Hvorfor vælge UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole?
Kompetencegivende forløb
Med udgangspunkt i din egen hverdag
Kompetente undervisere
Kursusbeskrivelse
Faglig vejledning i skolen
Interesserer du dig for at lede og facilitere samtaler og læreprocesser? Få indsigt i det pædagogiske udviklingsarbejde, så du kan styrke dit arbejde med faglig vejledning i skolen.
Modulets indhold
På modulet Faglig vejledning i skolen lærer du om praksislæringsteori med fokus på læreprocesser, så du kan indgå i og udvikle samarbejder omkring fag og faglig udvikling på din skole. Du får kompetencer til at vejlede kolleger og ledelse, hvor du kan indgå i udviklingen af din skoles undervisnings- og læringskultur for at styrke elevernes læring.
Du vil få viden om:
- Vejledningsteori
- Pædagogisk udviklingsarbejde
- Evalueringsteori
Dit udbytte af modulet
På modulet styrker du dine kompetencer til at lede og facilitere samtaler og læreprocesser med henblik på udvikling af en læringsorienteret og refleksiv faglig kultur.
Når du har gennemført modulet, kan du:
- Rammesætte og proceslede fagdidaktiske udviklingsprocesser
- Anvende forskellige vejledningsfaglige tilgange og positioner
- Begrunde, rammesætte, lede og evaluere kollegiale udviklingsprocesser
Du får redskaber, som styrker dine kommunikative kompetencer i det fagdidaktiske udviklingsarbejde, som du kan anvende i dit arbejde på skolen.
Målgruppe
Faglige vejledning i skolen er for dig med relevant erhvervserfaring, som vil styrke dine kompetencer til at lede samtaler og læringsprocesser i dit arbejde med ledelse af kollegaer og ledere på skolen. Du arbejder professionelt som koordinator eller faglig vejleder, som ønsker nye redskaber til dit arbejde.
Eksamen og diplom
Modulet Faglig vejledning i skolen består af 10 ECTS-point. Modulet kan tages som et enkeltfag eller i forbindelse med diplomuddannelserne Den pædagogiske diplomuddannelse og Individuelt tilrettelagt pædagogisk diplomuddannelse.
Eksamensformen kan bestå af en skriftlig prøve, mundtlig prøve eller en kombinationsprøve. Eksamensformen besluttes før modulets opstart.
Pris
Prisen for modulet i Faglig vejledning i skolen er 11.200 kroner.
Få information
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...