Kursusbeskrivelse
Kørekort til bus erhverv
30 dages erhvervskørekort til bus - inkl. teori- og køreprøve. Hvis du er glad for at køre og samtidig kan lide at arbejde med mennesker og yde en god kundeservice, skal du vælge busbranchen. Med et buskørekort åbnes døren til flere spor i branchen, i en meget fleksibel hverdag med kollegaer og mennesker i centrum. Du kan med buskørekortet udføre erhvervsmæssig befordring i køretøjer over 3.500 kg. med mere end 9 personer. Du skal også have et buskørekort, hvis du ønsker at køre minibus/handicapbus inden for flextrafik/sygetransport.
Jobmuligheder
Med et buskørekort i hånden er jobmulighederne mange. Du kan bl.a. blive buschauffør i bybus, køre togbus, flixbus eller turistbus. Du kan også køre flextrafik/sygetransport i minibusserne/handicapbusserne. Hvis du ønsker at køre turistbus i udlandet, kræves der 2 års erfaring.
For at opnå fuld udnyttelse af dit buskørekort, er det en forudsætning, at du supplerer dit kørekort med enten et5 dages BAB-kursus, som giver mulighed for at køre flextrafik og sygetransport eller med 6 dages Rutebus, Billettering og Kundeservice, for at kunne køre rutebus.
Målgruppe
Personer, der ønsker beskæftigelse som chauffører inde for busbranchen i rute eller turistbus. Deltagen være fyldt 21 år, senest ved uddannelsens afslutning.
Adgangskrav:
- Godkendt lægeerklæring til bus erhverv fra egen læge.
- Kørekort til personbil – kat. B.
- Kunne beherske det danske sprog på niveau ”Prøve i dansk 2”.
- Være fyldt 23 år på prøvedatoen.
- Have en ren straffeattest.
- Have en ren børneattest.
Eksamen og diplom
Der afholdes teoretisk og praktisk køreprøve til kategori D-EP, ligesom der afholdes prøve i de grundlæggende kvalifikationer efter Trafikstyrelsens regler.
Pris
Prisen for Personbefordring med bus er henholdsvis: AMUs målgruppe: 6.240,00 kroner og uden for AMU's målgruppe: 37.381,00 kroner.
Udover deltagerbetalingen, skal der påregnes følgende gebyrer:
- 2 x Prøvegebyr á 600 kroner til politiet.
- 1 x EU-Bevis á 180 kroner til Trafikstyrelsen.
- 1 x Førerkort á 525 kroner til politiet.
- 1 x Lægeattest á ca. 400-600 kroner til egen læge.
Få information
U/NORD - Din vej videre
U/NORD Kursuscenter er Nordsjællands største udbyder af uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for arbejdsmarkedsuddannelser. De er godkendt til at udbyde over 500 kompetencegivende kurser og uddannelser inden for områder som LEDELSE, LEAN, TRANSPORT, MEDICO, IT, REGNSKAB, ADMINISTRATION, SALG, HR, REDDER, RENGØRING,...