Startdato
Kursusbeskrivelse
Trusler og vold
Håndtering af konflikter, trusler og vold på arbejdspladsen.
Center for Konfliktløsning har i disse år et særligt fokus på forebyggelse af vold på arbejdspladsen og nedbringelse af brugen af magtanvendelse. Mange arbejdspladser oplever et behov for at blive bedre til konflikthåndtering og voldsforebyggelse. Det kan der være mange grunde til: øget pres på medarbejderne på grund af nedskæringer, øgede krav og forventninger fra nogle borgere, marginalisering af grupper i vores samfund – alt sammen vilkår der rummer potentiale for optrappede konflikter.
Vold og konflikter hænger ofte sammen, og vi ved, at destruktive konflikter, vold og trusler har store omkostninger menneskeligt, professionelt, økonomisk. Vi ved også, at arbejdspladser, der udvikler kompetencer i konflikthåndtering og voldsforebyggelse, kan nedbringe og nogle gange helt fjerne forekomsten af voldelige hændelser med øget tryghed, trivsel, faglig udvikling og borgertilfredshed til følge.
Et eksempel kunne være et kursus, som henvender sig til medarbejdere på arbejdspladser med behov for færdigheder i voldsforebyggelse. Det kan være medarbejdere i psykiatrien eller i skranken et sted, hvor vold forekommer, medarbejdere der arbejder med mennesker under pres eller demente ældre, det kan være politi, lærere, pædagoger m.fl.
Med et kursus i konflikthåndtering og voldsforebyggelse får man indsigt i konflikters dynamik og i baggrunden for vold og aggression. Man får redskaber til at deeskalere optrappede situationer, til at handle konstruktivt før, under og efter vold og trusler og man får praktisk træning i verbal og nonverbal kommunikation til at nedtrappe konflikter og truende situationer.
Kurset kunne være et 3-dages kursus og arbejdsformen vil være dynamisk med en vekselvirkning mellem teori og praksis, mellem korte oplæg fra underviserne, dialog og praktisk træning. Kurset vil være tilrettelagt sådan, at det vil være deltagernes egne erfaringer, der danner udgangspunkt for dialog og øvelser.
Målgruppe
Vores kurser bliver altid skræddersyet til den enkelte arbejdsplads, men det vil typisk indeholde noget om:
- Introduktion til grundmodeller til forståelse og udredning af konflikter.
- Introduktion til nyere deeskalerings tilgange som Low Arousal og Safe Ward.
- Arbejde med eksemplerne fra din hverdag og med egne og andres reaktioner og konfliktmønstre.
- Fokus på kommunikation, der kan optrappe konflikter, og kommunikation, der kan skabe kontakt og afspænde en optrappet situation.
- Træning af kernepunkter i basal konflikthåndtering og feedback på konkrete konflikter og dilemmaer.
- Viden om hvad der sker, når konflikter udvikler sig til udadrettet aggression og vold.
- Viden om hvad der er godt at have fokus på før, under og efter en voldsepisode.
- Fokus på hvad den enkelte kan gøre, og hvad man i fællesskab på arbejdspladsen skal være opmærksomme på i forhold til voldsepisoder.
- Træning i hvordan vi bedst muligt håndterer pludselige og optrappede situationer uden magtanvendelse
- Fokus på hvad der er vigtigt at gøre efter en voldsom episode.
Pris
Kontakt for information.
Få information
Center for Konfliktløsning har siden 1994 arbejdet professionelt med konflikthåndtering og konfliktmægling. Vi fungerer som mæglere, undervisere og procesledere på offentlige og private arbejdspladser og i organisationer, foreninger og privat. Vi uddanner årligt flere hold konfliktvejledere og konfliktmæglere, samt superviserer...