Startdato
Kursusbeskrivelse
Arbejdet som dagplejer
Gennem dette kursus får du de grundlæggende kompetencer til at varetage arbejdet som dagplejer - herunder at tilrettelægge trygge og udviklende rammer for det enkelte barn og for børnegruppen, at tilrettelægge aktiviteter i et anerkendende samspil med børnene og at samarbejde med forældrene omkring barnets udvikling.
Desuden er der fokus på samarbejdet med andre dagplejere, dagplejepædagogen m.fl. samt lovgrundlaget for dagplejen som afsæt for det daglige arbejde.
Efter kurset kan du:
- Med udgangspunkt i det enkelte barn, tilrettelægge trygge og udviklende rammer omkring barnets hverdag og etablere et fællesskab for børnegruppen på tværs af aldersforskelle ud fra en forståelse for børns behov og udvikling. Som en del af det arbejde kan du skabe sundhedsfremmende rammer for barnet ud fra viden om kost, bevægelse og hygiejnes betydning for barnets udvikling og helbred.
- Indgå i et anerkendende samspil med børnene og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, som imødekommer hele børnegruppen. I det daglige arbejde kan du selvstændigt håndtere pædagogiske udfordringer og reflektere over din egen pædagogiske praksis. Desuden kan du indgå i en ligeværdig og respektfuld dialog og samarbejde med børnenes forældre omkring barnet og dets udvikling.
- Med afsæt for arbejdet har du kendskab til værdier, rettigheder og pligter i lovgrundlaget for dagplejen og kan forholde dig til de særlige vilkår for det pædagogiske arbejde i dagplejen, f.eks. fordele og ulemper ved primært at arbejde alene og i eget hjem.
- Samarbejde med andre dagplejere og dagplejepædagogen omkring fælles aktiviteter for børnene og udvikling af dagplejens pædagogik. Desuden kan du indgå i samarbejde med andre eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis fysioterapeuter og psykologer om f.eks. observation i forhold til normaludvikling.
Kurset består af ét fag
AMU nummer: 49848
Arbejdet som dagplejer
Målgruppe
Dagplejere og tilsvarende grupper
Pris
Dette kursus er gratis.
Kursister med videregående uddannelse skal betale fuld pris.
Få information
Find din SOSU-uddannelse ved Randers Social- og Sundhedsskole Randers Social- og Sundhedsskole uddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Vi forsøger at skabe en levende skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, hvor nysgerrighed og...