Akademiuddannelse i automation og drift
Vil du stå i spidsen for fremtidens intelligente anlæg? Tag en akademiuddannelse i automation og drift
Vil du gerne have styrket dine kompetencer inden for udvikling og drift af automatiske anlæg i industrielle produktioner eller i virksomheder inden for offshore, olie og gas? Så er akademiuddannelsen i automation og drift noget for dig.
Dit udbytte
Med deltidsuddannelsen i automation og drift får du færdigheder i at analysere en proces og automatisere den ved hjælp af højteknologiske programmer, maskiner og robotter.
Du bliver rustet til job i fx olie-, ingeniør- og IT-virksomheder, hvor du kommer til at arbejde med teknologi til at afhjælpe og automatisere drift, processer og lignende. Din titel kan fx blive projektleder, udviklingsingeniør eller PLC-programmør.
Uddannelsens opbygning
Deltidsuddannelsen i automation og drift består af en række obligatoriske moduler, en række retningsspecifikke moduler, valgfrie moduler samt et afsluttende projekt.
På uddannelsen skal du vælge mellem de to retninger ”offshore, olie og gas” samt ”industri”
Undervisning i både Aarhus og Randers
Uddannelsen er en del af den nationale Bygovenpå-indsats, der har fokus på tekniske efter- og videreuddannelser i hele landet. Der er undervisning én dag om ugen i otte uger. Man kan således tage uddannelsen, uanset om man er i arbejde eller ledig.
Rent praktisk vil nogle af modulerne på uddannelsen ligge i Aarhus mens andre vil ligge i Randers. Du kan altid ved tilmelding se, hvor undervisningen i det pågældende modul ligger.
Færdig på 3 år garanti
Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Dania har i samarbejde oprettet såkaldt "færdig på tre år-garanti". Det betyder, at vi garanterer, at et hold gennemføres, også selvom der er få tilmeldte.
Målgruppe og adgangskrav
Uddannelsen er særlig egnet til dig, der i forvejen er:
- Elektriker
- Elektronikmekaniker
- Procesoperatør
- Automatiktekniker
- Driftstekniker
- Smed
Eksamen og diplom
Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen.
Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til din e-boks.
Omfang
Uddannelsen tæller 60 ECTS-point, hvilket svarer til en kort videregående uddannelse.
Adgangskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller enkeltfag kræves en af følgende:
- en relevant erhvervsuddannelse (se studieordning for specifikationer)
- en relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- en gymnasial uddannelse
- en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre førstnævnte.
Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter eller sideløbende med adgangsgivende uddannelse.
Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.
Økonomi
Prisen for denne uddannelse er 7500 kr.- ekskl. moms.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Efteruddannelse på AU niveau hos Erhvervsakademi Dania
Søger du efter- og videreuddannelse eller kurser til dig selv eller dine medarbejdere, så har du fundet det helt rigtige sted. Erhvervsakademi Dania tilbyder 25 videregående uddannelser og 16 akademi- og diplomuddannelser samt mere end 300 akademi- og diplomfag. Vi...