Du har sikkert prøvet det i forbindelse med en stor fremlæggelse, en svær samtale eller en opringning til en vigtig kunde. Din puls stiger, dine håndflader bliver svedige og din stemme knækker over. Forskning har vist, at din måde at fortolke din krops nervøsitet på kan have meget stor betydning for, hvordan du klarer den opgave, du står over for. Og her kan mentaltræning muligvis hjælpe dig.
GRE-testen er vigtig for amerikanske studerende. Den standardiserede test betyder nemlig alt for, hvor godt et universitet man kan komme ind på. Presset på de studerende er derfor højt, hvilket gør testen til en unik mulighed for at undersøge reaktioner på akut stress. Det var lige præcis det, Wendy Mendes, professor i psykiatri, gjorde i 2010. Hun delte en række studerende op i tre grupper, som alle skulle tage en GRE-test (i et laboratorium og senere i virkeligheden).
Frygt eller spænding?
Forud for testen blev den ene gruppe bedt om at ignorere tegn på stress og ophidselse.
En anden gruppe fik at vide, at nyere forskning viser, at mennesker, som oplever stress og ophidselse, faktisk klarer sig bedre end andre. At ophidselsen altså ville hjælpe dem i testen.
Den tredje gruppe blev brugt som kontrolgruppe.
Først undersøgte forskerne – via en spyttest – om informationen virkede. I spyttet kan de nemlig (lidt populært) måle, om testpersonerne reagerer med frygt eller spænding. Det viste sig, at de testpersoner, der havde modtaget informationen om, at stress er godt, reagerede med spænding, mens de øvrige reagerede med frygt.
Skiløberen og den sorte løjpe
De to tilstande – frygt og spænding – kan illustreres med en skiløber, som står øverst på en sort løjpe. Hvis skiløberen ved, at han har de nødvendige forudsætninger for at komme helskindet ned, vil han fortolke sine kropslige reaktioner (højere puls etc.) som spænding. Hans krop vil derfor reagere positivt, blodkarrene vil udvide sig, og han vil være afspændt.
Omvendt med skiløberen, som ikke tror på, at han har forudsætningerne for at slippe levende ned ad løjpen. Han vil fortolke de kropslige signaler som frygt, spænde op og måske ryste. Samtidig vil hans blodkar indsnævre sig, så han ikke får ilt nok rundt i kroppen.
Det er ikke så svært at forestille sig, at det er den første løber, der har de bedste forudsætninger.
Højere GRE score
Det samme gjorde sig gældende i forsøget med GRE-testene. Dem, der havde fået at vide, at stress er godt, scorede højest – både i laboratorieforsøget og da de nogle måneder senere tog deres rigtige GRE.
Forskerne kalder fænomenet for ”reappraising arrousal” – omdefinering af ophidselse, og det har i flere forskellige forsøg siden vist sig at give resultater i mange forskellige sammenhænge – fra eksamen til depression.
Forskningen viser altså, at et lille skift i mind-set kan have store konsekvenser for resultatet. Det kan man arbejde systematisk med i mentaltræning ved, at man visualiserer situationen, hvor man bliver nervøs.
Hvad er mentaltræning?
Mentaltræning blev ”opfundet” af den svenske psykolog Lars-Eric Uneståhl i 1969 og bruges i stort omfang i sportsverdenen. Efterhånden er flere og flere almindelige mennesker begyndt at bruge mentaltræningen til at få det bedre og præstere bedre. Træningen består helt enkelt i, at man lytter til en række mentaltræningsprogrammer, som hjælper en med at visualisere de situationer, man gerne vil blive bedre til at håndtere.
Hvis en tennisspiller altid bliver nervøs, når han skal serve sin anden serv, vil han – masser af gange – med lukkede øjne visualisere sin anden serv og bevidst se for sig, at han har det godt i situationen, og at serven lykkes. Hvis han træner nok, vil hans mindset over tid ændres, så han ikke længere føler sig nervøs i situationen, og det vil – helt automatisk – give ham en bedre serv.
Man kan træne på fuldstændig samme måde, hvis man gerne vil være bedre til at holde oplæg, sælge eller holde vanskelige samtaler med sine medarbejdere.
