Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Lær stresscoaching med videnskabelig evidens

Forebyg Stress, i København
Længde
4 dage
Pris
12.250 DKK ekskl. moms
Næste startdato
Hold 76. Starter d. 29. april 2024 (+2 startdatoer)
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Længde
4 dage
Pris
12.250 DKK ekskl. moms
Næste startdato
Hold 76. Starter d. 29. april 2024 (+2 startdatoer)
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Kurset afholdes på
Dansk
Få mere information om kurset

Fremragende Kundekontakt

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Kursusbeskrivelse

Stresscoaching

Lær virkningsfuld stresscoaching med videnskabelig evidens

Vil du være en af Danmarks bedste stresscoaches baseret på en virkningsfuld tilgang med videnskabelig evidens? Med denne stresscoaching vil den stressede komme sig ovenpå sin stresstilstand mere end dobbelt så hurtigt sammenlignet med den hjælp, der ellers tilbydes. Læs mere nedenfor.

Dette er den mest efterspurgte stresscoachuddannelse i Danmark. Der er nu blevet uddannet 75 hold.

Vil du hjælpe mennesker med stress på en effektfuld måde?

Hvis du gerne vil kunne hjælpe mennesker med stress ved hjælp af en gennemprøvet og enkel metode, så er denne uddannelse lige noget for dig. Hvis kvalitet, evidens og professionalisme har betydning for dig, så er dette også en god grund til at vælge denne uddannelse. Dette uddybes nedenfor.

Du lærer, hvordan du kan hjælpe en stresset person. Dette kan være alt fra at forebygge stress til, hvordan du kan hjælpe en sygemeldt person, hvordan du hjælper vedkommende godt tilbage på arbejde, og ikke mindst, hvordan du kan hjælpe mennesker til at blive modstandsdygtige og forebygge fremtidig stress og på den måde blive langtidsholdbare.

Du får en række teoretisk funderede og praktisk gennemtestede redskaber. Du får en detaljeret manual med enkle og præcise skridt, som du umiddelbart kan bruge. Du kan også bruge redskaberne enkeltvis i relation til den hjælp, du giver i dag. Du lærer selvfølgelig også, hvornår du ikke må stresscoache. Til uddannelsen får du både viden om stress, om stresscoaching og ikke mindst, hvordan man rent praktisk hjælper en stresset person. Du lærer stresscoaching fra A-Z.

Stresscoaching er meget mere end almindelig coaching eller terapi. Almindelig coaching og terapi er ofte ikke tilstrækkeligt og kan i værste fald forværre situationen. Med stresscoaching arbejder man både med afstresning og at få en hverdag til at fungere. Udover det, bliver man god til at forebygge og håndtere fremtidig stress.

Dette er Danmarks ældste og oprindelige stresscoachuddannelse. Langt de fleste stresscoaches vælger at blive uddannet af Bjarne Toftegård, som har uddannet over 60 hold med denne tilgang. Hvis du ønsker at blive en af de bedste stresscoaches i Danmark, så er det denne stresscoachuddannelse, du skal vælge.

Du får et koncept, der er både solidt teoretisk og praktisk funderet. Konceptet bliver brugt i praksis landet over - både af Bjarne Toftegård selv og de mange stresscoaches, han har uddannet.

Med videnskabelig evidens

Hvis det har betydning for dig, at der er videnskabelig evidens for den behandling/hjælp, du giver, så er dette den helt rigtige uddannelse for dig.

Dette er Danmarks eneste stresscoachuddannelse med videnskabelig evidens. Med denne stresscoaching kan du hjælpe mennesker med at komme sig ovenpå stress mere end dobbelt så hurtigt, sammenlignet med den hjælp, der ellers bliver tilbudt.

Resultaterne kommer fra det store forskningsprojekt IBBIS, som startede i 2016 og er ved at blive afsluttet. Projektet er et videnskabeligt randomiseret kontrolleret forsøg med over 2.000 sygemeldte borgere, hvor man bl.a. undersøgte effekten af den behandling, man gav. De borgere, der blev inkluderet, havde stress, angst eller depression. I denne sammenhæng ses på dem med stress. En del af disse fik stresscoaching (i projektet kaldet behandling) efter det koncept, Bjarne Toftegård har udviklet. Andre fik den hjælp, der ellers tilbydes i samfundet (i projektet kaldet kontrol), men altså ikke stresscoaching.

