Rollen som leder bør ikke undervurderes, da du er nøglepersonen for organisationen og/eller teamet. Hvis du drømmer om at indtage en position som leder, har vi har samlet de mest eftertragtede faglige og personlige kompetencer inden for ledelse for at hjælpe dig på vej mod dine karriereambitioner.
Her hos finduddannelse.dk har vi nemlig gennemgået mere end 7.000 jobannoncer, hvor danske arbejdsgivere søger nye ledere til deres organisationer. Disse lederroller spænder over forskellige betegnelser såsom:
- Driftsleder
- Teamleder
- Kontorchef
- Souschef
- Afdelingschef / Afdelingsleder
Fælles for dem alle er dog, at fokusset og de primære arbejdsopgaver koncentrerer sig omkring ledelse.
Formålet med denne analyse har været at identificere de lederkompetencer, som danske arbejdsgivere efterspørger, når de rekrutterer og leder efter kandidater til åbne lederstillinger.
Nedenfor finder du en oversigt over de mest eftertragtede faglige og personlige kompetencer inden for ledelse. Vi håber, at dette kan inspirere dig i udformningen af dit CV og i din søgning efter eventuel kompetenceudvikling.
Efterspurgte kompetencer inden for ledelse
- Ledelse
- Erfaren
- Ansvarlig
- Gode samarbejdsevner
- Udvikling
- Faglig
- Drift
- Motiverende
- Engageret
- Relevant uddannelse
- Drive
- Strategisk mindset
- Sproglige færdigheder
- Struktureret
- Godt overblik
- IT færdigheder
- Personaleledelse
- Selvstændig
- Kommunikation
- Synlig
- Ledelseserfaring
- Administrative opgaver
- Positiv
- Tydelig
- Planlægning
- Ambitiøs
- Dynamisk
- Støttende
- Åben
- Anerkendende
Blå repræsenterer faglige færdigheder og grøn repræsenterer personlige færdigheder.
Baseret på 7.084 jobannoncer på Jobindex
De vigtigste faglige kompetencer
Når danske arbejdsgivere søger en ny leder, er det tydeligt, at de ønsker, at den ideelle kandidat til en ledig lederposition besidder konkrete faglige og personlige kompetencer. Det er en fordel at have dokumenteret erfaring med ledelse, mens andre kun nævner generel relevant erfaring.
De mest eftertragtede ledere betragtes som alsidige og forventes at mestre en bred vifte af kompetencer og arbejdsopgaver. Dette strækker sig fra håndtering af drift, ledelse og udvikling, til coaching af personale, håndtering af administrative opgaver, kommunikation og planlægning. Så det er ofte en fordel, hvis din faglige ekspertise, viden og erfaring dækker et bredt spektrum.
Det er desuden værd at nævne, at nogle af jobannoncerne lagde særligt vægt på ledelseserfaring på strategisk og/eller taktisk niveau, og skelnede mellem disse, mens andre blot nævnte ledelseserfaring generelt.
Erfaring og relevant uddannelse
Har du en fornemmelse af, at din ansøgning bliver sorteret fra, hvis din erfaring og uddannelsesbaggrund ikke matcher kravene? Eller føler du, at visse kompetencer mangler? Det er der heldigvis råd for!
Du har faktisk adskillige muligheder for at deltage i relevante kurser eller gennemføre en komplet efteruddannelse, der vil udstyre dig med de nødvendige ledelseskompetencer. På den måde kan du forbedre dit CV og samtidig sikre dig, at du er opdateret med den seneste viden inden for området.
Gå på opdagelse i vores udvalg af ledelses kurser her
De personlige kompetencer i højsædet
For at være en god leder er det essentielt, at du besidder fremragende samarbejdsevner, at du formår at påtage dig ansvar, og at du besidder evnen til at motivere og engagere dine medarbejdere. Derudover er det også eftertragtet, at du som potentiel kandidat til en lederposition har drive, et solidt overblik, er struktureret og kan arbejde selvstændigt.
Udover de nævnte kompetencer er der naturligvis også andre kvaliteter i spil, som i høj grad afhænger af den specifikke stilling og den enkelte organisation.
Du skal også være opmærksom på, at en rolle som leder kan kræve tilpasning, både fra organisation til organisation og fra team til team samt i forhold til den enkelte medarbejder.
Mange medarbejdere trives med, og bliver motiverede af, at blive inddraget i forskellige processer og beslutninger (hvor det er muligt, selvfølgelig), mens andre har det fint med ikke at være involveret. Derfor er det også vigtigt, at du som leder er i stand til at tilpasse dig og anerkende de aktuelle behov i organisationen og/eller teamet.
Invester i din fremtid og dit CV
Er du faldet over drømmejobbet, men kan se, at du mangler nogle af de kompetencer, som virksomheden efterspørger? Så er der heldigvis gode muligheder for at tage et kursus eller en hel efteruddannelse, der kan ruste dig med nogle af de kompetencer, du søger. Klik på knappen nedenfor og find det ledelseskursus, der passer bedst til din professionelle baggrund.
Om undersøgelsen
I alt er 7.084 jobannoncer gennemgået for perioden 27. oktober 2023 til 27. oktober 2024. Jobannoncerne inkluderer kategorien "Ledelse" på Jobindex, og dækker således over de mange forskellige jobfunktioner, der lægger under denne jobkategori. I nogle tilfælde er lignende egenskaber og kompetencer nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som værende én og samme kompetence.