Startdato
Kursusbeskrivelse
Kursusbeskrivelse
Uddannelsen er på 14 dage - opdelt i 6 moduler af 2-3 dage, og du tager uddannelsen over ca. et halvt år. Det giver dig mulighed for at prøve det lærte af i praksis inden næste modul.
Første modul – teamledelse og teamkultur
At få et team til at yde det optimale kræver indsigt, energi og viljen til at ville. Det stiller store krav til dig som leder. Du skal kunne motivere og skabe et team, der selv tager ansvar, måske endda et selvstyrende team. Du skal kende tegn på det dysfunktionelle team og vide, hvordan det håndteres.
På modulet om teamledelse lærer du at skabe de optimale rammer for dit team og sammensætte dit team, så I kan opnå de bedste resultater.
Andet modul – Projektledelse for ledere
Som leder kommer du til at stå i spidsen for både mindre og større projekter. På de tre dage med projektledelse arbejder du med alle faserne i et projekt med afsæt i din egen hverdag. Dette uanset om du arbejder med større projekter, eller hverdagens projekter og processer. Du får konkrete og anvendelige værktøjer, du kan gå hjem og bruge med det samme.
Tredje modul – ledelse af forandring og innovationsprocesser
Som leder står du i spidsen for udvikling og forandringer. På dette modul får du færdighederne til at anvende enkle metoder til at involvere og lede medarbejdere i innovationsprocesser. Du lærer desuden forskellige metoder og teknikker tilpasset medarbejdernes forskellige forudsætninger, og hvordan du som leder skaber mening med forandringer, og motiverer medarbejderne.
Fjerde modul – lederens forhandlingsteknik
Som leder står du i mange situationer, der kræver forhandling. Forhandlinger med medarbejdere om løn og vilkår, eller forhandlinger med leverandører og interessenter samt forhandlinger med ledelsen omkring rammer og ressourcer. På fjerde modul lærer du at identificere og analysere dit forhandlingsrum og din modparts interesser, samt hvordan du planlægger en optimal forhandlingsstrategi. Du får opbygget færdigheder i forskellige samtale-, spørge- og lytteteknikker, og du bliver bevidst om din foretrukne forhandlingsstil og kan observere modpartens reaktionsmønstre og agere ift. dem.
Femte modul – Organisationsstrategi - mission, vision og værdier og medarbejdernes kompetenceudvikling
Lær at forstå, hvordan din organisation er opbygget. Hvor mange lag er der i organisationen, og hvilken betydning har det for dit ledelsesrum? Hvordan bruges mission, vision og strategi, og hvordan skal du i din lederrolle omsætte det til hverdagens handlinger? Du lærer overordnet om, hvordan du er en del af organisationen.
Du arbejder også med at fastholde de gode medarbejdere og sikre, at de hele tiden udvikler sig, og er på højde med eller foran udviklingen i markedet og samfundet generelt.
Du lærer om kompetenceudviklingsmetoder, så du kan bidrage til sikring af sammenhæng mellem virksomhedens strategiske mål og medarbejdernes individuelle udviklingsbehov. Du arbejder med MUS-samtalen, og får værktøjer, der giver dig overblik over medarbejdernes kompetencer, styrker og det aktuelle kompetencebehov.
Modulet afrundes med et tilbageblik på hele forløbet, og binder viden fra de seks moduler sammen.
Dit og virksomhedens udbytte
Dit og virksomhedens udbytte
Du får redskaber til at arbejde med den interne kommunikation vha. coachingteknikker og modeller for konflikthåndtering. Du trænes i den værdiskabende samtale og aktivitet, som både kan anvendes forebyggende og til at løse konkrete situationer.
Efter forløbet vil din virksomhed – sandsynligvis – fremstå mere fokuseret, mere troværdig og være godt på vej til at stige i værdi.
Videregående ledelse
Du får redskaber og kompetencer til at lede på taktisk niveau, og hvordan du som leder kan tage ansvar og hånd om projekter, processer, forhandlinger, organisationsudvikling, innovation og medarbejdernes udvikling.
Du kommer til at arbejde med strukturerne i organisationen, forståelsen af lederrollen som den bærende kraft for at arbejde taktisk og sammenhængende med mennesker, så du strategisk og innovativt kan arbejde med team- og medarbejderudvikling.
Derudover lærer du at styre alle de projekter, der er en del af din hverdag som leder, og du arbejder med, og får kompetencer til at stå i forhandlinger, og kommer til at træne dine færdigheder på kurset.
Helt konkret lærer du om:
-
Teamledelse og teamkultur
-
Projektledelse for ledere
- Ledelse af forandring og innovationsprocesser
-
Lederens forhandlingsteknik
- Organisationsstrategi - mission, vision og værdier og medarbejdernes kompetenceudvikling
Eksamen og diplom
Målgruppe
Du kan deltage på kurset uanset, om du er leder eller ej, og uanset om du har erfaring med ledelse eller ej.
En stilling som leder vil dog gøre dig nemmere i stand til at omsætte det lærte i hverdagen.
Dette kursus henvender sig til dig som arbejder med eller som ønsker at arbejde med ledelse.
IBC Innovationsfabrikken
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?
Gennemsnit 5
”Jeg har fået brugbare værktøjer til at lede og styre forandringer, som der er mange af i en international transportvirksomhed som DB Schenker.
Jeg har også trænet forhandlin...
IBC Kurser og Konsulenthus
IBC Kurser er en af landets største udbydere af kurser og uddannelser. Gennem mange års erfaring med undervisning og organisationsudvikling, har IBC Kurser skabt et bredt udbud af kurser og uddannelser, der understøtter og matcher ethvert behov for virksomheder og...
Jeg må bare sige- magen til underviser skal man lede meget længe efter. Har man mødt og blevet undervist af Lars Regel Poulsen, så er han en mand man aldrig vil glemme. Det han ...