Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Organisation, kultur og forandringsledelse
Organisation, kultur og forandringsledelse
Vil du lære professionelt at håndtere forandringsprocesser og implementering af nye strategier? Så er faget organisation, kultur og forandringsledelse lige noget for dig.
På faget organisation, kultur og forandringsledelse udvikler du en forståelse for organisationers opbygning, struktur og kultur, og du bliver i stand til at indtage en ledende rolle, når din virksomhed skal fortage forandringer og gennemføre strategier.
Dit udbytte
Du vil:
- Opnå indsigt i formelle og uformelle strukturer i organisationer, organisationsformer og deres anvendelse på et udviklingsorienteret niveau.
- Få viden om lederens rolle og opgaver i relation til forandringsprocesser og implementering.
- Blive i stand til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge i relation til din egen organisation og ledelsespraksis.
- Udvikle din egen praksis og lære at reflektere over valg af organisationsform, design og ledelsesstil i relation til virksomhedens kultur og udviklingsbehov.
På faget får du konkrete modeller til analyse af organisationskultur, adfærd og forandringspsykologi.
Uddannelsens indhold
På faget organisation, kultur og forandringsledelse skal du blandt andet arbejde med:
- Organisationers opbygning og struktur
- Organisationskultur og adfærd samt individets rolle heri
- Ledelse af forandringsprocesser
- Implementering af nye strategier
Optagelse
For at blive optaget på et fag på diplomniveau skal du have:
- En kort eller mellemlang videregående uddannelse og
- Mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse
Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du mulighed for at kvalificere dig gennem en realkompetencevurdering.
En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem f.ek.s kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.
Læs om dine muligheder for at blive optaget med en realkompetencevurdering her.
Cphbusiness - et ambitiøst erhvervsakademi
Eksamen og ECTS
Organisation, kultur og forandringsledelse er et valgfag på den merkantile diplomuddannelse i salg og markedsføring. Faget kan også tages som valgfag på de andre uddannelsesretninger. Faget består af 5 ECTS.
Eksamen er en mundtlig prøve kombineret med en skriftlig opgave og er med intern censur.
Pris
Prisen for faget Organisation, kultur og forandringsledelse er 8.990 kr.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Cphbusiness har en bred vifte af fag, uddannelser og kurser rettet mod både virksomheder og privatpersoner. På Cphbusiness kan du efteruddanne dig og få styrket din faglighed med opdateret viden og nye kompetencer – ved siden af jobbet. På Cphbusiness...