Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Startdato
Kursusbeskrivelse
El-kursus - bliv fagligt el-ansvarlig maskinmester
Er du klar til at blive fagligt el-ansvarlig i din virksomhed? Alle virksomheder som selv ønsker at varetage el-arbejde omfattet af stærkstrømbekendtgørelsen skal have en fagligt ansvarlig medarbejder, som kan godkende el-arbejde og idriftsætte elinstallationer, herunder lede arbejdet af de elektrikere som skal udføre arbejdet.
Vi udbyder et kursus for maskinmestre, hvor du på kun to uger bliver gjort klar til opgaven som fagligt ansvarlig i en virksomhed, som ønsker at være autoriseret inden for el-området. Med kurset bliver du forberedt til at være fagligt ansvarlig – uden yderligere træning. Vores el-kursus er med til at ajourføre og højne dine el-tekniske kompetencer ved hjælp af både teori og praktik, hvilket vil give dig mulighed for bedre at kunne varetage et øget el-teknisk ansvar i både dit nuværende og fremtidige job.
For din arbejdsgiver betyder det, at jeres virksomhed fremover selv vil kunne varetage de el-tekniske opgaver, som hidtil har krævet en ekstern el-installatør. At jeres virksomhed har sin egen el-autorisation sparer således både tid og udgifter ved de løbende el-tekniske opgaver.
Kursets opbygning
El-kurset er opbygget af en række teoretiske og praktiske elementer – fordelt på to kursusmoduler af hver en uges varighed. Der vil typisk være 4-6 ugers mellemrum mellem kursusmodulerne. De to moduler kan tages som enkeltstående kurser – eller som et samlet forløb.
Målgruppe
Maskinmestre, der arbejder på virksomheder, hvor der udføres el-tekniske opgaver, som kræver el-autorisation. Med kurset bliver du som maskinmester bedre ”klædt på” til at virke som fagligt el-ansvarlig i en autoriseret virksomhed. Du får ajourført din el-tekniske viden og får desuden afprøvet en række grundlæggende el-tekniske opgaver i praksis.
Pris
Modul 1: kr. 10.500,- (ekskl. moms)
Modul 2: kr. 12.500- (ekskl. moms)
Modul 1 og 2, samlet: kr. 22.000,- (ekskl. moms)
Få information
Er alle enheder i din virksomheds produktionsapparat vedligeholdt optimalt?Kan der foretages forbedringer, som skaber økonomisk vinding og forøger konkurrenceevnen?Hvordan ser energi- og miljøforholdene ud? Kan der her foretages ændringer, som betyder noget økonomisk eller samfundsmæssigt? Inden for energioptimering og miljørigtig drift er...