Hvorfor vælge KEA - Københavns Erhvervsakademi?
Statsanerkendte efteruddannelser med ECTS-point
Undervisere med praktisk erfaring fra erhvervslivet
Vægt på læring, du kan bruge med det samme - vi kombinerer teori og praksis
Kursusbeskrivelse
Byggeriets Lederuddannelse (BLU)
Styrk dit lederskab og din evne til at nå i mål sammen med andre.
Byggeriets Lederuddannelse (BLU) gør dig til den leder, som bygge- og anlægsbranchen efterspørger: En leder som kan agere i et komplekst og udfordrende miljø.
Du får redskaberne til at være en effektiv leder i alle faser af et projekt – uanset dets størrelse.
Du lærer at styrke en virksomheds udvikling, effektivitet og indtjening – og skabe værdi for bygherrer såvel som egen virksomhed. Hertil vil du lære at øge din gennemslagskraft via effektiv kommunikation samt motivere og udvikle dine medarbejdere.
Endelig får du værktøjerne til at se byggejura, entreprise, overenskomst og arbejdsmiljø fra et ledelsesperspektiv.
Dit udbytte
Du lærer at:
- Styrke en virksomheds udvikling, effektivitet og indtjening
- Lede alle faser af byggeprojekter såvel som interne effektiviseringsprojekter
- Deltage i at lægge en langsigtet plan efter en virksomheds overordnede mål, beslutte hvordan planen skal udmøntes samt lede medarbejderne derefter
- Øge din gennemslagskraft via effektiv kommunikation
- Motivere og udvikle dine medarbejdere
- Videreudvikle dit lederskab og de personlige kvalifikationer, som understøtter det
- Se byggejura, entreprise, overenskomst og arbejdsmiljø fra et ledelsesperspektiv
- Forstå ledelse i byggebranchen på tværs af fagligheder
Undervisningsform
KEA tilrettelægger undervisningen, så du fra start af kan anvende den viden, du tilegner dig på uddannelsen. Det giver mening for dig, din virksomhed og dem, du skal lede.
Undervisningen er afvekslende i form, og KEA sikrer, at teorierne bliver udmøntet i praktiske værktøjer.
Du arbejder med opgaver og cases, der er hentet fra din egen dagligdag og branchen. Og du sparrer med de andre studerende. Du får altså både redskaber og relationer, som du kan bringe i spil i din fremtidige karriere.
Du følger det samme BLU-hold under hele din uddannelse.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen er opbygget som et deltidsstudium. Den varer to år fordelt på 4 fagmoduler og svarer til 40 ECTS.
Opstart er om efteråret. Undervisningen foregår i dagtimerne med én undervisningsdag om ugen. Hvert fagmodul tager 8 uger. Og hvert af dem afsluttes med en eksamen (se det enkelte fag).
Alle underviserne har indgående kendskab til byggebranchen såvel som ledelse. Dansk Byggeri supplerer undervisningen på 2 af fagmodulerne. Her underviser de i entreprise, byggejura, arbejdsmiljø og overenskomster.
På BLU er de 4 fagmoduler målrettet byggebranchen. Du kan læse mere om fagmodulerne her:
- Ledelse i praksis (10 ECTS)
- Projektledelse (10 ECTS) – herunder undervisning i entreprise og byggejura fra Dansk Byggeri
- Organisation og arbejdspsykologi (10 ECTS) – herunder undervisning i arbejdssikkerhed og overenskomster fra Dansk Byggeri
- Det strategiske lederskab (10 ECTS)
De 4 fagmoduler hører under Akademiuddannelse i Ledelse. Det betyder, at du kun behøver supplere BLU med et valgfag og et afgangsprojekt for at få en fuld Akademiuddannelse i Ledelse. Og herefter har du adgang til at læse Diplom i Ledelse.
Adgangskrav
Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:
- Relevant uddannelsesbevis eller svendebrev
- CV med minimum to års relevant erhvervserfaring
Relevant uddannelse
- En gennemført erhvervsuddannelse
- Grunduddannelse for voksne
- Gymnasial uddannelse
- eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.
Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering.
Målgruppe
Uddannelsen retter sig mod dig, som har ledelsesfunktioner i byggebranchen. Du kan stå foran dit første formandsjob, være byggeleder, afdelingsleder, projektleder eller projektchef. Du kan være selvstændig eller ejer/leder/direktør indenfor en af byggeriets underbrancher.
KEA møder dig, hvor du er i din karriere, og målretter undervisningsformen efter dine behov.
Eksamen og diplom
Hvert fagmodul afsluttes med en eksamen.
Pris
Byggeriets Lederuddannelse (BLU) koster 49.900 kr. ekskl. moms (51.025 kr. inkl. moms) for holdet med start i efteråret 2022 og afslutning i foråret 2024.
Prisen inkluderer undervisning og undervisningsmaterialer på alle moduler samt internat på modul 1.
Pris pr. modul for BLU-holdet, der starter i 2022:
- Modul 1: 14.725 kr. ekskl. moms (15.475 kr. inkl. moms)
- Modul 2: 11.725 kr. ekskl. moms (11.850 kr. inkl. moms)
- Modul 3: 11.725 kr. ekskl. Moms (11.850 kr. inkl. moms)
- Modul 4: 11.725 kr. ekskl. Moms (11.850 kr. inkl. moms)
Du tilmelder dig hele uddannelsen på én gang.
Video
Udtalelser
Patrick Billing, studerende på BLU, byggeleder hos Rasmus Friis A/S
Jeg har lært en masse nyt om ledelsesværktøjer og persontyper, og jeg har kunnet bruge det hele med det samme.
Få information
Hos KEA - Københavns Erhvervsakademi tilbyder vi efteruddannelse på akademi- og diplomniveau. Vores uddannelser er erhvervsorienterede, og alle vores uddannelsesforløb tager udgangspunkt i din virkelighed. I undervisningen kobler vi teorien på, så du får nye perspektiver på dit arbejde og...