Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Sådan bliver du en motiverende leder

Lederrollen handler i høj grad om at få medarbejderne til at købe ind på jeres fælles vision og mission. Det gør de, når du forstår at motivere og anerkende dem.

Ledelse: Lær at motivere dine medarbejdere

At være ledestjernen i en organisation kræver meget af den enkelte. Udover at skulle levere strategiske landvindinger og sorte tal på bundlinjen, handler din lederrolle i høj grad også om at få dine medarbejdere til at købe ind på jeres fælles vision og mission.

Og det gør de ikke bare for dine blå øjnes skyld. Det gør de fordi, du forstår at motivere og anerkende dem. Men, hvordan finder man ud af, hvad der motiverer den enkelte inde på kontoret, og hvordan bedriver man egentlig aktiv motiverende ledelse?


Det er netop to af de spørgsmål som Lars Egsvang giver svar på, når han underviser ledere på F10’s bootcamp i aktiv motiverende ledelse.

Som partner og rådgiver i netop F10 ved Lars om nogen, hvor stor en forskel det gør, når medarbejdere er engagerede og arbejder sammen om den samme sag.

Læs derfor med her, hvor han giver dig svar på, hvordan du får dine medarbejdere til at præstere bedre. 

Hvad er din lederstil, og hvordan ser du dig selv som leder?

Hvad er det egentlig, der driver dig som leder? Og hvad er dine styrker og begrænsninger? Det er først, når du er klar over sådanne ting, at du kan bedrive konstruktiv og moderne ledelse.

Når du er bevidst om din egen ledelsesstil og hvordan du motiverer andre mennesker kan du skabe et fantastisk grundlag for god og bæredygtig ledelse.

Du skal dog huske på, at alle er forskellige, hvorfor du må have et vist kendskab til dine medarbejderes persontyper og deres motivationsfaktorer. Det er nemlig på den måde, at du leder dem ud fra det, de har brug for, forklarer Lars:

"Ledelse er ikke bare noget, man gør helt tilfældigt. Ledelse er en aktiv og velvalgt handling."

Situationsbestemt ledelse forløser den enkeltes potentiale

En god måde at skabe motivation og engagement blandt dine medarbejdere er ved at inddrage situationsbestemt ledelse som ledelsesværktøj. Alle er - som bekendt - forskellige, hvilket dette værktøj netop tager højde for. Præcis derfor kan det være med til at forbedre både præstationer og arbejdsmoralen.

Med situationsbestemt ledelse undersøger du nemlig, hvordan den enkelte medarbejders motivation og forudsætninger er for at løse en given opgave.

På den måde finder du den ledelsesstil, der passer bedst til situationen og medarbejderen. Når du møder dine medarbejdere der, hvor de nu en gang befinder sig, vil du opdage, hvordan deres engagement og motivation øges og sammen udløser i hinandens fulde potentiale, siger Lars og uddyber:

"Uanset om du er sportstræner eller leder i en organisation, udvikler du kun på mennesker ved at støtte dem lige der, hvor de har brug for det."

Vil du gerne bedrive aktiv motiverende ledelse?

Har ovenstående vækket din interesse og vil du gerne lære endnu mere om, hvordan du bliver en bedre og mere motiverende leder? Så læs mere om F10 og deres 2-dags-bootcamp for ledere her.


Annoncer