Opbyg en god visualisering
Når man skal opbygge sin visualisering, kan man tage udgangspunkt i, om visualiseringen skal hjælpe en med konkrete færdigheder eller motivation, og om det skal være specifikt eller mere generelt. Det giver fem forskellige indgange.
Visualiseringen kan fokusere på:
- Konkrete færdigheder
- Strategier, rutiner og planer
- Opfyldelse af mål
- Forebyggelse af stress og nervøsitet og
- At have selvtillid, være mentalt stærk, fokuseret og positiv
Sælgeren og mentaltræning
Lad os tage et konkret eksempel, hvor en sælger vil bruge mentaltræning til at blive en dygtigere til salg. Hvis han tager udgangspunkt i de forskellige typer visualiseringer, kunne det se sådan ud.
- Konkrete færdigheder: Hvis sælgeren ønsker at forbedre sin præsentationsteknik, kan han udforme en visualisering, hvor han ser, hører og føler sig selv præsentere sit produkt på den bedst tænkelige måder. Helt konkret kan han forestille sig, at han sidder overfor en potentiel køber og præsenterer det.
- Strategier, rutiner og planer: Sælgeren kan også fokusere på det perfekte flow af hele salgsmødet og visualisere en ”gameplan” for salgsmødet.
De to første visualiseringer fokuserer altså på konkrete færdigheder: Her præsentationsteknik og gennemførelse af salgsmødet.
Skab din motivation
Nu vender vi os mod motivationen – en anden vigtig i faktor i at lykkes med din målsætning.
- Opfyldelse af mål: Sælgeren kan også fokusere sin visualisering på det, han opnår ved at lykkes. Han kunne eksempelvis lave en indre film, hvor han får ros af sin salgschef og sine kollegaer, fordi han har landet en stor ordre. Det er det, vi hos os i EmpowerMIND kalder målbilleder.
- Forebyggelse af stress og nervøsitet: Forestil dig, at sælgeren har lagt mærke til, at hans puls stiger og han begynder at svede i håndfladerne, lige før han skal lukke ordren. Det, har han opdaget, fører til, at han bliver nervøs og derfor ikke får ordren. I en visualisering kan han nu arbejde med at omdefinere sine tanker om de kropslige reaktioner. Han kan visualisere sig selv få de kropslige reaktioner, men samtidig – i tankerne – opleve, at han fortolker den høje puls og sveden som sikre tegn på, at han er helt klar til at lukke ordren, og at han har den nødvendige energi til at gøre det.
- At have selvtillid, være mentalt stærk, fokuseret og positiv: Sælgeren kan også vælge den positive vej. I den situation vil han se sig selv i en salgssituation. Hans fokus i visualiseringen vil være at lægge mærke på alle tegn på overskud. Han vil mærke, at han føler sig stærk i kroppen og energisk. Han vil lægge mærke til, at den potentielle køber reagerer positivt, og han vil høre sig selv sige de helt rigtige ting, på det rigtige tidspunkt. Han vil måske også se sig selv udefra og se, hvordan han indtager rummet på en selvsikker og positiv måde.
Hvad virker bedst?
Der er gennemført mange undersøger, der viser, at visualisering virker. Der er imidlertid ikke gennemført ret mange, som siger noget om, hvilke der virker bedst.
Der er dog noget, der tyder på, at sportsfolk får mest ud af at træne kognitive færdigheder (1) og selvtillid og mental styrke (5). Der er imidlertid også en sammenhæng mellem, hvor ofte man træner en bestemt form for mentaltræning, og resultatet. Derfor er det muligt, at 1 og 5 virker bedst for sportsfolkene, fordi det er det, de træner.
Vi opfordrer derfor til, at man angriber sine målsætninger fra mange forskellige vinkler. Det virker under alle omstændigheder godt, hvis man træner de enkelte færdigheder, strategien, sin specifikke motivation og sikrer, at man har det mentale overskud og er i stand til at reagere positivt på stress.
Jacob Høedt Larsen er mentaltræner hos EmpowerMind. Han interesserer sig levende for mentaltræning, forskning om hjernens muligheder og finurligheder og mennesker, der står face-to-face med store mentale udfordringer. Det skriver og taler han om i artikler, podcasts og andet – som han samlet kalder Research Notes.
Er du blevet interesseret i mentaltræning?