Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Vejledning til TOEFL-testen

Skal du tage en TOEFL test, og vil du gerne vide, hvordan du forbereder dig bedst muligt? Læs vores guide her og se, hvordan testen er opbygget.

TOEFL står for Test of English as a Foreign Language. Testen skal vurdere din evne til at tale og forstå engelsk og er som regel et adgangskrav for at blive optaget på engelsktalende universiteter eller studieretninger. Over 9.000 universiteter benytter TOEFL testresultater.

Flere internationale virksomheder og institutioner efterspørger også denne test ved ansættelse. Eksempelvis bruger udlændingemyndighederne TOEFL tests til at udstede opholds- og arbejdstilladelser i engelsktalende lande.

TOEFL tests benyttes også af enkeltpersoner med henblik på at måle fremskridt - oftest i forbindelse med et engelskkursus.

Hvad er TOEFL-testen?

TOEFL-test er et registreret varemærke af Educational Testing Service (ETS) og administreres på verdensplan i over 200 lande. TOEFL er blevet brugt som adgangskrav i mere end 50 år og er blevet taget af mere end 27 millioner studerende og erhvervsaktive.

TOEFL iBT-testen tilbydes på to måder, så du kan vælge den bedste løsning, der passer til dine behov og præferencer. Du kan enten vælge at tage testen på tusindvis af autoriserede TOEFL iBT testcentre, eller du kan vælge at tage testen online hjemme hos dig selv.

Uanset hvordan du foretrækker at gennemføre din TOEFL test, består testen af fire sektioner: lytte, læse, tale og skrive.

TOEFL testen trin for trin

1. Læse (Estimeret tidsforbrug på 35 minutter)

I læsedelen skal du læse to tekstpassager, der hver er cirka 700 ord lange. Disse læsepassager uddrag fra lærebøger på universitetsniveau, der ville blive brugt i introduktioner til et emne.

Når du har læst disse to tekstpassager skal du efterfølgende besvare 10 spørgsmål pr. passage. Alle de oplysninger, du behøver for at besvare spørgsmålene, vil blive inkluderet i passagen.

2. Lytte (Estimeret tidsforbrug på 36 minutter)

Lyttedelen består af 3 akademiske forelæsninger, der er 3-5 minutter hver, og 2 samtaler, der hver især er cirka 3 minutter lange. Du skal besvare 6 spørgsmål pr. forelæsning og 5 spørgsmål pr. samtale. 

Du kan tage noter om hvert lydelement under hele testen for at hjælpe dig med at besvare spørgsmål.

3. Tale (Estimeret tidsforbrug på 16 minutter)

Talesektionen består af 4 opgaver, der er opdelt således:

Spørgsmål 1: "Independent Speaking Task": Denne del kræver, at du udelukkende trækker på dine egne ideer, meninger og erfaringer, når du svarer.

Spørgsmål 2-4: "Integrated Speaking Tasks": Denne del kræver, at du kombinerer dine engelsksprogede færdigheder – at lytte og tale eller lytte, læse og tale – ligesom du ville gøre i eller uden for et klasseværelse.

4. Skrive (Estimeret tidsforbrug på 29 minutter)

Skriveopgaven består af 2 opgaver:

Integrated writing task: I denne del af opgaven skal du læse en kort tekstpassage og lytte til en kort forelæsning. Du skal herefter skrive et referat med hovedpointerne fra teksten og forelæsningen.

Writing for an Academic Discussion task: I denne del af opgaven skal du komme med en mening/holdning i en online diskussion i klasseværelset. Du skal samtidig argumentere for din mening/holdning.

Forberedelse til TOEFL-testen

Der er et hav af værktøjer tilgængeligt, hvis du vil øve dig inden TOEFL testen.


Annoncer