Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

10 bud på kompetencegivende lederuddannelser

Søger du en lederuddannelse eller et kursus i ledelse? Vi kommer her med 10 bud på uddannelser eller kurser til dig, der gerne vil have de nyeste ledelsesværktøjer.

10 bud på kompetencegivende lederuddannelser

Alle ledere har deres egen personlige ledelsesstil. Er du en erfaren leder og ved hvilken ledertype, du er, men søger udfordring og de nyeste ledelsesværktøjer? Eller måske du drømmer om at blive leder, men mangler grundlæggende ledelseskompetencer eller gennemslagskraft i din kommunikation?

Uanset om du er leder, leder uden at være chef eller har et mål om at blive leder, så er en lederuddannelse eller -kursus brugbart og relevant for dig og dine kollegaer.


En lederuddannelse er for dig, der søger at udvikle dine lederegenskaber og forbedre din ledelsesstil, men er også for dig, der leder uden at være chef. Med andre ord, så giver en lederuddannelse eller et lederkursus dig de lederkompetencer, som du - og måske dine ansatte/kollegaer - efterspørger.

Lige meget om du arbejder i en stor organisation eller i en mindre virksomhed findes der en lederuddannelse, der vil gavne dig. Udbuddet af lederuddannelser og -kurser er dog stort. I denne guide har vi derfor samlet 10 forskellige typer af kompetencegivende lederuddannelser og -kurser, der gør dig til en bedre leder.

Se listen nedenfor og find den type lederuddannelse eller -kursus, der passer bedst til dig.



1. Til dig der gerne vil have en grundlæggende lederuddannelse

Drømmer du om at blive leder, men føler du ikke, at du har kompetencerne til at påtage dig lederrollen? Så er en grundlæggende lederuddannelse det rette valg for dig. Uddannelsen er praksisnær, og formålet er at opbygge og udvikle dine ledelseskompetencer, så du kan blive en god leder.

Dit udbytte af en grundlæggende lederuddannelse:

  • Systematisk indsigt i ledelsesfunktionen
  • Hvordan du bliver en god leder
  • Hvordan du kommunikerer klart og tydeligt, håndterer konflikter konstruktivt og afholder vanskelige samtaler
  • Grundlæggende ledelsesværktøjer og -metoder til at motivere dine medarbejdere og skabe vækst i din virksomhed.

Se alle grundlæggende lederuddannelser her


2. Til dig der leder uden at være chef 

Lederkurser for ikke-chefer er målrettet dig, der leder andre uden egentlig at være chef. Du finder det måske svært at finde balancen mellem krav og forventninger til din rolle som leder. Med et kursus i ledelse for ikke-chefer finder du din plads i grænselandet mellem chef og medarbejder.

På et kursus i ‘at lede uden at være chef’ kan du bl.a. lære

  • Hvordan du leder uden at være formel leder
  • At skabe tillid og troværdighed som ikke-chef
  • At øge motivationen blandt dine medarbejdere
  • At kommunikere tydeligt og klart, så dine budskaber ikke misforstås af organisationen og dit team.

Kurserne har en bred målgruppe og henvender sig til alle, der står over for en ny lederrolle. Du kan også være specialist, seniorkonsulent, projektleder, mellemleder, teamleder eller har på anden måde en lederrolle uden formelt at være chef. 

Se alle kurser i ledelse for ikke-chefer her


3. Til dig der gerne vil have en Master of Business Administration (MBA)

Vil du gerne have en af verdens mest anerkendte lederuddannelser på højeste niveau, der er rettet mod ledere i erhvervslivet? Og vil du samtidig styrke dit netværk? Så er en Master of Business Administration (MBA) noget for dig. 

Med lederuddannelsen Master of Business Administration får du:

  • En solid anvendelsesorienteret uddannelse i generel virksomhedsledelse
  • Kompetencer og færdigheder i udvikling og implementering af strategiske initiativer
  • Teorier, værktøjer og metoder til at analysere og forbedre virksomhedens eller organisationens performance og konkurrenceevne i en international og kompleks verden
  • Viden til nytænkning og innovation.

Du har mulighed for at tage uddannelsen på heltid eller deltid. 

Se alle MBA-uddannelser her


4. Til dig der er leder i den offentlige sektor

En masteruddannelse i offentlig ledelse retter sig mod offentlige ledere, der vil have en lederuddannelse, som tager udgangspunkt i problemstillinger og særlige vilkår inden for den offentlige sektor. Du kommer til at læse sammen med ledere fra andre sektorer, som har andre uddannelsesbaggrunde og erfaringer end dig selv. Master i offentlig ledelse er en fleksibel uddannelse, der kan tages på deltid sideløbende med din almindelige arbejdsgang.

