Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Finansier din efteruddannelse med Den Kommunale Kompetencefond

Hvis du er kommunalt ansat, og gerne vil tage en efteruddannelse, har du mulighed for at søge om finansiering via Den Kommunale Kompetencefond.

Hvis du er kommunalt ansat, og gerne vil tage en efteruddannelse, har du mulighed for at søge om finansiering via Den Kommunale Kompetencefond.

Fonden støtter uddannelse, der giver dig som medarbejder et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet.


Læs mere om dine muligheder for finansielle støtte ved efteruddannelse, som kommunalt ansat herunder. Hvis du ikke er ansat i en kommune, men en anden offentlig instans, så tryk her

Om kompetencefonden: 

Den kommunale kompetencefond støtter medarbejdere, der er kommunalt ansat og samtidig er omfattet af overenskomst med FOA, 3F, Dansk Metal, BUPL, HK KOMMUNAL, Socialpædagogerne, Teknisk Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Forhandlingskartellet eller AC Akademikerne.

Fonden dækker 80% af udgifterne, og de resterende 20% skal dækkes af arbejdspladsen.

Der er lavet en positivliste med forhåndsgodkendte uddannelser, som du kan søge, eller du kan selv finde din uddannelse, og prøve at få den godkendt. Ansøgningen behandles af parterne i Den Kommunale Kompetencefond. 

Det er både muligt at søge individuelt og gruppevis, hvis der er flere ansøgere fra samme arbejdsplads til samme uddannelse, og som er på samme overenskomst. 

Hvor mange penge kan du få i støtte?

Den Kommunale Kompetencefond giver max 30.000kr i støtte (50.000 kr. for masteruddannelse) inden for en periode på 12 måneder. De 12 måneder beregnes fra den dato, du som ansøger opretter en elektronisk ansøgning. Du kan altså først søge om flere penge til efteruddannelse efter de 12 måneder er endt. 

Du behøver ikke at ansøge om alle 30.000kr på én gang. Du kan i løbet af de 12 måneder godt indsende flere ansøgninger, så længe de ikke samlet overstiger udbetalingen på 30.000kr. 

Hvilke uddannelser kan du søge tilskud til?

Den Kommunale Kompetencefond yder fortrinsvis støtte til kompetencegivende efter- og videreuddannelse hos anerkendte udbydere, som opfylder støttekriterierne. Det betyder også, at der er lavet en positivliste, med forhåndsgodkendte uddannelser. Hvis uddannelsen du vil søge, ikke er på listen, skal den behandles af parterne. 

Find positivlisten her

Krav til dig som medarbejder

Du skal være omfattet af en overenskomst med FOA, 3F, Dansk Metal, BUPL, HK KOMMUNAL, Socialpædagogerne, Teknisk Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Forhandlingskartellet eller AC Akademikerne, og samtidig være kommunalt ansat.

Du kan ikke søge, hvis du er elev, studerende, ansat i nyttejob, virksomhedspraktikant eller sidder i en opsagt stilling - her henvises du til Tryghedspuljen

Vil du søge en uddannelse der ligger på positivlisten, så se hvilke muligheder vi har liggende her.

Hvordan ansøger du? 

Når du har fundet en uddannelse du gerne vil søge, og aftalt det med din leder, er der en række oplysninger, du skal have for at kunne søge: 

  1. Arbejdspladsens P-nummer. Din arbejdsplads har et P-nummer (10 cifre). Hvis ikke du har det, kan du få det hos din leder
  2. Navn på den uddannelse eller kursus du søger til
  3. Navn på uddannelsesstedet/kursusudbyder
  4. Dato for uddannelsesstart
  5. Pris på uddannelsen og evt. transport- og materialeudgifter
  6. Kontaktoplysninger (e-mail og tlf.) på din leder og TR

Se mere om kompetencefonden her


Annoncer