Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge Smart Academy?
Videregående uddannelser med højt fagligt niveau, der kan anvendes i praksis
Udgangspunkt i arbejdsrelaterede problemstillinger
Høj kundetilfredshed
Startdato
Kursusbeskrivelse
Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning klæder dig på til, at starte en karriere inden for finansiel rådgivning, hvor du kan arbejde med alt fra investering, finansiering, ejendomshandel og revision.
En deltiduddannelse i Finansiel rådgivning (au)
Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning er for dig, der interesserer dig professionelt for investering og finansiering - og til dig, der dagligt arbejder med kunder og klienter, for eksempel i et pengeinstitut, revisionsfirma, forsikringsselskab, ejendomsmæglerfirma eller i en kreditforening.
Du lærer at yde kunderådgivning om det, der er dit finansielle speciale, og du får teoretisk og metodisk ballast til at udføre de økonomiske analyser og faglige vurderinger, der danner grundlag for den vejledning, du leverer til personer og erhvervsvirksomheder.
Du kan vælge mellem fire forskellige uddannelsesretninger:
- Bank & Realkredit
- Ejendomsadministration
- Ejendomsmægler
- Revision
Fælles for alle retninger er muligheden for at supplere med indledende fag, inden du starter på de obligatoriske fag.
Uddannelsen giver dig følgende kompetencer
Med en akademiuddannelse i Finansiel rådgivning får du kompetencer og værkstøjer inden for bankrådgivning, virksomhedsanalyse, revision eller ejendomshandel og -administration, så du kan stå endnu stærkere i dit job.
Undervejs i uddannelsen får du indsigt i det etiske grundlag for korrekt og kompetent rådgivning af private kunder og virksomheder.
Efter endt uddannelse kan du:
- forberede, gennemføre og afslutte en forhandling- eller rådgivningssamtale
- identificere juridiske problemer i forbindelse med finansiel rådgivning
- anvende lovgivning i praksis
- uddannelsen giver - sammen med din erhvervserfaring - adgang til relevante diplomuddannelser.
Se fx Diplom i Ledelse.
Målgruppe
Uddannelsen retter sig mod dig der i forvejen har en uddannelse, har været på arbejdsmarkedet i minimum 2 år, og gerne vil have en videregående uddannelse eller specialisere dig indenfor et særligt område - uden at skulle sige dit arbejde op.
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen
Jeg opfylder ikke disse krav...
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravene, kan du evt. optages på dispensation eller på baggrund af en individuel realkompetencevurdering.
Få en individuel kompetencevurdering: Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering. Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis. Læs mere om dine muligheder
Få information
Smart Academy
Vi tilbyder de bedste undervisningsforløb, der skaber værdi og forandringer for vores deltagere og deres organisationer. Hos Smart Academy tilbyder vi et bredt udvalg af efteruddannelser på akademi-, og diplom niveau inden for ledelse og projektledelse, produktion og innovation, salg...