive her.

En agil tilgang kræver et agilt mindset

De fleste har efterhånden hørt om, og måske selv stiftet bekendtskab med agile. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan inkorporerer man agile i sin virksomhed og medarbejderstab?

Man kan ikke sådan uden videre kaste sig ud i at arbejde agilt. Før man kan praktisere det, og have en agil tilgang, kræver det nemlig, at man har et agilt mindset - særligt, hvis man spørger Claus Nygaard.


Siden 1995 har Claus Nygaard udviklet og afholdt lederuddannelser for danske og udenlandske virksomheder. Claus Nygaard har en ph.d.-grad fra CBS i strategiske samabejdsrelationer i dansk fremstillingsindustri.

Claus er direktør og grundlægger af Institute for Learning in Higher Education og cph:learning. Desuden har Claus gennem mange år undervist hos CBS Executive Fonden. I 2023 underviser han på kurset Agil Transformativ Ledelse.

Vigtigheden af et agilt mindset

Når vi snakker agile, kan vi ikke komme udenom, at rammeværker og metoder som blandt andet Scrum, SAFe, Kanban osv. fylder en del i den agile debat. Men grundlæggende for dem alle er tanken om et agilt mindset.

Vi har spurgt Claus Nygaard, om han kan beskrive, hvad han mener med et agilt mindset, hvorfor det er vigtigt, og ikke mindst, hvordan et agilt mindset skabes. Til dette lyder svaret fra Claus:

"Et agilt mindset er en grundlæggende måde at tænke og handle på, som er kendetegnet ved iteration, åbenhed, fleksibilitet, samarbejde og hurtig respons. Det er en holistisk tilgang til arbejdet, der fokuserer på at imødekomme kundernes behov og skabe værdi.

Det er et mindset, hvor man forstår, at der er et større billede, der skal tages i betragtning, når man træffer beslutninger og foretager ændringer," forklarer Claus Nygaard og supplerer:

"Det handler om at se muligheder og se, hvordan man kan tilpasse sig og udvikle sig i forhold til forskellige situationer og udfordringer. Det handler også om at lære af erfaringer og justere kursen, så man kan opnå de bedste resultater."

De grundlæggende værdier bag et agilt mindset

Men når vi snakker om agile, hvad er så grundlaget for denne tilgang? Spørger man Claus Nygaard, er det agile mindset umiddelbart baseret på fire grundlæggende værdier:

  • Konstant læring
  • Innovation
  • Kollektiv feedback
  • Fokus på kvalitet.

Og hvorfor er det vigtigt, at man som virksomhed har et agilt mindset?

"Det er meget vigtigt at have et agilt mindset, da det kan hjælpe med at skabe et miljø, hvor innovation og kreativitet kan blomstre. Det kan også hjælpe med at skabe et miljø, hvor medarbejdere føler sig engagerede og støttet, og hvor kundetilfredshed og værdiskabelse er i fokus," forklarer Claus Nygaard.

Dette gælder dog ikke kun for virksomheden, men også som leder. Det er nemlig vigtigt, at man som leder er i stand til at gå forrest og sætte et eksempel for sine medarbejdere, så man er sammen om at praktisere den agile tilgang og det agile mindset.

Sådan skabes et agilt mindset

Nu har vi gennemgået, hvorfor det agile mindset og den agile tilgang kan være vigtigt for en leder og organisationen som helhed.

Men hvordan foregår det så rent praktisk? Hvordan arbejder man sig hen imod et agilt mindset? Da vi spørger Claus Nygaard, kommer han med sine 8 bud på, hvordan et agilt mindset skabes:

💡 8 bud - sådan skabes et agilt mindset

1. Kommunikation: At være åben og kommunikere klart og effektivt er et af de vigtigste elementer i et agilt mindset. Det handler om at være åben for feedback, dele viden og lytte aktivt til andres synspunkter.

2. Forståelse: Et agilt mindset handler om at forstå, hvorfor tingene er, som de er, og hvilke faktorer der spiller ind. Det handler også om at forstå, hvordan de forskellige dele af virksomheden hænger sammen, og hvordan ændringer kan påvirke hele virksomheden.

3. Tilpasning: At være fleksibel og være i stand til at tilpasse sig hurtige ændringer er et afgørende element i et agilt mindset. Det handler om at være villig til at udfordre vaner og tænke ud af boksen for at kunne skabe innovative løsninger.

4. Samarbejde: Et agilt mindset kræver et stærkt samarbejde og vilje til at dele viden og opgaver. Det handler om at være åben for andres ideer og være villig til at lære af erfaringer.

5. Lederskab: Et agilt mindset kræver god ledelse. Det handler om at give feedback, støtte og opmuntre medarbejdere, så de kan udvikle deres potentiale. Det handler også om at skabe en kultur, der fremmer innovation og kreativitet.

6. Struktur: Et agilt mindset kræver struktur og klarhed for at kunne håndtere hurtige ændringer. Det betyder, at man skal organisere arbejdet, så det er effektivt og giver mening.

7. Fejlfinding: Et agilt mindset kræver en analytisk og kritisk tilgang til problemløsning. Det handler om at identificere problemer og finde løsninger, der er skræddersyet til specifikke situationer.

8. Læring: Et agilt mindset handler om at lære af erfaringer og se muligheder frem for begrænsninger. Det handler om at være åben for muligheden for at udvikle sig, lære af fejl og justere kurs, hvis det er nødvendigt.

Tilblivelsen af et agilt mindset er dermed ikke noget, man kommer sovende til. Det kræver en indsats for at komme i gang, og derudover kræver det også vedligeholdelse.

Mangler du hjælp til, hvordan du kommer i gang og får et mere agilt mindset? Så kan kurset Agil Transformativ ledelse måske være lige det, du går og leder efter.

Agil Transformativ ledelse

På kurset Agil Transformativ ledelse hos CBS Executive vil du blive undervist i de nyeste teorier om agil transformativ ledelse. Efter endt kursus vil du komme hjem med en ny forståelse for agil transformativ ledelse, samt en ny værktøjskasse, så du bevidst ledelsesmæssigt kan understøtte virksomhedens agile transformation. 

Kurset henvender sig til ledere, specialister og konsulenter, som arbejder med agil omstilling, og som ønsker teoretisk, metodisk og praktisk viden om, hvad agil transformativ ledelse er og hvordan det kan hjælpe med at udvikle et agilt mindset og fremme den agile omstilling. Læs mere om kurset Agil Transformativ ledelse her

Find dit forløb hos CBS Executive

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos finduddannelse.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af efteruddannelse, blive klogere på dine muligheder og komme i mål med dine drømme. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer