Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

HD-uddannelsen blev Simons professionelle springbræt

Med en HD får du mulighed for at kombinere dine erhvervserfaringer med en erhvervsøkonomisk efteruddannelse. Mød her Simon Ravnløkke, som med sin nye viden med en HD-uddannelse på CBS videresolgte sit hjertebarn, Papa Ramen.

HD-uddannelsen blev Simons professionelle springbræt

Overvejer du at starte på en HD-uddannelse? Med en HD får du mulighed for at kombinere dine erhvervserfaringer med en erhvervsøkonomisk efteruddannelse. For Simon Ravnløkke betød den nye viden, at han - med stor succes - videresolgte sit hjertebarn, Papa Ramen, og startede som Commercial Real Estate Agent ved ButiksKompagniet.


En HD-uddannelse giver dig mange forskellige kompetencer: Du får en dybere forståelse af erhvervsøkonomiske problemstillinger, viden og metoder til at udarbejde professionelle løsningsforslag samt værktøjer, der gør dig til en bedre beslutningstager.

Tror du, at HD-uddannelsen er noget for dig? Hos finduddannelse.dk har vi taget en snak med Simon Ravnløkke, som har startet den populære restaurant Papa Ramen. Simon har læst både HD 1. del og HD 2. del i Marketing Management på CBS. Læs med herunder og find ud af, hvad der drev Simon til at tage uddannelsen, og hvilken betydning den fik for ham både fagligt og personligt.

HD-uddannelse blev springbrættet videre

Simon Ravnløkke har i mange år været selvstændig med et brændende iværksættergen. Selvom det var uden både erfaring og uddannelse i bagagen, så hoppede han ud som restauratør. Han er således manden bag restauranten Papa Ramen i København. Efter nogle år i branchen vidste han dog, at det ikke var dét, han skulle lave resten af sit liv:

Simon Ravnløkke

»Jeg har haft 3 restauranter igennem de sidste 12 år, som alle er solgt i dag. Og beslutningen om at tage en HD kom faktisk, da jeg tænkte på, hvad jeg egentlig skulle lave efter det her. For jeg kunne godt mærke, at jeg ikke skulle være restauratør resten af mit liv, og slet ikke da jeg fik mit første barn. Det er en hård branche at være i; der er mange aftener væk fra familien.«

Simon færdiggjorde sin HD 1. del og HD 2. del i 2017 efter fire år på skolebænken. Et langt sejt træk som han vidste skulle til, for hvis han først tog en pause, så kom ikke tilbage igen. En beslutning han ikke fortryder i dag - til trods for, at han ser tilbage på nogle virkelige hårde år af sit liv.

»Da jeg startede, havde jeg en restaurant på Vesterbrogade, og så blev jeg far, mens jeg tog 1. del og startede to nye restauranter. Det var også voldsomt, det må jeg nok erkende. Der var ligesom et point-of-no-return, hvor jeg tænkte, nu kører du på. Jeg har også selv finansieret den, så det gav lidt ekstra motivation.«

Find din HD hos CBS her

Et nyt liv med HD-uddannelsen i baglommen

Efter Simon blev færdig med sin HD solgte han sine succesfulde restauranter, og samme dag startede han på et nyt arbejde.

»Jeg kan jo ikke 100 % sige, at der ikke er nogle andre ting, der spiller ind dér, men det at jeg har HD-uddannelsen bliver da nævnt flere gange under jobsamtalen. Og blandt andet har jeg samme uddannelse som min driftschef. Så jo, jeg tænker da, at det har haft en indflydelse, for nu kan man sige, at jeg bruger min erfaring inden for det, jeg laver nu.«

HD-uddannelsen har haft en stor indflydelse på Simon både fagligt og personligt. Uddannelsen har været hele investeringen værd. Simon mener, at HD-uddannelsen fungerer rigtig godt, både hvis man ønsker at være iværksætter eller lønmodtager.

»Jeg er blevet bedre klædt på til at lave beregninger, budgetter, ligesom jeg også kan sætte forskellige scenarier op for en eventuel investor. Jeg har fået en større idé om, hvordan man overhovedet laver en markedsanalyse og ser det hele lidt ovenfra, i stedet for bare at kaste sig ud i tingene. Jeg er blevet mere analytisk på nogen punkter.«

Udover at HD-uddannelsen har givet ham indsigter, der har hjulpet ham som iværksætter, bruger han også den viden, han fik under sin uddannelse til dagligt som lønmodtager.

»Jeg er så tidligt i min karriere som lønmodtager, at jeg ikke er i tvivl om, at uddannelsen er en styrke. Som erhvervsformidler ”læser” jeg regnskaber stort set dagligt, og jeg skriver og retter i kontrakter flere gange om ugen.«

Find din HD-uddannelse hos CBS her

Studieliv og fuldtidsarbejde går hånd i hånd på CBS

På HD 2. del valgte Simon at specialisere sig i Marketing Management. På det tidspunkt var han selvstændig og syntes, at marketing var spændende og et godt supplement til det, han lavede.

»Jeg har jo startet virksomheder, markedsført dem og generelt haft mange hatte på som virksomhedsejer. Der var i bund og grund bare noget teori, jeg godt kunne tænke mig at stikke lidt dybere ned i. Nu har jeg en HD på mit CV, og jeg har fået et meget større begrebsapparat og en masse teoretisk viden, som jeg ikke havde før

Simon fik tid til at passe fuldtidsjobbet ved blandt andet at tage lørdagsundervisning, så ofte han kunne. Her følte han, at det var nemmere at fokusere end efter arbejde i hverdagen.

»Noget af det bedste var at lave hovedopgaven, fordi der går du til en case. Faktisk var det bedst de gange, hvor vi havde store cases at arbejde på, fordi der bliver man ligesom udfordret på en anden måde. Der fik jeg en bedre forståelse for den teori, vi havde lært ved rent faktisk at anvende den.«

Dog mener Simon også, at det er vigtigt at overveje, hvilken situation man står i, inden man starter på en HD. Det kræver nemlig, at man holder tungen lige i munden.

»Jeg tror, at lever man i et parforhold, så skal man virkelig tænke over, at det kommer til at være lidt af en tidsrøver. Men det ved man jo også godt, når man starter på en HD. Og som selvstændig skal man i hvert fald være et sted, hvor der er lidt luft i virksomheden. Det er sjældent, at man kun arbejder 7,5 time som selvstændig - derfor kan det godt gå hen og blive lidt voldsomt.«

Kom afsted og i gang

Der er masser af gode grunde til at tage en HD-uddannelse, og for Simon handlede det om, at han gerne ville have noget erhvervsteori, og fordi han vidste, at han gerne ville videre fra sit virke som selvstændig

»Jeg ville gerne have en større viden om, hvad der ellers er af muligheder derude. Man kan hurtigt blive lidt fastlåst, i det man laver. Det er ikke en af de nemmeste perioder i mit liv, vil jeg sige. Man skal have tungen lige i munden. Men når det så er sagt, så er jeg jo selv virkelig stolt af, at jeg har gennemført, og rigtig glad for, at jeg også har det med.«

Vil du selv læse en HD på CBS? Læs meget mere om uddannelsen her.


Annoncer