Efter 6 måneder viste behandlingen, sammenlignet med den hjælp, der ellers tilbydes i samfundet, en signifikant forbedring på stresssymptomer (PSS forskel: 1.83; p=0,006), udmatning (KES forskel: 5,2; p<0,005), angstsymptomer (BAI forskel: 2,16; p=0,005), fysiske symptomer (4DSQ-somat forskel: 1,28; p=0,040) og funktionsniveau (WSAS forskel: 2,11; p=0,023).  

Stress blev målt med den danske udgave af den anerkendte stressmåling kaldet Perceived Stress Scale eller blot PSS. Udover det, blev der målt på mange andre parametre. Stressen blev målt, når borgeren blev inkluderet i forsøget (bl/baseline), efter 6 måneder (fu6), efter 12 måneder (fu12) og endelig efter 24 måneder (fu24).

Resultatet for seks måneders opfølgning viste, at borgerne, der fik stresscoaching efter Bjarne Toftegårds koncept (den røde kurve), fik reduceret deres stress signifikant hurtigere end borgere, der fik anden hjælp (den blå kurve).

Ved at se nærmere på tallene, så får man, at man med stresscoaching restituerer 75% i løbet af 2,4 måneder, hvor dem, er fik sædvanlig hjælp, først var restitueret 75% efter 6,8 måneder. Det er således muligt at restituere mere end dobbelt så hurtigt med stresscoaching efter det koncept, Bjarne Toftegård har udviklet.

Hvis du ønsker at give den bedste og evidensbaserede hjælp, lærer du den her på denne uddannelse.

Indhold på kurset

Formålet med kurset er, at du får al den viden, de værktøjer og den øvelse, der skal til, for at du effektivt kan hjælpe mennesker med stress. Desuden får du mulighed at være med i Danmarks største netværk af stresscoaches.

Uddannelsen består af 2 moduler. 

Modul 1

  • Stresscoaching og principperne bag
  • Up-to-date med stress / forstå stress
  • Din mentale indgang til stresscoachingen
  • Et typisk stresscoachingforløb
  • Redskaber til dig som coach
  • Redskaber til din klient
  • Praktisk stresscoaching – session for session – del 1
  • Øvelser og opgaver til modul 2.

Modul 2

  • Opfølgning fra modul 1
  • Hvad er vigtigt ved kontakt med stressede personer
  • Stress og forløb / sygemelding
  • Hvornår du ikke bør give stresscoaching
  • Specielle situationer
  • Stress og personlighed
  • Praktisk stresscoaching – session for session – del 2
  • Øvelser og en prøve.

Undervisningen skifter mellem gennemgang af emnet, dialog og øvelser. Du får træningsopgaver mellem de to moduler.

Startdato

Vælg mellem 2 startdatoer

Hold 76. Starter d. 29. april 2024

  • Holdundervisning
  • København
  • Dansk

Hold 77. Starter d. 30. september 2024

  • Holdundervisning
  • København
  • Dansk

Underviser: Bjarne Toftegård

Bjarne Toftegård

Hvis både stor viden og stor erfaring hos underviseren har betydning for dig, så er du i rigtig gode hænder på denne uddannelse. Bjarne Toftegård underviser selv hele vejen igennem, og evner at formidle sin viden og sine erfaringer på en jordnær og letforståelig måde. Hvis både stor viden og stor erfaring hos underviseren har betydning for dig, så er du i rigtig gode hænder på denne uddannelse. Bjarne Toftegård underviser selv hele vejen igennem, og evner at formidle sin viden og sine erfaringer på en jordnær og letforståelig måde.

Bjarne Toftegård er pioner inden for stresscoaching. Han var den første til at udvikle et stresscoaching koncept her i Danmark. Han har desuden skrevet flere bøger om stress, bl.a. bogen ”Mindre stress – Mere overskud” og bogen ”Praktisk stresscoaching”.

