Vil du arbejde med mennesker, der er ansat i virksomheder? Er du optaget af personlig og faglig udvikling, arbejdsmiljø og trivsel, rekruttering af nye medarbejdere eller talentudvikling? Så er HR måske et interessant område for dig.
Der er stor forskel på om man arbejder med HR i små eller store virksomheder, og afhængig af branche. I mindre virksomheder vil HR medarbejderen typisk være den eneste der sidder med HR opgaver, og have flere ansvarsområder under sig, hvorimod større virksomheder ofte vil have hele afdelinger, hvor der måske sidder enkelte medarbejdere med et mere specialiseret ansvar på sig.
Man kan med lidt god vilje kategorisere kurserne i to forskellige hovedemner. Nogle handler om paragraffer og regler, andre mere om personalepleje og udvikling.
Forslag til kurser
Hvad er HR?
HR er en forkortelse for Human Resources. HR stammer oprindeligt fra John R. Commons' økonomiske koncept om de menneskelige resourcer. Human Resources afdelinger arbejder i dag stadig med personaleudvikling - og er specilister inden for bl.a. rekruttering, personlighedstests, onboarding, talentudvikling, motivation, arbejdsmiljø, løn, personalejura og offboarding.
Jura, ansættelsesret, overenskomster og økonomi:
De juridiske aspekter ved HR handler blandt andet om reglerne for ansættelsesaftaler, fratrædelsesregler, konkurrenceklausuler, overenskomster osv.
Kurser inden for disse områder kunne eksempelvis være kontraktstyring, afskedigelsespolitik, personalejura mm.
Personaleudvikling, rekruttering, uddannelse og arbejdsmiljø
Inden for disse områder kan du blandt andet blive bedre til at finde de rette kandidater, afholde jobsamtaler, håndtere konflikter og stress og andre emner indenfor personalepleje. Du kan også tage kurser i strategisk rekruttering, medarbejderudvikling og lign.
Du kan altså tage enkelte kurser inden for de forskellige områder, men der findes også mere grundlæggende videreuddannelser, hvor du kommer omkring det meste.
Se vores store udvalg af kurser indenfor HR her
AMU kurser
Der findes en række forskellige AMU kurser du kan tage, hvis du gerne vil være endnu bedre, og allerede har erfaring med området. Du kan eksempelvis tage kurser i hvordan du afholder den svære samtale. Det kan være relevant, hvis det er dig der står for at holde afskedigelsessamtaler, samtaler om sygefravær og lign.
Det kan også være du har brug for at få opdateret din viden om ansættelsesprocedurer eller udformning af kontrakter, eller måske det mere strategiske arbejde med HR og personaleudikling.
Du kan se et udvalg af AMU kurserne her
Akademiuddannelse i HR
For at blive optaget på en akademiuddannelse, skal du have en gymnasial uddannelse eller tilsvarende, og mindst 2 års erhvervserfaring. De kan tages flere steder i landet.
Med en akademiuddannelse får du kompetencer til løse forskellige konsulentroller. Du lærer hvordan man laver, og gennemfører, en HR strategi, og du vil lære metoder til hvordan man kan udvikle både medarbejdere og organisationer. Du har også mulighed for at vælge fag som personalejura, HR i en global verden, og en række andre.