Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
Markedsrelationer
Markedsrelationer handler om at skabe værdi gennem relationer i værdikæden fra leverandør til slutkunde.
Derfor er det nødvendigt, at en virksomhed forstår sine kunder og den værdi, de opnår ved at købe virksomhedens produkter og services – og kan omsætte denne viden til konkurrencedygtige markedstilbud, der indfrier kundernes forventninger og samtidig former deres forventninger fremadrettet. Det kræver ofte, at virksomheden kan opbygge og vedligeholde langvarige relationer til både kunder, distributører, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Faget Markedsrelationer gør dig i stand til at tage velbegrundede beslutninger om virksomhedens marketingaktiviteter i forlængelse af virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Det sker ved at introducere dig for centrale begreber, teorier og metoder inden for markedsrelationer og træne dig i at analysere og løse relevante problemer på din arbejdsplads.
Fagets indhold
På faget Markedsrelationer anvendes en kombination af forelæsninger, øvelser og casearbejde.
Du vil blive undervist i emner såsom:
- Virksomheden, dens marked og omgivelser
- Værdi og værdiskabelse
- Marketingstrategi
- Kundeadfærd og beslutningsprocesser
- Segmentering, targeting og positionering
- Branding
- Produktudvikling og produktstrategi
- Distributionskanaler
- Prisfastsættelse
- Markedskommunikation
Dit udbytte
Med faget Markedsrelationer bliver du i stand til at tage ansvar for marketingbeslutninger og bidrage til virksomhedens performance.
Du vil blandt andet kunne:
- Analysere, vurdere og planlægge marketingaktiviteter
- Udforme og vælge marketingstrategier
- Vurdere markedsrelationelle beslutninger, både strategisk og taktisk
- Basere beslutninger på en dyb indsigt i nuværende og potentielle kunder og konkurrenter
- Relatere beslutninger til vilkår i virksomhedens omgivelser og performance
- Skelne mellem transaktions- og relationsmarkedsføring
- Vælge forskellige distributionskanaler baseret på deres relevans
- Analysere produktstrategier og procedurer for produktudvikling
- Bidrage til at opbygge et stærkt brand og positionere virksomheden
- Fastsætte priser
Eksamen og diplom
Den afsluttende eksamen består i en hjemmeopgave på tid (du har 72 timer).
Pris
MBA-enkeltfag; Markedsrelationer koster 27.000 kroner
Få information
Aarhus BSS
Fakultetet huser seks institutter, der alle er internationalt anerkendte for deres uddannelser og forskning, samt en lang række internationalt anerkendte forskningscentre. Samling af alle de samfundsvidenskabelige discipliner under samme strategiske ramme har skabt en dynamisk og visionær organisation, der er fleksibel og...