Master i offentlig ledelse har fokus på:

  • Udvikling af din personlige lederstil
  • Værdier og vilkår for ledelse i og af offentlige organisationer 
  • At udvikle din evne til at reflektere over egne ledelsesvilkår og egen ledelsespraksis
  • Evnen til at identificere forandringsbehov og omsætte visioner og strategier til handling.

For at kunne tage uddannelsen skal du både have en uddannelse på et bestemt niveau samt relevant erhvervserfaring. 

Se alle masteruddannelser i offentlig ledelse her


5. Til dig der gerne vil udvikle dit personlige lederskab

Vil du gerne finde din egen unikke ledelsesstil? På et lederkursus i det personlige lederskab udvikler du dine styrker, præferencer, værdier samt finder den ledelsesstil, der passer og fungerer bedst til og for dig. 

På et lederkursus i ‘dit personlige lederskab’ er fokus typisk på:

  • Selvledelse 
  • Dine personlige værdier og din identitet som leder
  • Kendetegn ved den dygtige og succesfulde leder
  • Konkrete ledelsesværktøjer
  • Gennemslagskraft. 

Lige meget om du er ny eller erfaren leder, leder i det offentlige eller private, så findes der et kursus i ‘dit personlige lederskab’, der passer til dig. 

Se alle kurser i det personlige lederskab her


6. Til dig der ønsker en diplomuddannelse i ledelse

Vil du gerne styrke dine lederkompetencer? Med en diplomuddannelse i ledelse bliver du klædt på til at håndtere diverse ledelsesudfordringer, lede dine medarbejdere og arbejde professionelt med processer. Dine nye lederkompetencer gør, at du bliver en efterspurgt leder. 

Med en diplomuddannelse bliver du undervist i: 

  • Økonomisk ledelse
  • Strategisk ledelse
  • Forandringsledelse og innovationsledelse
  • Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling
  • Projektledelse.

Diplomuddannelsen i ledelse har en længde på op til 3 år. 

Se alle diplomuddannelser i ledelse her


7. Til dig der vil have en uddannelse i teamledelse

Vil du gerne skabe motivation, styrke samarbejdet og øge performance i dit team? Så er en uddannelse i teamledelse den rette lederuddannelse for dig. Uddannelserne i teamledelse henvender sig til dig, der har ansvaret for ét eller flere teams og søger teknikker og værktøjer til at forbedre samarbejdet samt få dit team til at skabe bedre resultater.  

På en teamlederuddannelse lærer du blandt andet om

  • Rollen som teamleder
  • Teamets udviklingsfaser
  • Værktøjer til at skabe gode teams
  • Gruppedynamik 
  • Relationer og motivation.

Se alle uddannelser i teamledelse her


8. Til dig der gerne vil udvikle dine medarbejdere

Medarbejderne er en virksomheds vigtigste ressource, coaching er derfor et altafgørende værktøj for dig som leder, der gerne vil hjælpe dine ansatte til at udnytte deres fulde potentiale og skabe optimal effektivitet og værdi i virksomheden. Du kan finde den coachinguddannelse, der passer bedst til dig her.

Det lærer du på en uddannelse i coaching:

  • Hvordan du skaber motivation og handlekraft
  • Coaching af forskellige personlighedstyper 
  • Arbejde med modstand mod forandringer
  • At skabe en coachingkultur i virksomheden
  • Return on investment (ROI) i business coaching.

Se alle coachinguddannelser her


9. Til dig der gerne vil lede situationsbestemt

For at kunne lede godt, skal du som leder kunne tilpasse din ledelsesstil til den situation, du befinder dig i. Med et kursus i situationsbestemt ledelse vil du opleve, at dine medarbejdere bliver gladere, mere motiverede og tilfredse. 

Dit udbytte af et kursus i situationsbestemt ledelse: 

  • Værktøjer til at håndtere her-og-nu konflikter
  • Indblik i de fire ledelses- og motivationsstile: Den instruerende, coachende, støttende og delegerende 
  • Du lærer at kommunikere effektivt, så kvaliteten af samtaler øges
  • Indsigt i din egen ledelsesstil.

Se alle kurser i situationsbestemt ledelse her


10. Til dig der gerne vil have mere ansvar

Drømmer du om at få mere ansvar og påtage sig administrative opgaver? Med et fagmodul i ledelse i praksis får du de rette kompetencer til at blive en god leder. Du bliver rustet til at varetage ledelsesmæssige funktioner i praksis. 

På fagmodulet ledelse i praksis lærer du om:

  • Ledelsesteori
  • Personlig lederstil og -udvikling
  • Konflikthåndtering
  • Dine egne ledelsesmæssige styrker og svagheder
  • Kommunikations- og præsentationsværktøjer.

Se alle kurser i ledelse i praksis her


Vil du gerne være en bedre leder?

Der findes mange forskellige kurser og uddannelser inden for ledelse

Udforsk dine muligheder her


Annoncer