Fremragende kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
1-årig uddannelse i kognitiv terapi
1-årig uddannelse i kognitiv terapi
Om uddannelsen
Vores 1-årige uddannelse i kognitiv terapi kvalificerer dig til at anvende kognitiv terapi i dit daglige arbejde. Du får praktiske færdigheder og terapeutiske kompetencer, som giver dig en høj grad af faglig og personlig udvikling. Du vil både blive undervist i de klassiske og de allernyeste metoder indenfor den kognitive terapi.
Det er muligt at anvende den 1-årige uddannelse som basisår til Wattar Gruppens uddannelse i kognitiv psykoterapi. NB: Dette forudsætter, at du tilvælger selvrefleksion på denne uddannelse.
Uddannelsens formål
Uddannelsen i kognitiv terapi har til mål at:
- Give dig forudsætninger for at kunne anvende kognitiv terapi i dit daglige arbejde.
- Fremme din egen positive udvikling og øge dine kompetencer i dit arbejde som behandler og terapeut.
- Give dig en forståelsesramme, der kan skabe overblik over sager og problemstillinger samt strukturere samtaleforløb – og derved gøre dit arbejde mere målrettet.
Terapeutisk retning
Kognitiv Teori og Metode * Supervision * Selvrefleksion/egenterapi
Det faglige fundament på uddannelsen er kognitiv teori og metode. Kognitiv terapi tilbyder en målrettet og effektiv tilgang til lindring af psykiske lidelser og styrkelse af mental sundhed og trivsel. Derudover anvendes kognitiv teori og metode også til coaching og mentorering.
I kognitiv terapi er det en grundlæggende idé, at vi kan understøtte udvikling og positiv forandring gennem ændring og nuancering af tanke-, følelses- og handlemønstre.
Den kognitive model er hele tiden i udvikling, og i disse år udvides arbejdsmetoderne med mere oplevelsesorienterede elementer i form af meditationsteknikker, kreative teknikker og et mere interpersonelt sigte. På uddannelsen vil der blive undervist i og efter såvel de klassiske som de allernyeste metoder inden for kognitiv terapi.
Startdato
Målgruppe
Uddannelsen er rettet mod dig, som i dit daglige arbejde vil kunne anvende de kognitive metoder.
Deltagere på uddannelsen har ofte en social- og sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelsesbaggrund som fx sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog, lærer, fysioterapeut, misbrugsbehandler – eller er ansat på et psykiatrisk hospital, et værested, et bofællesskab, en institution eller lignende. Derudover har vi også deltagere, som kommer fra en helt anden baggrund, men som ønsker at skifte jobspor.
Pris
Uddannelsen inkl. selvrefleksion koster 45.650 kr. pr. deltager.
Uddannelsen ekskl. selvrefleksion koster 34.900 kr. pr. deltager.
Optagelse på år 2 forudsætter, at du tilvælger selvrefleksion.
Det er muligt at betale for uddannelsen i rater eller efter individuel aftale.
Du kan evt. anvende bruttolønsordningen. Her laver du en aftale med din arbejdsgiver, hvor du bliver trukket månedligt af din bruttoløn. Du betaler selv med dine lønkroner før skat, hvilket oftest kan spare dig for lidt under det halve.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?
Gennemsnit 4,6
Jeg oplever meget dygtige og top professionelle undervisere. Selv om de studerende kommer med forskellig faglig baggrund, formår underviserne at udvikle den enkelte.
Jeg har v...
Fantastisk uddannelse med høj faglig kvalitet, dygtige og engageret undervisere i et skønt miljø. Kan varmt anbefales.
Wattar Gruppen - Kognitivt Institut
Arbejder du med mennesker og anvender du samtalen som redskab i dit daglige arbejde? Vil du gerne styrke din faglige profil, samt udfordre dig selv på et personligt plan og lære at anvende værktøjer fra kognitiv teori og metode? Så...
Undervisere
Alle uddannelsens interne undervisere er psykologer med mange års klinisk erfaring og erfaring med undervisning. Herudover er der eksterne gæsteundervisere, som har særlig specialistviden indenfor et specifikt undervisningsområde.
Tid & sted
Uddannelsen i kognitiv terapi forløber over 26 undervisningsdage fordelt på 1 år.
Som en opstart på uddannelsen er der tre sammenhængende undervisningsdage. Herefter afholdes de efterfølgende undervisningsdage på fredage fra 9.00 – 16.00 med fysisk fremmøde på Holbergsgade 14, 1057 København K.
Der er ikke undervisning i forbindelse med skolernes ferieperioder, sommerferie og ved jul og nytår.
Tilrettelæggelse
Med uddannelsen opnår du et grundigt kendskab til kognitiv teori og metode, og introduceres til relevante psykologiske emner. Den kognitive teori indlæres ud fra den kognitive forståelse af angst, depression, selvværd, sorg, krise og traumer, og metoden trænes gennem øvelser, som tager udgangspunkt i disse emner. Vi arbejder øvelses- og oplevelsesorienteret og træner metoderne, så du kan anvende dem i din egen hverdag.
Supervision dækker sagssupervision ud fra den kognitive model. Deltagerne fordeles i supervisionsgrupper på op til 8 deltagere. Supervisionsgrupper bliver sammensat således, at der vil være forskellighed i forhold til faglig baggrund og arbejdssted. I supervisionstimerne diskuteres deltagernes egne sager ud fra den kognitive model.
Supervisionen sigter mod at de studerende tilegner sig kognitive færdigheder: sagsformulering, sokratisk dialog, verbale og adfærdsmæssige undersøgelsesmetoder.
Selvreflektion og personlig erfaring med de kognitive metoder er vigtige elementer i tilegnelsen af kognitiv terapi. Selvreflektionen foregår i grupper på 8 – 10 deltagere, hvor du afprøver de kognitive metoder på dig selv. Du får indsigt i og erfaring med hvordan det er at være klient. Selvreflektioner er obligatorisk for de kursister der ønsker at fortsætte på Psykoterapeutuddannelsen.
Timetal:
- 87 timers undervisning i kognitiv teori og metode.
- 36 timers supervision.
- 30 timers selvrefleksion i grupper.
Afslutning af den 1-årige uddannelse:
Uddannelsen afsluttes med skriftlig årsopgave og forudsætter 80 % fremmøde. Der udstedes uddannelsesbevis.
Jeg har gennem det sidste år taget den 1. Årige kognitive terapiuddannelse hos wattar. Forløbet har givet mig en basal forståelse for de kognitive teknikker. I undervisningen er...