Er du kommunal medarbejder og er du blevet afskediget som følge af besparelser, organisationsændringer, lukning af institutioner eller nedlæggelse af arbejdspladser?
Så har du mulighed for at søge tilskud til efteruddannelse via Tryghedspuljen.
Hvis du står i en situation, hvor du er blevet afskediget fra dit kommunale job, så læs med herunder. Hvis du ikke hører under kriterierne for Tryghedsgruppen, så find andre muligheder for finansiering af din efteruddannelse her.
Hvad er Tryghedspuljen?
Tryghedspuljen er en pulje penge der er fastsat til dig, som er afskediget som følge af kommunale besparelser eller organisationsændringer - men endnu ikke er fratrådt. Pengene bruges til at hjælpe medarbejdere til at komme videre i deres arbejdsliv ved at tilbyde støtte til efteruddannelse.
Via Tryghedspuljen kan du søge om hjælp til eksempelvis kompetenceudvikling og efteruddannelse, men også karrieresparring og afklaring samt individuel rådgivning.
Hvem kan ansøge?
Du kan ansøge om midler fra Tryghedspuljen, hvis du er ansat, men afskediget, inden for det kommunale område og omfattet af en overenskomst under en af de faglige organisationer, der er med i aftalen:
FOA, BUPL,Lærernes Centralorganisation, Konstruktørforeningen, Lederne Søfart, OAO, Forhandlingskartellet eller Sundhedskartellet.
Hvis du er i tvivl, om du kan søge, så spørg din tillidsrepræsentant eller nærmeste leder. Eller se herunder, hvilke fagforeninger der hører under hver overenskomstgruppe.
Overenskomstgrupperne i OAO består af:
Blik- og Rør, Dansk El-forbund, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, 3F, HK-Kommunal, Malerforbundet, Serviceforbundet, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund.
Overenskomstgrupperne i Forhandlingskartellet består af:
Dansk Formands Forening, Dansk Musiker Forbund, DM DSL, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund, Frederiksberg Kommunalforening, Gentofte Kommunalforening, HI – Organisation for ledende medarbejdere i idræts-, kultur- og fritidssektoren Maskinmestrenes Forening og Kort og Landsmålingsteknikernes Forening.
Overenskomstgrupperne i Sundhedskartellet består af:
Dansk Sygeplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Danske Tandplejere, Farmakonomforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og lederne fra Dansk Sygeplejeråd.
Som ansøger skal du have været varigt ansat, altså: Fuldtidsansat, deltidsansat eller i flexjob. Det er også muligt at søge midler, hvis du som ansøger er fritstillet - det afgørende er, at der søges i opsigelsesperioden
Hvor meget kan der søges om?
Du kan søge om op til 10.000 kr. (20.000 ved kompetencegivende uddannelser) til aktiviteter, som kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Det er muligt for dig, i fællesskab med din leder og tillidsrepræsentant at beslutte, hvilke aktiviteter der ønskes at søge midler til.
Det er muligt at søge om midler til materialer og/eller transport. Er det muligt at få dækket transportudgifterne efter andre regler (f.eks. AMU-regler om transportgodtgørelse) skal denne mulighed anvendes.
Hvordan ansøger du?
Din ansøgning om puljemidler foregår via Tryghedspuljens hjemmeside, og skal underskrives af måde dig, din leder og en repræsentant for aftaleberettigede organisation.
Udbetalingen sker til kommunen eller arbejdspladsen, og betalingen for kurset sker ved, at kursusstedet sender en faktura til din arbejdsplads, hvorefter arbejdspladsen betaler med de midler, der er overført fra Tryghedspuljen.
Hvis du er i tvivl om, hvilke type kurser du kan ansøge til, så klik her