Bjarne Toftegård er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med speciale i stress. Han har desuden en MSc in Organizational and Business Psychology fra University of Liverpool. Før han begyndte at arbejde med stress på fuld tid i 2004, arbejdede han som IT-chef i Rigspolitiet, projektchef på byggeriet af Øresundsbroen og som projektleder i CRI og som udvikler. Han har oprindeligt en uddannelse som civilingeniør og en ph.d. Han begyndte at arbejde professionelt med stress efter han selv var kommet igennem alvorlig stress i 2000. Han ønsker nu at hjælpe andre til at blive rigtig gode til at forebygge, håndtere og afhjælpe stress. Dette gør han ved selv at stresscoache og i høj grad ved at uddanne stresscoaches.

Bjarne Toftegård stresscoacher selv aktivt, foruden at han holder foredrag, workshop, lederkurser, arbejdsmiljøkurser og hjælper med rådgivning og stresspolitikker på arbejdspladser. Hvis du ønsker den mest kompetente underviser i stresscoaching, så finder du ham på denne stresscoachuddannelse.

Praktiske forhold:

Hvis du ønsker en uddannelse, der bliver afholdt 100% professionelt, så får du det her.

Al undervisning foretages af Bjarne Toftegård selv.

Uddannelsen bliver holdt på Hotel Scandic Sydhavnen i København, hvor der er højt til loftet. Der er motorvej stort set til døren, gratis parkering, S-togstation lige ved siden af, kun ca. 11 minutter ud til Københavns Lufthavn, og ca. 10 minutter ind til Rådhuspladsen.

Hvis du ønsker at overnatte på Hotel Scandic Sydhavnen, er dette muligt (ikke med i prisen). Du vil ved tilmelding få en rabatkode, du kan bruge.

Uddannelsen bliver afholdt i Hotel Scandic Sydhavnens fantastiske konferenceafdeling. Du bliver taget venligt imod af personalet på Hotel Scandic eller af Bjarne Toftegård selv. Der er en morgenmadsbuffet, når du ankommer. Der er frugt, nødder, kaffe, te, kakao og vand hele dagen. Til frokost vil du enten få en to-retters servering eller en buffet med rigtig lækker mad. Om eftermiddagen vil der være en eftermiddagsbuffet med fx kage, rawbites, knækbrød og spread. Den første aften vil det desuden være muligt at deltage i en lækker tre-retters netværksmiddag efter undervisningen, hvor du får mulighed for at lære de andre deltagere endnu bedre at kende. Hvis du har nogle allergier eller er vegetar eller veganer, så tager Scandic Sydhavnen naturligvis hensyn til dette.

Målgruppe

Stresscoachuddannelsen kan bruges på mange forskellige måder. Nogle vil bruge den til at give stresscoaching efter Bjarne Toftegårds koncept. Andre vil bruge elementer af dette i deres daglige arbejde. Der er således et bredt udsnit af deltagere, som fx:

Direkte hjælp: Coaches, psykoterapeuter, sexologer, sygeplejersker, psykologer, læger, andet sundhedspersonale, osv.

Borgerrelateret: Jobkonsulenter, sagsbehandlere, anden aktør, osv.

Medlemsorienteret: Hotline og anden stresshjælp hos forsikringsselskaber, fagforeninger, pensionskasser, osv.

I virksomheden: HR-personale, ledere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, osv.

Andre: Præster, andre terapeuter, osv.

Hvis du pt. er ledig, kan tilmeldingen ske som enkeltplads gennem dit jobcenter.

De stresscoaches, som Bjarne Toftegård har uddannet, kan efterfølgende være med i et netværk af stresscoaches. 

Hvis du ønsker at blive en del af det største netværke af stresscoaches her i Danmark, kommer du med via denne uddannelse.

Hvad siger andre?

”Fire spændende og indholdsrige dage i super omgivelser – god forplejning. Luksus at få alle materialerne. Føler jeg har fået meget for pengene.” – Jette Asmussen, coach

”Super godt kursus, undervisningen er foregået på en letforståelig måde, hvor jeg føler, jeg har fået et godt kendskab til stress og en masse redskaber” – Lene Juhl, psykoterapeut.

”Virkelig god uddannelse med mange brugbare værktøjer. Det er dejligt, når man mærker og hører, at værktøjerne virker” – Lone Karlsson, kvalitets- og arbejdsmiljøchef.

