Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Præsentationsteknik

Længde
4 dage
Pris
6.020 DKK ekskl. moms
Næste startdato
27 februar, 2025 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Længde
4 dage
Pris
6.020 DKK ekskl. moms
Næste startdato
27 februar, 2025 Se detaljer
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesform
Holdundervisning
Få mere information om kurset

Startdato

1 tilgængelig startdato

27 februar, 2025

  • Holdundervisning
  • Viby J

Kursusbeskrivelse

Præsentationsteknik

Ønsker du at føle dig mere sikker, når du holder oplæg? Med præsentationsteknik opnår du konkrete værktøjer til at ramme plet med dine præsentationer og gå metodisk til værks.

De fleste medarbejdere forventes i dag at kunne præsentere i større eller mindre forsamlinger - det stiller krav til din levering, kommunikation, kropssprog, indlevelse og formidling når du præsenterer.

Kurset er for dig, der vil klædes bedre på til at lave oplæg og holde præsentationer.

Det er relevant for dig der til dagligt arbejder med kommunikation fx som Kommunikationsmedarbejder. Eller for dig der generelt ønsker teknikker når du skal præsentere eller tale foran en forsamling eller afdeling.

Med kurset opnår du kompetencerne til at:

  • vurdere hvordan du løser dine præsentationsopgaver bedst
  • anvende anerkendte metoder og værktøjer til at forberede og gennemføre din præsentation
  • improvisere og håndtere tilhørernes indvendinger
  • håndtere eventuel modstand eller kritiske spørgsmål under din præsentation

Tag som enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.

Opnå konkrete teknikker til at skabe overbevisende og fængende præsentationer

På kurset lærer du at bruge retorikken og præsentationsteknikkens virkemidler til at lave oplæg, der overbeviser og fænger.

Du bliver introduceret til den organisatoriske kontekst, du er en del af - den bestemmer nemlig i høj grad, hvordan du bedst griber dine præsentationsopgaver an.

På kurset lærer du helt konkret:

  • Hvad det vil sige at lykkes med en præsentation.
  • Din organisatoriske kontekst – hvilke processer og strategier du er med til at indfri med dine oplæg og præsentationer.
  • Skræddersy de rigtige argumenter til din målgruppe med retorikkens metoder.
  • Håndtering af modstand blandt tilhørerne.
  • Hvordan du bruger PowerPoint og andre IT-hjælpemidler.
  • Processen fra research af målgruppens behov til forberedelse, gennemførelse og evaluering af præsentationen.
  • Brug af kropssprog og nervøsitet – find din personlige stil.

4 praksisnære kursusdage med oplæg, diskussioner og cases

Kursets 4 undervisningsdage er praksisnær med en blanding af oplæg, diskussion og arbejde med cases – ofte med udgangspunkt i aktuelle udfordringer, som du oplever i dagligdag.

Underviserne har - foruden deres faglige kompetence - også erfaring fra det private erhvervsliv eller offentlige arbejdsmarked.

Vinklen på kurset baserer sig på bogen ’Mundtlighed på arbejde – præsentationer i en organisatorisk kontekst’ af Christina Søgaard Jensen og Heidi Andersen.

Eksamen og diplom

’Præsentationsteknik’ afsluttes med en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.

Ved prøven gennemfører du en præsentation efter eget ønske og begrunder derefter de metodiske valg, du har taget under forberedelsen og i selve formidlingssituationen.

’Præsentationsteknik’ giver 5 ECTS-point.

Pris

Prisen for dette kursus er 6.020 kr. inkl. fuld forplejning. 

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Præsentationsteknik
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Erhvervsakademi Aarhus
Sønderhøj 30
8260 Viby

Efteruddannelse og kurser ved Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus tilbyder videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau inden for blandt andet finans, fødevarer, innovation, it, jordbrug, laboratorieteknik, salg og markedsføring, bæredygtighed og miljø, service og turisme samt web. Med en videregående uddannelse fra Erhvervsakademi Aarhus får du en...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret