Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
Indhold & forløb
Følgeskab kommer ikke af sig selv. Det er i høj grad et resultat af, hvordan du udøver dit lederskab. I en tid, hvor der er rift om de dygtige medarbejdere, hvor organisationerne bliver fladere, og hvor yngre medarbejdere stiller andre krav, har mange ledere brug for at spørge sig selv:
- Er jeg en leder, man har lyst til at følge?
- Er det interessant at være en del af det fællesskab, jeg er leder for?
På kurset undersøger vi mekanismerne og psykologien bag medarbejderes valg af følgeskab. Et valg, som i høj grad er instinktivt og emotionelt – og mere ubevidst end bevidst. Vi fornemmer instinktivt, om andre har en naturlig autoritet og er troværdige og sympatiske, inden de har sagt et ord. Vi bliver inspireret af ledere, som begejstrer, og har tillid til dem, som ikke ’vakler’, men udstråler ro og balance, også under pres. Det er alle kvaliteter, som har et kropsligt fundament, og som vi alle kan lære at aktivere. Med andre ord kan du lære at ’embody’ de ledelseskvaliteter, du ønsker, på en oprigtig og troværdig måde.
Den kropslige dimension har traditionelt været overset i klassisk lederudvikling, men der er en stigende interesse for at forstå kroppens potentiale i forhold til ledelse. Flere universiteter har embodied leadership på programmet, og inden for neurovidenskaben bliver der forsket i, hvordan kroppen påvirker egen og andres tilstand og ressourcer.
Gennem arbejdet med embodied leadership får du den nyeste viden om, hvordan dit nervesystem og din biokemi påvirker hinanden og de ressourcer, du har adgang til. Du mærker på egen krop, hvordan du med konkrete teknikker kan opnå større bevidsthed om din egen tilstand, hvordan du kan regulere dig selv og påvirke andre i en positiv retning, og hvordan du kan blive den leder, du ønsker at være.
Kurset bygger bro mellem vores naturlige menneskelige instinkter som flokdyr og den moderne leders udfordringer. Vi aktiverer dine unikke ledelseskvaliteter, som sikrer, at du er en leder, som dine medarbejdere instinktivt har tillid til og sympati for og ønsker at følge.
Målgruppe
Du ønsker at styrke din evne til skabe følgeskab gennem de kropslige dimensioner af dit lederskab. Du vil øge din bevidsthed om, hvordan du med din energi og din adfærd påvirker andre, du er klar til at supplere dit personlige lederskab med en skattekiste af nye indsigter og redskaber, der styrker dine relationer.
Kurset er for alle med ledelsesansvar fx personaleledere, daglige ledere, faglige ledere, teamledere eller procesledere.
Pris
Prisen for medlemmer er 13.500 kr. ekskl. moms, og prisen for andre er 14.850 kr. ekskl. moms.
Få information
Søger du efter en lederuddannelse, der er målrettet den aktuelle ledelsesdagsorden og som er "state of the art" i et globalt perspektiv? Tag din lederuddannelse hos CfL! Vi er Danmarks største ledelseshus, hvor vi arbejder med udvikling baseret på den...