Startdato
Kursusbeskrivelse
Håndtering af svære sygeforløb - online
Mange medarbejdere er syge i løbet af deres arbejdsliv. På dette kursus får du en proces– og værktøjskasse til at kunne hjælpe medarbejderen tilbage, samtidigt med at du undgår de mange faldgruber, som kan koste både tid og penge for virksomheden.
Handicap i forbindelse med sygefravær har været genstand for mystik siden 2005, hvor reglerne blev indført. Det er vigtigt, at alle i HR og ledelsen forstår, hvordan de griber forløb an, når en medarbejder er syg i længere tid.
Du lærer bl.a.:
Du får kendskab til den relevante lovgivning på området samt en proces- og værktøjskasse for, hvordan du konkret kan håndtere sygefraværsforløb. Vi kommer ind på, hvordan et godt og ordentligt forløb kan se ud og gennemgår rammerne for ansættelse og opsigelse af syge medarbejdere, herunder medarbejdere, der anses for handicappet i henhold til forskelsbehandlingsloven.
På kurset vil vi blandt andet komme ind på:
- Hvornår kan sygdom udvikle sig til et handicap?
- Hvornår er der tale om forskelsbehandling efter forskelsbehandlingsloven?
- Tilpasningsforpligtelsen i forbindelse med håndtering af handicappede medarbejdere
- Generel håndtering, herunder opsigelse af syge og handicappede medarbejdere
- Godtgørelsesniveauer ved opsigelser i strid med forskelsbehandlingsloven
Online undervisning
Dette kursus er et onlinekursus, som foregår via Microsoft Teams. Du kan logge på kurset fra din pc, tablet eller mobil via et link, som du vil få tilsendt på mail inden kursusstart. Du skal sikre, at du har en stabil netforbindelse. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at anvende headset, da det forbedrer lydkvaliteten. Du må gerne tilslutte dit webkamera, men dette er ikke et krav.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere og HR, som ønsker en proces– og værktøjskasse til at kunne hjælpe medarbejderen tilbage, samtidigt med man undgår fejl og uhensigtsmæssige processer og faldgruber, som kan koste både tid og penge for virksomheden.
Pris
Prisen for kurset Håndtering af svære sygeforløb - online er 1.400 DKK og tilbydes kun til medlemmer.
Få information
DI - Dansk Industri. Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation
DI - Dansk Industris vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. DI - Dansk Industri repræsenterer over 19.000 små og store virksomheder fra stort set alle grene af dansk erhvervsliv over hele landet. De varetager deres...