NLP er en specialist teknik, der anvendes af coaches. NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Det neurologiske system regulerer vores kropsfunktioner.
Sprogsstrukturen styrer, hvordan vi kommunikerer med andre mennesker. Programmering skal forstås, som den måde vores fortolkninger af verden styrer vores handlinger, valg og adfærd i dagligdagen.
Neuro Lingvistisk Programmering beskriver altså de fundamentale dynamikker mellem sind (neuro) og sprog (lingvistik), og hvordan samspillet påvirker vores krop og adfærd (programmering).
NLP lærer os, at ved at ændre vores fortolkning af verden, kan vi ændre vores adfærdsmønstre. Ved at udnytte kraften i sproget, kan NLP coaches nedbryde de mentale barrierer, som vi alle ubevidst har skabt over tid.
NLP anses af mange for at være et af de mest effektive og tilgængelige værktøjer i den moderne psykologi. NLP kan hjælpe med stresshåndtering, kommunikationsevner, destruktive forholdsmønstre og kan forbedre livskvaliteten.
Hvad er NLP?
NLP er et begreb udviklet af Richard Bandler og John Grinder i 1970'erne. NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Grundtanken er, at der er en sammenhæng mellem det 'neurologiske' (hvordan hjernen virker), det 'lingvistiske' (hvordan sproget virker) og 'programmering' (hvordan adfærd læres gennem erfaring).
Forslag til kurser
Hovedbestanddele og kernebegreber
NLP består af tre overordnede komponenter med tilhørende centrale begreber.
1. Subjektivitet
Ifølge Bandler og Grinder, der er teoretikerne bag NLP, oplever vi verden subjektivt. Vores erfaring skaber disse subjektive repræsentationer gennem vores fem sanser og sproget. Det hævdes, at disse subjektive repræsentationer har et mønster, og det er derfor NLP somme tider defineres som studiet af den subjektive oplevelses struktur.
Adfærd omfatter verbal og non- verbal kommunikation. Adfærd kan ændres ved at manipulere de sansebaserede, subjektive repræsentationer.
2. Bevidsthed
NLP er baseret på den opfattelse, at bevidstheden er todelt. Der er den bevidste komponent og den ubevidste komponent. De subjektive repræsentationer, der opstår uden for bevidstheden betegnes som det ubevidste sind.
3. Læring
NLP bruger modelleringsteknikker for at fremme læring. Modelleringsteknikker kan kodificere og gengive ekspertise inden for enhver aktivitet og ethvert emne. En vigtig del af kodificeringsprocessen er sekvensen af de sensoriske og sproglige repræsentationer, der foregår under indlæringen.
Anvendelse
Hvordan bruges NLP teknikker?
NLP har forskellige anvendelser. I starten brugte Bandler og Grinder NLP i deres terapeutiske arbejde. I dag bruges NLP dog i mange brancher til forskellige formål, herunder: coaching, lederudvikling og formidling. NLP bruges også i sportsverdenen med henblik på at maksimere atleternes effektivitet.
Hvordan adskiller NLP sig fra andre coaching teknikker?
NLP og andre coaching teknikker overlapper hinanden. Dog har NLP en anden tilgangsmetode end øvrige coaching former. NLP har blandt andet:
· fokus på resultater ved hver eneste session (målorienteret coaching eller løsningsfokuseret terapi)
· fokus på ændringer på et ubevidst plan, for at opnå en adfærdsændring, der er hurtig, kraftfuld og langvarig.
NLP coaching værktøjer
Hvorfor ikke bare tale med et familiemedlem eller en ven? NLP coaches er uddannet til at lytte på et ubevidst plan. Ved hjælp af NLP værktøjer og teknikker kan de hjælpe dig med at udvikle dig og nå dine mål. NLP coaches er også uddannet til at stille kraftfulde spørgsmål og give dig udfordrende opgaver, der naturligvis udføres, når du er klar.
Kan alle lære NLP teknikker?
Alle kan lære NLP - unge såvel som gamle. Du kan deltage i NLP Practitioner kurser for at lære færdigheder, som du kan bruge i dit daglige arbejde, i dit parforhold og generelt bare for din egen personlige udvikling. Ved at lære NLP teknikker kan du opnå:
- en øget følelse af velvære
- succes i din evne til at påvirke dig selv og andre
- forbedrede relationer
- et skub i din karriere
- større uafhængighed og selvtillid
- større selvbevidsthed ved at lære dig selv at kende
NLP uddannelser for virksomheder
NLP er meget udbredt i salgstræning, lederudvikling, kommunikation og teambuilding. Ved at implementere NLP teknikker kan din virksomhed opnå:
- evnen til skabe en særlig kontakt med nye og gamle kunder
- evnen til at skabe en overbevisende vision
- kapaciteten til at opretholde motivationen over tid
- evnen til at løse konflikter
- evnen til at inspirere medarbejdere til at nå deres fulde potentiale