Vi lever i et teknologisk boom. Derfor er det at have en grundlæggende forståelse for, hvordan vores verden hænger sammen - når vi taler digitalisering, automatisering og IT-sikkerhed - den absolut vigtigste kompetence i det 21. århundrede.
Hvad end du ønsker at få fingrene helt ned i programmeringen eller ønsker at få et solidt indblik i, hvordan teknologibranchen virker, så er SmartNinja din vej til at mestre de ultimative 21sth century skills.
SmartNinja underviser nemlig i moderne it-færdigheder, og missionen er at vække den teknologiske ninja i os alle.
Vi har talt med Allan fra SmartNinja Danmark om, hvorfor det at lære at programmere er en god investering for dig - både professionet og personligt.
Allan advokerer samtidig for, at du skal lære teknologiens verden at kende gennem kursusformat, fordi du lærer bedre i fællesskabets rammer. Han egen personlige kæphest er tilmed, at alle skal kende til grundlæggende IT-sikkerhed.
Din indre teknologiske ninja skal vækkes
Mange mennesker forholder sig kun til, at teknologien buldrer derud af, og at dens udvikling bringer forandringer med sig. De tænker dog ikke over, hvordan de måske kan komme til at kunne blive en del af og forstå de foranderinger.
Mange glemmer helt at fundere over, hvilke muligheder et øget kendskab til teknologien kan give dem, mens andre bliver lidt berøringsangste for det de enten ikke kender eller helt forstår.
Måske kan du sagtens nikke genkendende til ovenstående, og det er netop det som SmartNinja gerne vil lave om på. Organisationens mission er at vække IT-ninjaen i os alle som deres allervigtigste mission, fortæller Allan:
"Vores mission er helt klart at hæve niveauet for teknologiske kompetencer og dermed klæde folk på til at leve i et samfund, der bliver mere og mere teknologisk. For rigtig at kunne gebærde sig i det, så kræver det altså en eller anden forståelse for, hvorfor ting fungerer som de gør."
Hvorfor skal programmering være en folkelig kompetence?
Og hvorfor så lige det? Ifølge Allan er det vigtigt, at det at kunne programmere ikke ophøjes til noget som kun et fåtal mestrer.
Vi kommer ikke udenom teknologiens indtog på vores hverdag og arbejdsliv, og ligesom vi alle er nødt til at have de grundlæggende kommunikations- eller projektleder-kundskaber, så bør vi også kende til de helt basale dele af programmering.
Hos SmartNinja oplever de da også allerede interesse i deres forskellige kurser fra en bred målgruppe fortæller Allan:
"Vores primære målgruppe er lige nu privatpersoner, der ønsker at dygtiggøre sig inden for et af vores fokusområder. Vi har både studerende og marketingsfolk, der specielt tager vores grundkurser for at få et basalt indblik i, hvad det her marked egentlig handler om."
På det kursus de nu engang vælger at følge undervises de af undervisere, der - i videst muligt omfang - selv er programmører og arbejder med de ting som det enkelte kursus handler om.
De anvender standardiseret undervisningsmateriale, som kontinuerligt tilpasses udviklingen indenfor teknologien, hvilket betyder, at undervisningen altid er up to date. Dette undervisningsmateriale er ens i alle SmartNinjas afdelinger. Samtidig nyder de godt af at være en del af et kursusfællesskab, som er noget af det Allan betegner som værende rigtig givende for læringen.
Dygtiggør dig i fællesskab
Du har måske prøvet at kaste dig over programmering eller andet derhjemme. Så har du måske også oplevet, at det nogle gange kan knibe med både disciplinen og motivationen. Det er bare sværere at kaste sig over et nyt vidensterritorium helt alene, hvorfor Allan bestemt også advokerer for, at du kaster dig ud i programmering eller et andet teknologisk eventyr på et kursus:
"Det gør helt helt klart noget ved din læringsproces. For det første hjælper vi dig med disciplinen i det at skulle lære noget nyt. I den proces er disciplin alfa og omega, her har vi planlagt og skemalagt læringen for dig.
Samtidig har du helt bevidst allokeret tid til at skulle lære det her, hvilket også gør noget ved din motivation."
Det sociale aspekt af at lære i et fællesskab er også en væsentlig faktor, hvis du spørger Allan:
"For det andet, så er det, at du bliver en del af et læringsfællesskab også guld værd. Du ser nemlig, at du ikke er den eneste, der måske sidder og bokser med noget af det, men oplever også first hand, hvordan andre griber opgaverne. Det er både meget motiverende og inspirerende.
Samtidig vil du også få samarbejdspartnere i diverse gruppeopgaver, og du har adgang til en vidende og professionel underviser, og det løfter altså læringen."
SmartNinja er det rigtige valg
Hvis du kan fornemme, at din indre teknologiske ninja er begyndt at røre på sig, og du har lyst til at komme i gang med at programmere, så er SmartNinja måske det helt rigtig valg for dig - det er det i hvert fald, hvis du spørger Allan:
"Vi har en relativ unik tilgang til det her programmeringskursus-marked. Vores undervisningsmateriale er levende og udvikles i takt med teknologien. Derudover gør vi rigtig meget ud af at undervise i de her små nicheprægede, men højaktuelle kurser, samtidig med, at vi også gør en dyd ud af at udbyde de helt basale ting, så vi kan ramme hele spektret af nysgerrige ninjaer."