Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
Din skriftlige kommunikation
Skærp din skriftlige kommunikation på arbejdspladsen, så du bliver læst og forstået professionelt, troværdigt og overbevisende
Skriftlig kommunikation er en stor del af de fleste menneskers arbejdsliv, og for virksomheden er det et uundværligt arbejdsredskab. Når der kommunikeres skriftligt, er afsender uvidende om, hvordan modtager læser og forstår budskabet, hvorfor det er helt afgørende at kunne formulere sig korrekt og præcist.
I arbejdsregi varierer den skriftlige kommunikation, idet det bl.a. afhænger af, hvem den henvender sig til og i hvilken form, den kommer. Det er derfor vigtigt at kunne målrette sin skriftlige kommunikation på en professionel, troværdig og overbevisende måde, så virksomheden kan få kommunikeret sine budskaber på bedste vis.
Formål
Kurset tager dig med på en indsigtsgivende og lærerig dag fyldt med gode værktøjer, øvelser og tips til din skriftlige kommunikation i arbejdsregi. Fra morgenstunden sættes der fokus på, hvad god, skriftlig kommunikation indebærer, hvordan du griber den an, samt hvordan du øger din sproglige bevidsthed. Herefter vil du blive klogere på modtageren af din skriftlige kommunikation for at sikre, at dit budskab bliver læst, forstået og husket.
I løbet af eftermiddagen vil du lære, hvordan du professionelt og effektivt formulerer dig via e-mails, referater og anden intern kommunikation. Sidst på dagen zoomes der ind på, hvorledes du håndterer online tekster med vigtigt indhold og budskaber, som kommunikeres ud til mange forskelligartede modtagere på én gang.
Udbytte
✔️Den skriftlige kommunikations faser og delelementer
✔️Teknikkerne til den professionelle kommunikation
✔️Styrk din sproglige bevidsthed
✔️Få styr på budskabet, og målret kommunikationen til din modtager
✔️Værktøjer til det professionelle sprogbrug
✔️Gør dine e-mails skarpe, og spice de kedelige emner op
✔️Disponering af længere tekster
✔️Forstå online kommunikation, og fang mange modtagere på én gang
✔️Skriveteknikker til online kommunikation
✔️De typiske skrive- og formuleringsfejl.
Målgruppe
Kurset er for dig, som ønsker værktøjerne til at blive endnu skarpere i din skriftlige kommunikation, således at du bliver læst og forstået professionelt, troværdigt og overbevisende.
Underviser
Tina Reichstein er cand.mag. i dansk og retorik
Tina er en erfaren og inspirerende underviser og rådgiver inden for dansk sprog og kommunikation. Hun har en cand.mag. i dansk og retorik og har siden 2004 været selvstændig med firmaet Syntaksis.
God kommunikation er grundlaget for enhver vellykket samtale – om den foregår mundtligt eller skriftligt. Og hvis samtalen kun går en vej, så er det ekstra vigtigt, at der er tænkt over, hvordan der bliver kommunikeret. Det er de tanker, som Tina altid har arbejdet efter, og som hun har arbejdet videre med gennem efteruddannelse.
Praktisk
Kurset afholdes i lækre, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel og på Radisson Blu Scandinavia Hotel, som begge byder på inspirerende mødefaciliteter og udsøgt fuld forplejning.
Du modtager et praksisnært og direkte anvendeligt undervisningsmateriale med viden om og værktøjerne til at forbedre og forny din skriftlige kommunikation, så du får dine budskaber igennem og fanger dine modtagere. Materialet kan du også få stor glæde af efter endt kursus.
Dette kursus indgår også som en del af Koordinatoruddannelsen (5 moduler), men fungerer også som et separat kursus.
Efter kurset modtager du et deltagerdiplom.
Hvorfor vælge Montus Business Academy?
Deltagerdiplom
5-stjernede hotelomgivelser
Branchens bedste undervisere
Startdato
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 4,9
Tak for en inspirerende og spændende dag. Jeg ser frem til at arbejde videre med min skriftlige kommunikation.
Igen leverede Tina en fantastisk undervisning. Tak for det.
Velkommen til vores kursusunivers
Vi er et efteruddannelsesinstitut, der hvert år byder 5.000 glade kursister velkommen i lækre 5-stjernede omgivelser til en bred vifte af 85 højaktuelle arrangementer – altid med topengagerede undervisere og kvalitet i fokus. Vi tilbyder kurser, konferencer, uddannelser og firmakurser...
Tina er super kompetent og meget inspirerende. Hun er god til at bruge eksempler, hvilket gør at det bliver meget nærværende