For erhvervsledere har coaching i mange år været et solidt værktøj til at håndtere forandring, kommunikation, konflikter, angst og stress. Men hvordan forholder dette sig midt i COVID-19 pandemien, der har sat sine spor på den måde, vi grundlæggende tilgår arbejdslivet på? Og kræver det moderne arbejdsliv måske større filosofiske overvejelser og en mere menneskelig tilgang?
På finduddannelse.dk har vi taget en snak med Birgitte Jepsen, der er Direktør og Erhvervspsykolog ved konsultentvirksomheden Axept A/S, hvis fineste opgave er at levere forskningsbaserede ydelser inden for uddannelse og udvikling i relation til coaching, ledelse, læring og bekæmpelse af stress. Birgitte fortæller, hvordan arbejdslivet lige nu står overfor en række nye udfordringer relateret til COVID19-pandemien, og hvordan vi oplever forandringer, der til stadighed kræver nyere og anderledes måder at tilgå arbejdslivet på.
‘Work-life’-balancen under pres
Work-life balance er et udtryk, der i de senere år er sat øget fokus på. For efter en lang årrække, hvor vi har været vant til at arbejde (ofte for meget), levere resultater og ufortrødent knokle derudaf, har effekten også sat sit spor på vores psykiske velvære.
Termer som angst og stress forekommer hyppigt i erhvervslivet, og derfor har vi været nødt til at stille skarpt på at skabe et arbejdsliv, der også tilgodeser vores behov for at være fritidsmenneske, at skabe balance og med tid og rum til at koble fra.
Men med COVID-19 pandemiens indtræden, er ‘work-life balance’ konceptet for en stund kommet i fare. For mange af os er den fysiske arbejdsplads nemlig erstattet af hjemmekontoret, hvor der ikke på samme måde er rammesat hvor og hvornår vi arbejder.
For mange flyder hverdagen med andre ord sammen, når der ikke på forhånd er givet et skarpt skel mellem arbejde, og ikke-arbejde. Derfor er det i højere grad op til de enkelte arbejdspladser på individuel basis at finde ud af, hvordan vi tilgår hjemmearbejdet, hvordan vi sørger for at holde medarbejderne motiverede, og hvordan vi vedligeholder de sociale relationer.
Hjemmearbejde: Frihed eller kontrol?
Dette har ifølge Birgitte skabt en dobbelthed af frihed og kontrol, som både er en af erhvervslivets store udfordringer lige nu, og som kursisterne på Axepts uddannelser også genkender:
“Vi ser en øget efterspørgsel efter, hvordan man håndterer, at medarbejdere i højere grad føler sig kontrolleret. Nogen føler at de har mistet noget af deres frihed; at der er et greb om dem, hvor de ikke rigtig selv kan styre deres frihed og hvor de er bundet til at indordne sig under Coronaens restriktioner, som faktisk skaber en form for utilfredshed. Omvendt har nogen fået mere ro på ved at arbejde hjemme. Begge perspektiver er der, og begge perspektiver må vi have for øje. ”
Som følge af hjemmearbejdet skal vi nemlig omstille os til en ny online-dimension, hvor vi skal koordinere og sparre på en helt ny måde, som kan munde ud i følelsen af at blive kontrolleret. For når vi det vi skal? Og hvordan er vi sikre på at vores kollegaer gør?
Trivslen i et simuleret fællesskab
Ét er derfor, hvordan vi håndterer at motivere os selv og vores medarbejdere til at klare arbejdsopgaverne, uden at det bliver tolket som et kvælertag på friheden. Noget andet er også, hvordan den enkelte følelsesmæssigt håndterer at være isoleret fra det sociale fællesskab på arbejdspladsen og samfundet som helhed.
En stor del af udfordringen relaterer sig derfor også til at bibeholde trivslen, selv når dagens små sociale ritualer, de hyggelige bekendtskaber og det spontane, emergente og kollegiale fællesskab simuleres online:
“At være social via medierne, er ikke det samme som at være social i et rum, hvor der opstår noget spontant og impulsivt - f.eks. at man kommer forbi og lige giver et klap på skulderen eller giver et smil. Hvis man tænker på, at vi er født relationelle og sociale, så er der noget vi mister, som er grundlæggende vigtigt for vores psykiske velbefindende.”
Derfor omhandler en af erhvervsledernes hovedpiner under pandemien ifølge Birgitte bl.a., hvordan organisationer kan optimere samarbejde og trivsel, så medarbejderne atter finder arbejdsgnisten og den langvarige arbejdsglæde.
De to fundamentale ben af organisationsudvikling
Arbejdslivet er forandringsfyldt. Grundlæggende er arbejdsmarkedet altid i udvikling, og det betyder også, at vi som medarbejdere også må være det.
Når snakken falder på, hvordan vi opretholder en sund virksomhed, peger Birgitte på to ben, som er med til at sikre at en organisation altid er stabil, samtidig med at den udvikler sig.
