Akademiuddannelse i økonomi og ressourcestyring
Vil du lave de mest korrekte budgetter og regnskaber?
Ønsker du en karriere i en økonomiafdeling i enten en privat virksomhed eller i det offentlige? Så er deltidsuddannelsen i økonomi og ressourcestyring et godt valg for dig.
På akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring får du styrket dine kompetencer i at analysere og planlægge i et bredt økonomisk- og ressourcestyrings-mæssigt perspektiv.
Dit udbytte
Med akademiuddannelsen i økonomi og ressourcestyring får du kompetencer til at:
- Analysere og planlægge i et bredt øknomisk- og ressourcestyrings-mæssigt perspektiv.
- Udarbejde budgetter
- Følge op med budgetkontrol
- Vurdere årsregnskaber
- Udføre risikovurderinger på økonomiområdet
Uddannelsens opbygning og moduler
Deltidsuddannelsen i økonomi og ressourcestyring består af en række obligatoriske moduler, nogle valgfrie moduler samt et afsluttende projekt.
Du kan læse modulerne i den rækkefølge du ønsker, men du skal afslutte med det afsluttende projekt.
obligatoriske moduler
- Erhvervsøkonomi (10 ECTS-point)
- Økonomistyring i praksis (10 ECTS-point)
Det afsluttende projekt er din mulighed for fordybelse i et område af uddannelsen, som du finder særligt interessant og spændende.
Valgfrie moduler
- Regneark til økonomistyring (10 ECTS-point)
- Global økonomi (10 ECTS-point)
- Statistik (10 ECTS-point)
- Årsrapport og regnskabsanalyse (10 ECTS-point)
- Teknologiforståelse til Robotic Process Automation (RPA) (5 ECTS-point)
10 ECTS-point må vælges blandt moduler på andre akademiuddannelser.
Startdato
Målgruppe
Uddannelsen er særlig relevant for dig, der allerede har snust til arbejdet i en økonomiafdeling.
Adgangskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse eller enkeltfag kræves en af følgende:
- En relevant erhvervsuddannelse (se studieordning for specifikationer)
- En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
- En gymnasial uddannelse
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre førstnævnte.
Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring, der er opnået efter eller sideløbende med adgangsgivende uddannelse.
Der kan i enkelte tilfælde gives kompensation for ikke at opfylde de formelle adgangskrav. Det kan kun ske i de tilfælde, hvor Erhvervsakademi Dania ud fra en konkret og individuel vurdering skønner, at du har forudsætninger, som svarer til adgangskravene.
Eksamen og diplom
Alle fag afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen. Efter bestået eksamen får du tilsendt et officielt eksamensbevis til din e-boks.
Studerende der har gennemført moduler svarende til mindst 40 ECTS-point under det merkantile fagområde, kan anvende betegnelsen Merkonom. Betegnelsen på engelsk
er Academy Foundation (AF) Graduate in Business.
En bestået akademiuddannelse giver adgang til titlen AU i Økonomi og Ressourcestyring.
Betegnelsen på engelsk er Academy Profession (AP) Degree in Business Economics.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Efteruddannelse på AU niveau hos Erhvervsakademi Dania
Søger du efter- og videreuddannelse eller kurser til dig selv eller dine medarbejdere, så har du fundet det helt rigtige sted. Erhvervsakademi Dania tilbyder 25 videregående uddannelser og 16 akademi- og diplomuddannelser samt mere end 300 akademi- og diplomfag. Vi...