Hvorfor vælge Center for Konfliktløsning?
30 års erfaring
Praksisnær og ekspert undervisning
Små hold og min. 2 undervisere.
Startdato
Kursusbeskrivelse
Supervisionsgruppe for konfliktmæglere
Supervisionsgruppen er for dig, der arbejder med konfliktmægling og gerne vil fordybe og udvikle dit arbejde som mægler. Du får mulighed for at få supervision på de konkrete udfordringer du står med som konfliktmægler, samt at udvikle dig som mægler.
Hvordan
Supervisionsgruppen er på 4 – 7 personer og mødes 4 gange på et halvt år. Møderne faciliteres af en af Center for Konfliktløsnings meget erfarne konfliktmæglere, som virker som superviser og konfliktfaglig ressourceperson. Første gang mødes gruppen i 6 timer, de efterfølgende 3 møder er af 4 timers varighed. Inkluderet i forløbet er også én times individuel sparring med supervisoren.
Målgruppe
Du har konfliktmægleruddannelsen, eller anden lignende uddannelse, og bruger disse kompetencer aktivt i dit virke. Du er enten nyuddannet konfliktmægler og opsat på at fordybe dig i og træne dine nye kompetencer – eller du er uddannet for længere tid siden og savner et forum, hvor du kan dele erfaringer, fordybe dig i udfordrende sager og dilemmaer, samt få supervision på konkrete mæglinger.
Pris
Det koster 8.000 kr. + moms for hele forløbet. Det inkluderer kaffe/te til møderne og desuden et let måltid på første møde.
Få information
Center for Konfliktløsning har siden 1994 arbejdet professionelt med konflikthåndtering og konfliktmægling. Vi fungerer som mæglere, undervisere og procesledere på offentlige og private arbejdspladser og i organisationer, foreninger og privat. Vi uddanner årligt flere hold konfliktvejledere og konfliktmæglere, samt superviserer...