Det ene ben omhandler ovenstående emne om trivsel for både medarbejdere og organisationen. Og det er netop dette område, som Birgitte spår som størst forandringsfyldt og problembetonet i øjeblikket.
Det andet ben omhandler nemlig fagligheden, og hvordan vi kan styrke fagligheden i organisationen. Dette ben vækker dog ikke nogen særlig bekymring hos Birgitte, når vi sætter den i relation til pandemien:
“Jeg tænker ikke at vi har mistet vores syn på fagligheden, for den har været høj altid. Altså Danmark er jo et land der lever af vores høje faglighed. Så det ben slipper vi aldrig. Men at der er kommet et perspektiv ind, der hedder at kigge på vores næste, det tænker jeg vi vil holde fast i et stykke tid endnu. Der er jo kommet mere filosofiske tanker ind over nu, og det tror jeg også bliver en del af det fremover. F.eks. tanker om, hvad det vil sige at være menneske.”
Faktisk kan vi måske netop sige at pandemien har tvunget mange til at tænke i nye baner, og har fremskyndet en digital omstilling på områder, der tidligere har været analogt indstillet. Online-møder over Zoom, Google Meets og Microsoft Teams er efterhånden blevet fast inventar hos de fleste, men her har udfordringen været, hvordan vi faciliterer effektive og positive møder, der ikke frembringer den kvælende følelse af kontrol. Derfor rykker fokus igen tilbage på trivsel og psykisk velvære.
Pandemien i et positivt lys
Selvom pandemien har tvunget os til at ændre mange ting, og at den også har båret en masse negativt med sig, må vi også tilgå situationen med et positivt syn.
Én af de positive ting er nemlig den mere filosofiske tilgang til arbejdslivet. Flere af os har da også oplevet, at pandemien har fået os til at reflektere over, hvad meningen med livet egentlig er. Noget, som Birgitte tror på vil holde et stykke tid endnu, og som hun også mener er vigtigt at vi får kigget på:
“Stressen har været alt for høj i mange år og er det stadig alt for meget. Det kunne være rigtig fint, hvis den her pandemi kunne hjælpe os med ikke kun at være kommercielt orienterede, men til også at stoppe op og kigge på: er det det hele værd? Indtil nu har vi været på en hurtig udviklingsrejse. Min forhåbning er at rejsen fremadrettet kan blive lidt mere bevidst, så vi ikke bare bevidstløst kører derudaf. Vi kan jo se i verden, hvor dødelige vi er, og hvor hurtigt det kan gå”.
Coaching som redskab til navigere i uvant terræn
Vi lever i en kompleks tid, hvor spørgsmålene er mange, og svarene ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Derfor kan det være nødvendigt at granske situationen fra flere vinkler, da det lærer os at navigere i kaos.
For hvis der er en ting vi har lært, så er det at huske på de føromtalte dobbeltheder af frihed og kontrol, samt udvikling og stabilitet. Disse minder os nemlig om, at der i livet ofte er flere perspektiver til stede end først antaget, og om at vi på trods af at være ens på mange fronter, stadigvæk er meget forskellige.
Og det er her, coachings berettigelse særligt kommer til magt i relation til pandemien. For coaching indeholder multifacetterede værktøjer, der kan få os til at se ud over egen næse, og som sætter os i stand til at hjælpe og give sparring til forskelligartede situationer.
Dét coaching særligt er godt til, er nemlig at perspektivere en synsvinkel og til at perspektivere nogle nye tanker og idéer. Alt sammen noget, der er med til at drive og udvikle organisation og medarbejdere. Det er i og for sig ikke nyt for coaching-verdenen som sådan. Men netop fordi vi står i et så uvant terræn, bliver det nødvendigt at stille skarpt på at der findes flere perspektiver og at vi må granske den specifikke situation.
Meningsfuld udvikling sikrer overlevelse
Den situationsspecifikke og perspektiv-orienterede tilgang sikrer at de enkelte medarbejdere føler sig hørt og får en meningsfuld udvikling. Ifølge Birgitte er følelsen af at arbejdet er meningsfuldt da også en forudsætning for, at den enkelte medarbejder kobler sig på en udvikling, som er så livsnødvendig i en krisetid.
På denne måde giver coaching os vigtige redskaber til at skabe et solidt beslutningsgrundlag, som der om noget er brug for, i så usikre tider. Dette skaber en handlekraft, vi kan læne os op ad, og bruge som det vigtigste navigationsredskab i et uforudsigeligt landskab præget af forandring. Sådan kan vi bl.a. håndtere konflikter, opretholde en god og positiv strøm af kommunikation, samt bevare mennesket og medarbejderen i krisetider.
Har du eller din virksomhed behov for at udvikle jeres samspil og kommunikation? Kontakt Axept i dag, eller få et overblik over deres kurser her!