”Det har været et fantastisk godt kursusforløb, med god fordeling mellem teori og praktik. Meget struktureret! Formidler på en bundsolid måde. SUPER GODT !!” – Jannie Petersen, HR- & uddannelseskoordinator.

”Dejligt kursus! Interessant og veltilrettelagt undervisning. God balance mellem kompleksitet og enkelthed.” – Astrid P.E. Sørensen, cand.psych.

”Et godt kursus med mange lavpraktiske værktøjer til værktøjskassen. Let forståelig og kompetent undervisning” – Morten Saksø, læge

”Godt og gennemarbejdet materiale med meget konkret beskrevet forløb til behandling. God undervisningsform i afveksling mellem teori og praksis. Intet stod ubesvaret efter kurset.” – Diana Skiver, psykoterapeut.

”Jeg er meget tilfreds! Både med undervisningen, materialet og alle de værktøjer der er givet. En konkret værktøjskasse til sit stresscoacharbejde. Bjarne, du er en super underviser. Du formår at gøre tungt stof let forståeligt.” – Annette Collins, rådgiver/underviser.

”Der var et stort engagement fra Bjarne som fra deltagerne på kurset. Der var indholdsmæssigt en god blanding af teori, faglighed og erfaringsbaserede elementer” - Maise, psykolog

”Bjarne fremstår som en meget nærværende og empatisk underviser. Det skinner tydeligt igennem at han brænder for faget og har en meget stor viden/erfaring” – Lene Belling, master coach

”Et velstruktureret og sammenhænge kursus – man går derfra med en masse ny viden – man kan anvende i praksis.” – Tina Sondrup, cand.mag.

”Godt flow, sted, materialer og indhold. Super forplejning” – Anette Strøm, koordinator

”Super lærerigt og direkte brugbart kursus. Fint kursussted som var nemt at komme til. Virkeligt godt materiale og virkeligt dygtig underviser.” – Ann Thorsen, HR Projektkoordinator

”Jeg er meget begejstret for det meget gennemarbejdede og strukturerede forløb. Et komprimeret og dybt professionelt forløb.” Ritte Hagens, coach og behandler.

”Det var det bedste kursus, jeg har deltaget i. Jeg har fået fantastiske værktøjer og har lært meget.” – Joanna Andersen, delivery manager

“Spændende og givende kursus både fagligt og personligt. Flot sted med super rammer! Lækkert materiale, som er lige til at gå til.” – Ellen Larsen, underviser

Eksamen og diplom

Hvis du i forvejen er certificeret coach, NLP Master, har en psykoterapeutisk uddannelse, er sygeplejerske, læge eller er psykolog, vil du ved beståede certificeringsprøver få udstedt et certifikat på, at du er certificeret stresscoach.

Hvis du i forvejen er eksamineret coach eller har en relevant sundhedsfaglig bachelor, vil du ved beståede prøver år udstedt et certifikat på, at du er eksamineret stresscoach.

Hvis du ikke opfylder ovenstående betingelser, vil du ved bestået afsluttende prøve få udstedt et kursusbevis på, at du har gennemført stresscoachinguddannelsen og bestået de efterfølgende prøver.

Et kursusbevis kan indenfor et år konverteres til et certifikat når/hvis du senere opfylder betingelserne.

Pris

Prisen er kr. 12.250 ekskl. moms.

Prisen inkluderer undervisningsmaterialer, certificeringen/afsluttende prøve og forplejning. Hver dag er der morgenmadsbuffet, frokostbuffet, eftermiddagskage og frugt, samt kaffe, the og vand ad libitum i løbet af dagen. Overnatning er ikke inkluderet.

Som et ekstra plus får du adgang til vores netværk af stresscoaches, interne nyhedsmails og interne inspirationsmøder.

Kontakt Forebyg Stress for mere information eller tilmelding.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Lær stresscoaching med videnskabelig evidens
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Forebyg Stress
Hammerensgade 1, 2.sal
1267 København K

Uanset om du ønkser at forstå stress, at forebygge stress, at håndtere stress eller at afhjælpe stress, kan vi hjælpe dig. Vi hjælper både virksomheder og privatpersoner. Desuden uddanner vi stresscoaches. Vi hjælper virksomheder på forskellig vis. Det kan være...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret