Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Filtrer efter
Økonomistyring
Uddannelsestype
By
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Læs mere om økonomistyring

Du finder på denne side kurser og uddannelser indenfor økonomistyring, som er en virksomheds vigtigste redskab til at opnå dens overordnede økonomiske mål.

Økonomistyring

Hvad er økonomistyring?

Når vi snakker om økonomistyring er der tale om en aktiv proces, som man benytter sig af i virksomheden for at sikre sig, at økonomien går i den retning, virksomheden ønsker. Man benytter ofte økonomistyring til at optimere virksomhedens drift på operationelt såvel som taktisk eller strategisk niveau. Dette gøres ved hjælp af økonomiske informationer og data.

Økonomistyring: Hvordan gør man i praksis?

For at sikre det ønskede resultat på bundlinjen kræves det, at organisationen har styr på en lang række delprocesser, som alle hører til feltet økonomistyring. Udover et gennemtænkt budget skal virksomheden f.eks. sikre sig, at den udbyder de varer eller serviceydelser, som markedet på et givet tidspunkt efterspørger, og som kan forventes at give en maksimal indtjening.

Der kræves endvidere fokus på en effektiv og rationel udnyttelse af virksomhedens produktionsmidler, herunder medarbejdere, lagerbeholdning og det fysiske produktionsudstyr. Det hører også til økonomistyring at sikre den langsigtede finansiering af virksomhedens aktiviteter via blandt andet investeringer og lån.

Det kendetegner en ansvarlig ledelse, at den lader ansvarlig økonomistyring være fundamentet for alle beslutninger i virksomhedens drift. Fejler man her, er det meget tvivlsomt, om virksomheden kan opnå den ønskede succes. På et stadigt mere konkurrencepræget marked er intelligent økonomistyring et af de vigtigste midler til overlevelse og fremgang for både store og små virksomheder.

Det kan du bruge et kursus i økonomistyring til

Formålet med kurset økonomistyring er at man skal kunne præsentere den rigtige information i den rette sammenhæng. Kurser i økonomistyring er for personer, som vil forstå hvordan man planlægger og styrer en virksomhed ud fra et økonomisk synspunkt, f.eks. bestyrelsen, den administrerende direktør, ledelsen og økonomichefer.

På kurser i økonomistyring får man mulighed for at lærer sig det grundlæggende ved økonomistyring, hvordan man sætter realistiske mål, analyserer virksomhedens strategiske og operative beslutninger. Deltagerne lærer endvidere forskellige økonomistyringsmodeller og deres fordele og ulemper. Dermed kan du både finder kurser for dig, der ikke har kendskab til økonomistyring i form af en uddannelse, såvel som der findes kurser til dig, der har både kendskab og erfaring, men måske trænger til at få opdateret din viden.

Indhold på et kursus i økonomistyring kunne typisk være:

  • Introduktion
  • Økonomiske strategier
  • Investeringsstyring
  • Kapitalforsyning
  • Skatter og treasury
  • Omkostningsplanlægning
  • Budgettering samt rapportering
  • Operative beslutninger
  • Opfølgning og evaluering
  • Informationsteknik
  • Støttefunktioner i beslutningsprocessen

Dine muligheder for et kursus eller en uddannelse indenfor økonomistyring er mange. Der findes både korte kurser samt længere uddannelser som eksempelvis diplomuddannelser. Find den uddannelse, der passer dig bedst, i listen ovenfor. 

Leder du i stedet efter et kursus i økonomi til ikke-økonomer? Kig her. På finduddannelse.dk finder du et bredt udvalg af kurser og uddannelser indenfor økonomistyring, herunder en bred vifte af forskellige efteruddannelser i økonomistyring med fokus på blandt andet de nyeste tendenser indenfor faget.