Hvorfor vælge Seminarer.dk?
Mere end 5000 kursister bruger os om året
Udviklet i tæt dialog med brugere
Vi har mere end 25 års erfaring
Startdato
Kursusbeskrivelse
Samvær i teori og praksis
Forstå samvær fra barnets perspektiv, og få redskaber til at forbedre samværsordninger i anbringelsessager.
På dette kursus kommer du i selskab med cand.psych.aut. Henriette Lieblein Misser, som sørger for, at du bl.a. lærer om tilknytningsmønstre, kropshukommelse og kropslige reaktioner på traumer, ligesom hun går i dybden med samværskvalitet og giver dig indsigt i ny forskning om samvær.
Ved deltagelse på dette kursus får du både:
- En fysisk kursusdag med Henriette Misser
- Et digitalt modul om samvær (ca. 3 timers varighed)
- Materialet ”Guide til samvær” i fysisk form
Forstå samvær fra barnets perspektiv, og skab de bedst mulige betingelser for anbringelsen
Arbejder du med anbringelser af børn og unge, individuelle vurderinger, afgørelser og planlægning eller organisering af samvær?Så ved du, at det er et komplekst felt - både i forhold til den pædagogiske planlægning og de juridiske perspektiver.
Og så oplever du måske også – som mange andre – en høj grad af kompleksitet og uenighed i forhold til afgørelser om samvær og fastsættelse af omfang og indhold i samværet mellem børn og deres biologiske familie. I praksis kan det være udfordrende at vurdere om samværsordningerne er udviklingsfremmende, udviklingsforhindrende eller bare vedligeholdende.
Og hvordan kan du og dine kollegaer forbedre samværsordninger, som ikke fungerer godt nok, f.eks. gennem støtte til forældrene, plejefamilien eller til barnet?
På dette kursus præsenterer Henriette Misser dig for den nødvendige psykologiske viden for at kunne forstå de komplekse aspekter af samvær, som kan opstå i stort set alle faser af det anbragte barns liv.
Derudover får du konkrete redskaber og overbliksskabende skemaer, så du får en mere systematisk tilgang, når du foretager de nødvendige individuelle vurderinger.
Udbytte
På kurset går vi i dybden med:
- Viden om betydningen af barnets tilknytningsmønster i relation til samvær, og hvordan barnet kan udvikle strategier for at være i samværet, som kan gøre det vanskeligt at gennemskue, om barnet reelt overbelastes af samværet.
- Viden om barnets udvikling af hukommelse og tidsforståelse samt objektkonstans i forhold til samvær.
- Kroppens hukommelse ift. tidlige traumer, og hvordan det er nødvendigt at skabe en bevidsthed hos barnet og de voksne om de eventuelle traumereaktioner, som barnet fremtræder med over for forældrene til trods for, at barnet ikke længere er i fare.
- Betydningen af samarbejde mellem fagpersonerne, som er involveret, og forældrene - hvordan kan du skabe samarbejde med udviklingspotentiale?
- Samværskvalitet for barnet – f.eks. gennem forberedelse af samvær med barnet, forældrene og andre samt gennem meningsskabende aktiviteter under samværet.
- En præsentation af de seneste forskningsresultater på området i både Danmark, Norge og øvrige lande.
Kursets opbygning
Dette kursus består af både:
- En fysisk kursusdag med Henriette Misser
- Et digitalt modul om samvær (ca. 3 timers varighed)
- Materialet ”Guide til samvær” i fysisk form
For at give dig det bedst mulige afsæt for at forankre teorien og implementere redskaberne i praksis vil du forud for den fysiske kursusdag få adgang til det digitale modulom samvær (ca. 3 timers varighed). Det digitale materiale forbereder dig til kurset og skal være gennemført inden kursusstart. Du vil få adgang til dette 4 uger før kursusstart.
Derudover vil du på dagen få udleveret materialet “Guide til samvær” i fysisk form, som er en praksisorienteret, visuel og anvendelig guide skabt til dig, der arbejder med anbringelser af børn og unge, så du altid har en mulighed for konkret støtte i form af skemaer mm., som du kan vende tilbage til efter behov.
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle fagpersoner, som er involveret i de processer, der er forbundet med, at det anbragte barn og dets forældre har samvær.
Du får et fagligt velfunderet grundlag for at forstå samvær fra barnets perspektiv, og hvordan samarbejdet mellem alle parter - inklusive forældrene - er af afgørende betydning for samværets muligheder for at understøtte formålet med anbringelsen.
Pris
Pris for deltagelse er kr. 3.495, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum - og inkl. digitalt modul og fysisk materiale.
Få information
”Jeg kan kun anbefale en uddannelse ved Seminarer.dk. Det er vigtigt, når man i en travl hverdag vælger at bruge tid på uddannelse, at det giver mening. Det giver mening, når Seminarer.dk vælger undervisere, som har erfaring med almindelige hverdagsudfordringer,...