Hvorfor vælge UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole?
Kompetencegivende forløb
Med udgangspunkt i din egen hverdag
Kompetente undervisere
Kursusbeskrivelse
Økonomisk controller
Har du en økonomisk baggrund, men ønsker at kunne varetage nye arbejdsopgaver? Med uddannelsesforløbet Økonomisk controller får du færdighederne til at arbejde med samme opgaver som en financial controller. Med kurset Økonomisk controller får du blandt andet kendskab til budgettering, regnskab og optimering af drift. Få kompetencer til økonomistyring og bogføring i virksomheden.
Vigtigt: Uddannelsesforløbet er "pakket" på en særlig måde, så du får mange konkrete kompetencer målrettet det økonomiske fagområde. Uddannelsesforløbet er ikke lig med erhvervsakademiuddannelsen Financial controller.
Kursets indhold
På forløbet lærer du at bruge forskellige erhvervsøkonomiske modeller og styringsredskaber til dit daglige arbejde med økonomistyring i virksomheden.
Du får viden om:
- Grundlæggende økonomisk budgettering samt driftsøkonomisk optimering
- Omkostningskalkulationer
- Investering og finansiering
- Budget og budgetkontrol
- Økonomiske modeller samt økonomisk statistik
Dit udbytte af kurset
Efter uddannelsesforløbet kan du arbejde med styring og kontrol af en organisations økonomi i forbindelse med projekter. Du kan også arbejde med målstyring i forbindelse med en organisations produktion.
Efter uddannelsesforløbet kan du:
- Udarbejde budgetter og forecasts
- Udarbejde regnskaber og regnskabsaflæggelser
- Udarbejde analyser i relation til organisationens forskellige aktiviteter
Karrieremuligheder
Med kompetencerne fra uddannelsesforløbet økonomistyring, regnskab, controlling og revision kan du arbejde i private såvel som offentlige virksomheder. Du vil typisk være tilknyttet bogholderiet eller regnskabsafdelingen. Du kan også være tilknyttet afdelinger med navne som financial control groups, business control groups, finance teams og lignende.
Derudover kan du gøre karriere som controller i en virksomhed, der løser relaterede opgaver for andre organisationer, eller du kan arbejde freelance på området.
Målgruppe
Uddannelsesforløbet Økonomisk controller henvender sig til dig, der har en baggrund i økonomi. Det kan være som regnskabsmedarbejder, regnskabsassistent, bogholder eller kontorassistent med speciale i økonomi.
Deltagelse på forløbet forudsætter:
- Grundlæggende viden om bogføring
- Grundlæggende erfaring i Excel
Ved du ikke, om du lever op til kravene? så er du velkommen til at kontakte vejleder Jesper Ussing Hjort.
Eksamen og diplom
Kurset Økonomisk controller består af fem fagmoduler fra akademiuddannelserne.
- Erhvervsøkonomi
- Økonomistyring i praksis
- Kommunikation i praksis
- Regneark til økonomistyring
- Årsrapport og regnskabsanalyse
Hvert modul er på 7 undervisningsdage og afsluttes med en eksamen, i alt 35 undervisningsdage.
Pris
Kontakt kursusudbyderen for information om pris.
Få information
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...