Bestyrelsesarbejde har i mange år været lig med gråhårede mænd, der var på vej på pension. Kompetencerne, der har været brug for, har ofte handlet om at sikre, at de juridiske regler i virksomheden blev overholdt.
Men sådan ser det ikke ud mere. Nu kræver bestyrelsesarbejdet kompetencer, der trækker virksomheden ind i fremtiden.
Tidligere krævede bestyrelsesarbejdet nogle kompetencer, som var meget bagudrettede, og havde fokus på kontrolfunktionen. Hvordan blev virksomheden drevet det sidste år? Var reglerne, regnskaber og kontrakterne blevet overholdt?
I dag er virksomhederne i langt højere grad fokuseret på at kigge fremad, og dermed er det også det, bestyrelsesarbejdet har fokus på.
Vi har taget en snak med Pernille Hjortkjær, der er bestyrelsesmedlem og investor, om bestyrelsesarbejdet, og hvilke kompetencer det kræver, hvis man gerne vil sidde i en bestyrelse. Læs med herunder, hvis du selv går og overvejer, hvordan du kommer ind i en bestyrelsesstilling.
Pernille Hjortkjær sidder selv i to bestyrelser, og derudover er hun med til at uddanne bestyrelser, til at blive mere professionelle og fremtidssikret i deres arbejdsmetoder.
Det kan for eksempel være, hvis der er noget, der er svært at snakke om, samarbejdsklima og mangfoldigheden i bestyrelsen - eller manglen på samme, og hvordan man får rekrutteret de rette profiler.
Virksomhederne har sadlet om
Med buzzwords som disruption og globalisering, der har entreret det danske arbejdsmarked de senere år, så har virksomhederne også været nødt til at arbejde på nye måder, hvis de vil overleve.
“Tidligere kunne virksomhederne nærmest overleve på, hvis de havde fået styr på deres kunder og kerneprodukt. I dag har virksomhederne ikke bare et produkt de producerer - de skal løbende være klar på nye produkter, fordi intet er statisk i dag.
Derfor skal man i dag, for at sidde i en bestyrelse, i langt højere grad evne at interessere sig for hvad er det for en fremtid vi går i møde,” siger Pernille Hjortkjær.
Den forandring, der er sket blandt virksomhederne smitter naturligvis af på de kompetencer der er brug for i bestyrelsen.
Ifølge Pernille Hjortkjær betyder det ikke, at man skal være fremtidsekspert, men at man er nysgerrig og åben overfor hvad der sker i den branche man er i.
Nysgerrig, kritisk og fremtidsorienteret
“Man skal have nogle kompetencer i forhold til at stille nogle kritiske spørgsmål der kan sikre, at virksomheden kommer i en bestemt retning.
Det er noget med at stille spørgsmål omkring: “hvad skal vi leve af i morgen?” “hvem er vores konkurrenter?” “hvad sker der på markedet i øjeblikket?” “hvad gør kunderne?”,” beskriver Pernille Hjortkjær.
En af de trends som Pernille Hjortkjær ser i samfundet, er blandt andet, at vi som mennesker begynder at forbruge mindre, på grund af det store fokus på klimadebatten og overforbrug generelt.
Hvor man lige efter finanskrisen så, at alle i langt højere grad brugte penge på nyt tv, tilbygninger og køkkener, så er det faktisk på vej den anden vej igen.
Og hvis man som virksomhed, og bestyrelse, ikke er opmærksom på denne trend, og tænker i genbrug og klimavenlig produktion, så er man færdig på markedet inden for få år.
At spotte sådan nogle trends kræver, at man har både lysten og evnen til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad der eksisterer i dag. Både når det kommer til medarbejderne i virksomheden, hvordan det hele er organiseret, er produktionen den rette mv.
Derudover peger Pernille Hjortkjær på, at det kræver en hel del kommunikation at sidde på en bestyrelsespost.
Koncentrér dig om få bestyrelsesposter og pensionér dig selv når tid er
Det er blevet populært er sidde på mange forskellige bestyrelsesposter, men faktisk mener Pernille Hjortkjær ikke, at det er positivt at sidde i mange bestyrelser. Det kræver nemlig tid og arbejde at kunne bidrage ordentligt til arbejdet med virksomheden - noget der ikke kan lade sig gøre, hvis man sidder i 10-15 bestyrelser.
Pernille Hjortkjær peger selv på max 3-4 bestyrelsesposter, og gerne bare to. To, fordi så har man også noget at sammenligne med, i forhold til arbejdsmetoder. Derudover, er en bestyrelsespost ikke noget, man skal sidde i, i 15-20 år. Man skal nemlig være klar til at pensionere sig selv fra en bestyrelse, siger Pernille:
“I dag er man en fiasko, vil jeg sige, hvis man sidder i en bestyrelse længere end 5-8 år. Og det er man, af den grund, at der skal tilføres nyt blod, hele tiden. Når man har været igennem x antal årshjul, så begynder man at være blind for, hvad det er for nogle ting der ikke fungerer helt optimalt, og hvor man kunne gå ind og justere.”
Pernille Hjortkjær anbefaler derfor, at man indbygger i bestyrelsesbeskrivelsen, at der er en regel for, hvor lang tid man kan arbejde i bestyrelsen.
På den måde undgår man også, at man pludselig skal ind og omgøre nogle af de beslutninger, man selv har været med til implementere, og måske endda er meget investeret i.
Ved at lave en regel for, hvornår man som bestyrelsesmedlem skal gå af, kommer der også automatisk en rotation, hvor der både er erfarne og nye bestyrelsesmedlemmer i gruppen, en dynamik som fungerer rigtig godt.
