Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge CBS Executive Fonden?
Højt akademisk niveau
Praksisorienteret, anvendelig viden
Unikke netværksmuligheder på tværs af brancher og sektorer
Kursusbeskrivelse
Bestyrelsesarbejde i Startups & Scaleups
Uddannelsen henvender sig fortrinsvis til business angels, men har værdi for alle, som har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i startups og scaleups f.eks. foundere, venture capital managers, family offices, samt rådgivere tæt knyttet til miljøet.
Formål
Det er en vigtig og udfordrende opgave at være bestyrelsesmedlem og investor i startups og scaleups. Selskabets interesse og den langsigtede værdiskabelse kan være vanskeligt at holde i fokus i bestyrelseslokalerne, når der er uklarhed om strategi, usikkerhed om den næste finansieringsrunde og forvirring i rollefordelingen mellem founders, bestyrelse og investorer.
Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde med CBS Bestyrelsesuddannelserne udviklet en bestyrelsesuddannelse for business angels og andre bestyrelsesmedlemmer i startups og scaleups. Bestyrelsesuddannelsen introducerer og fokuserer på modeller og værktøjer, der fremmer værdiskabende bestyrelsesarbejde, og som baserer sig på viden og erfaringer om bestyrelsens væsentligste opgaver, problemstillinger og dilemmaer i startup og scaleup virksomheder. Deltagerne indgår i en læringsproces med undervisningsteams bestående af professorer, business angels, bestyrelsesmedlemmer og founders, der inspirerer og udfordrer deltagerne med udgangspunkt i case diskussioner fra startups og scaleups miljøet.
Undersøgelser viser, at virksomheder, som har professionaliseret bestyrelsesarbejdet og har fokus på rollefordeling og samspil mellem ejere, bestyrelse og ledelse, er i stand til at vokse hurtigere, skabe højere afkast og mere relevante finansieringsmuligheder. Det er en afgørende kompetence, at business angels og bestyrelsesmedlemmer har indsigt i selskabslov og corporate governance, samt opbygger erfaringer om værdiskabende bestyrelsesarbejde.
Bestyrelsesarbejde i startups and scaleups er udviklet af CBS Bestyrelsesuddannelserne i tæt samarbejde med DanBAN og med erfarne CBS professorer, bestyrelsesmedlemmer, business angels og founders samt rådgivere fra EY og Kromann Reumert i undervisningsteamet.
Indhold i forløbet
Blandt de temaer, der vil indgå i programmet, er:
• Bestyrelser og Corporate Governance: lovgivning og ansvarsområder
• Bestyrelsen, ejerne og interessenterne (”Owners Plan”)
• Rolledilemmaer og uenigheder mellem ejerne
• Bestyrelsens rolle, best practice og dilemmaer i strategiarbejdet
• Bestyrelsens sammensætning, kompetencer og bestyrelsesdynamikker
• Bestyrelses og bestyrelsesmødeevaluering
• Bestyrelsen i vanskeligheder krisehåndtering & kriseledelse
• Supervision – det finansielle overblik og finansielle beslutninger
• Værdiskabelse og forretningsudvikling
• Internationalt kapitalmarked og finansieringsrunder
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig fortrinsvis til business angels, men har værdi for alle, som har en ambition om at arbejde professionelt med bestyrelsesarbejde i startups og scaleups f.eks. foundere, venture capital managers, family offices, samt rådgivere tæt knyttet til miljøet.
Deltagerne efterspørger typisk værktøjer og viden om mere værdiskabende bestyrelsesarbejde, som de kan kombinere med deres egne erfaringer fra startups and scaleups.
Pris
Prisen for denne uddannelse er: 24.000,00 kr. ekskl. moms.
Kompetenceløft og ledelsesudvikling med CBS Executive
CBS Executive har mere end 20 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb for ledere og specialister i både offentlige og private organisationer. Deltagerne undervises primært af forskere og professorer fra CBS kombineret med praktikere fra erhvervslivet, som...