Vejledning af projektgrupper og individuelle
Spar tid og få et større udbytte af din vejledning
Projektvejledning er en disciplin, vi hele tiden kan udvikle os i, og selv meget erfarne vejledere kan have stor glæde af at få udvidet deres repertoire af interventionsformer og forholdemåder for at lykkes bedst muligt.
Hvorfor skal du tage et kursus i projektvejledning?
Der er meget at hente i at investere i efteruddannelse af vejlederne som uddannelsesinstitution, fordi hvordan vi lykkes i:
- Vejlederrollen i mødet med en projektgruppe, har stor betydning for gruppens engagement, trivsel og læring – herunder det gensidige engagement mellem gruppe og vejleder. Det samme gælder for vejledningen af enkeltpersoner
- Vejlederrollen kan være afgørende for at mindske negativ stress, personlige konflikter i den enkelte og internt i projektgrupperne samt i forhold til at mindske de studerendes frafald
- Vejlederrollen med at skabe læringsrum og et samarbejdsmiljø i vejledningen, har betydning for, om vi får det bedste frem i den enkelte studerende og gruppen
- At udnytte vejledningstiden effektivt i forhold til egen vejledningstid, og den tid de studerende har til rådighed, har betydning for arbejdsbelastningen for de studerende og os selv som vejledere
Dit udbytte af kurset
Med dette vejlederkursus får du en vejlederværktøjskasse, der indeholder en række værktøjer, modeller og små tips, som er meget virksomme at anvende i vejledningen af projektgrupper og enkeltpersoner. Vejledervæktøjskassen gør det muligt for dig at effektivisere din vejledning og undgå en stressoverbelastning.
Du får et praktisk og teoretisk grundlag til støtte for at aflæse grupper og forstå gruppe-dynamikker, der er i spil, så det gør dig i stand til at anvende situationstilpassede kommunikationsformer og positioneringer. Det gælder ligeledes for vejledningen af individuelle.
På kurset får du som helhed inspiration til at udvide og forankre din vejlederstil, og til hvordan du anvender dine personlige og faglige kompetencer, så du udnytter dine ressourcer bedst muligt i mødet med dine studerende
Kursets indhold
Kurset i projektvejledning vil behandle en lang række emner, der har til formål at skabe refleksion omkring din rolle som vejleder, og hvordan du kommunikerer med en gruppe og dens medlemmer på den bedste og mest hensigtsmæssige måde.
De emner, der bliver behandlet på kurset vil blandt andet være:
- Anvendelsen af virkningsfulde instrumenter i sin vejledning og kommunikation med individuelle projektskrivere
- Hvordan faglig vejledning via forskellige samtaleformer understøtte en gruppes sammenhængskraft og sociale kapital?
- Hvilken form for vejledning er mest relevant i de forskellige faser i et projektforløb?
- Hvordan giver man konstruktiv og virkningsfuld feedback til en projektgruppe og dens medlemmer samt til individuelle projektskrivere?
Kursets form
Kurset indledes med en forventningsafstemning i forhold til, hvilket af kursets mange temaer der i udgangspunktet ønskes vægtet. Dermed tager kurset udgangspunkt i din uddannelsevirkelighed og personlige praksis.
Kurset veksler mellem oplæg, der er overbliksskabende, redskabs- og teoriorienteret, og deltagerinvolvering, hvor vi i en fælles dialog udveksler forståelser og svar på gruppeprojektvejledningens og den individuelle vejlednings udfordringer.
Hvilke øvelser indgår på kurset?
På kurset vil du komme til at arbejde med cases – tag gerne nogle med hjemme fra. Casene formuleres i mindre refleksionsgrupper og efterfølgende diskuteres de andres cases i den enkelte gruppe med henblik på komme med mulige ”svar” på de udfordringer, der er indbygget i den enkelte case – svarene reflekteres og behandles efterfølgende i fællesskab i plenum
Du vil således blive en del af en proces med rig mulighed for at dele erfaringer med de øvrige deltagere, hvor du aktivt er medskaber af brugbare svarmuligheder
Startdato
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til vejledere og studievejledere, såvel erfarne som uerfarne.
Desuden også til uddannelsesansvarlige der ønsker indsigt i, hvordan man udnytter læringspotentialet i det gruppeorganiserede projektarbejde ud fra et vejledningsperspektiv.
Pris
Prisen for dette kursus er 4.800 kr. ekskl. moms.
Prisen er inkl. forplejning og kursusmaterialer.
Rabat
Ved tilmelding af to eller flere deltagere til et hold fra samme institution, organisation eller virksomhed gives 25% rabat pr. deltager.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?
Gennemsnit 5
Kurser der gør dig bedre til det du allerede kan, og bidrager til personlig og faglig udvikling
Lær at udnytte dit skjulte potentiale med et af Arno Educations mange kurser. Baseret på et specielt anti-stress grundlag, vil vores kurser give dig værktøjer til bedre at håndtere konflikter, arbejde i teams, udvikle gode vaner, og generelt bringe balance...
Jeg giver kursets indhold med 5 stjerner pga. det har været intensivt og givtigt kursus. Det har været dybdegående kursus i forhold til indholdsmæssigt. Det gav nogle gode værkt...