Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
Lederudvikling i vandrestøvler
Et anderledes lederudviklingsforløb, hvor du gennem samtaler og vandringer i naturskønne omgivelser får ny inspiration til dit lederskab.
Sæt din fortravlede hverdag som leder på pause og blive klogere på dig selv og dit lederskab. Gennem fire transformerende dage med vandringer i storslået natur får du ro, rum og værktøjer til at reflektere over dit personlige ledelsesmæssige ståsted.
Dit udbytte med kurset
Efter endt kursus vil du have en større selvforståelse, ny energi og opleve en øget beslutningskraft, som resultat af dybe samtaler med andre ledere og faciliterede øvelser.
Med kurset får du:
- Personlig klarhed over dit lederskab og dine værdier
- Øget robusthed i mødet med modstand og svære beslutninger
- Inspiration til en mere coachende og involverende ledelsesform
- Nye redskaber til at kommunikere tydeligt og troværdigt
- Større personlig afklaring, ro og fokus
- Erfaringsudveksling med andre ledere om ledelsesmæssige dilemmaer
- Nye relationer og udvidelse af dit netværk
Kursets indhold
Kurset er ikke kompetenceudvikling i traditionel forstand. Det er et oplevelsesbaseret forløb, der sigter mod at skabe større klarhed over dit lederskab og ny inspiration til din ledelsesform.
Gennem faciliterede aktiviteter og parvise samtaler mellem deltagerne, bliver der skabt personlige indsigter og læring. Undervejs deler vi vores værdier og erfaringer som menneske og leder, med de udfordringer og dilemmaer det indebærer. Alt sammen kombineret med vandring i naturskønne omgivelser, i uformelle rammer.
På turen arbejder vi primært med protreptik, som et klassisk græsk dialogkoncept (eller coachingmetode som man kunne kalde det) og bl.a. beskrevet af professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby. Du lærer metoden og kan efterfølgende anvende den i din hverdag.
Vi vil undervejs også dykke ned i Kierkegaards forfatterskab, og med udgangspunkt i nogle af hans mere eller mindre berømte citater, konfrontere os selv og hinanden på nogle af livets større spørgsmål. Vi gør det på en nærværende måde, i øjenhøjde, og med den tid det måtte tage at fordøje Kierkegaards tanker. Formålet er, at vi hver især kommer til at fremstå endnu mere afklaret omkring de valg, som vi hver dag står overfor.
Tag kurset i andre rammer
Kursets base er The Lodge, og indkvartering sker i enkeltværelser med bad. The Lodge er et smukt spa hotel som byder på Skånes mest vidunderlige udsigt, da hotellet ligger på toppen af Romeleåsen i en højde af 167 meter. The Lodge er indrettet med New England stil og har en spa-afdeling, som du får adgang til dagligt. Her er vi midt i den flotteste natur og har vandreruterne lige uden for døren.
Startdato
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere, der er motiverede for at bringe ny energi og fokus ind i deres hverdag, og som ønsker at reflektere over deres lederskab og personlige værdier.
Eksamen og diplom
Du vil modtage et digitalt kursusbevis efter din deltagelse på kurset. Dit kursusbevis kan tilgås via vores online platform DiplomaSafe, hvorfra du kan tilføje det på din LinkedIn-profil, downloade det til din e-boks, printe det eller dele det med dit netværk på flere sociale medier.
Pris
Medlemspris: 24.200 kr. (ex. moms)
Ikke-medlem: 26.900 kr. (ex. moms)
Prisen inkluderer:
- 3 nætter i enkeltværelse med bad samt fuld forplejning på The Lodge
- Guidede vandreture
- Undervisning og facilitering
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 5
Hos Lederne Kompetencecenter står vi klar med personlig rådgivning og hjælper dig med at kortlægge dine eller din virksomheds behov. Vi er som de eneste i Danmark specialiseret i udelukkende at udvikle og uddanne ledere. Det betyder, at vi har...