Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge JUUL?
Fokus på mennesket
Engagerede undervisere
Familieejet virksomhed
Kursusbeskrivelse
EU Efteruddannelse - Godschauffør
Vil du stadig holde Danmark kørende? Så husk at forny dit EU bevis (blå bevis) hvert 5. år. Det kan du på en efteruddannelse for godschauffører hos AMU JUUL. Selve beviset får du udstedt af Færdselsstyrelsen.
Vi ved, at du som lastbilchauffør sætter pris på ny viden fra erfarne folk i branchen, og derfor vil du blive mødt af vores dygtige undervisere, der alle har stor erfaring fra dagligdagen bag rattet. På efteruddannelsen vil de give dig den nyeste viden om kørsel med gods og teste dine færdigheder i lastbilen på køreteknisk anlæg.
Ifølge dansk lov skal alle chauffører på efteruddannelse og forny deres EU bevis minimum hvert 5. år. Uddannelsen varer kun 5 dage. Du kan komme på opfriskningskursus hos os hver uge, både hverdag og weekend, på vores afdelinger i Roskilde, Køge og Holbæk.
5 dages efteruddannelse for godschauffører
På bare 5 dages efteruddannelse hos AMU JUUL, får du undervisning i 3 vigtige emner.
Du starter med den obligatoriske undervisning for alle lastbilchauffører, uanset branche. Her får du opdateret din viden om:
- Færdselsregler
- Regler for arbejdstid
- Køre- og hviletidsregler
- Trafiksikkerhed
- Defensiv og energirigtig kørsel, herunder orientering om ny teknologi
- Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
- Førstehjælp ved hjertestop
Når du når til det branchespecifikke emne, bliver det ekstra interessant for dig, der er godschauffør. Her bliver du opdateret på den nyeste viden om kørsel med lastbil inden for netop din branche. Du får helt ny viden om:
- Kundeservice og konflikthåndtering
- Færdselsregler
- Lastsikring, og håndtering af forskellige godstyper
- Kontrol og klargøring af køretøj og udstyr
- Håndtering af relevante transportdokumenter.
- Dokumentation og regler for normale - og afvigende transporter
- Modulvogntog og det særligt udpegede vejnet, hvor modulvogntog må køre
- Tur- og ruteplanlægning
- Forebyggelse af skader i muskler og led
- Arbejdsmiljølovens bestemmelser
Du kommer også til at have en sjov og spændende dag ude af klasselokalet. Her kommer du til at køre på FDM Sjællandsringen, der har Danmarks bedste anlæg til afholdelse af køreteknik. På dagen får du en masse praktisk træning i kørsel under vanskellige forhold. Du får opfrisket dine færdigheder i:
- Bremse og undvigemanøvre
- Udskridning og slalomkørsel
- Reaktions og undvigemanøvre
- Kørselsdynamik og manøvrering på forskellige underlag
- Sikkerhedsregler bag rattet og på vejen
- Moderne sikkerhedsudstyr, herunder ABS og ESC
- Forskel på sommer og vinterdæk bremselængde
… og til slut får du lov til at simulere et færdselsuheld med 5 km/t.
Målgruppe
For at starte på efteruddannelsen skal du have:
- et chaufføruddannelsesbevis (CUB-bevis) også kaldet et EU bevis,
- eller lastbilkørekort kat. C. erhvervet inden 10. september 2009.
Eksamen og diplom
Når du har været på EU efteruddannelse for godschauffører hos AMU JUUL, vil du stå med 2 fornyede beviser i hånden:
- EU bevis (udstedes af Færdselsstyrelsen)
- AMU-kursusbevis
Pris
Tilskudsberettiget: 670,00 kr.
Jobcentre, A-kasser, ikke-tilskudsberettiget: 7.770,00 kr.
VEU
Din arbejdsgiver kan søge om løntabsgodtgørelse (VEU godtgørelse) på op til 893,- kr. pr. dag. samt befordringsgodtgørelse, og evt. tilskud fra kompetencefonde.
Gebyrer
EU bevis (udstedes af Færdselsstyrelsen) 130,00 kr.
Video
Få information
Hvem er JUUL?
JUUL er en af Danmarks største og ældste uddannelsespartnere med kurser inden for alle typer transport, redning, lager og ledelse. JUUL er en 100% dansk familieejet virksomhed, med hovedsæde i Roskilde og afdelinger i Køge, Holbæk og Hvidovre samt en...