Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge CBS Executive Fonden?
Højt akademisk niveau
Praksisorienteret, anvendelig viden
Unikke netværksmuligheder på tværs af brancher og sektorer
Kursusbeskrivelse
Fremtidens organisering
Hvordan organiserer vi fremtidens arbejdsplads? Vi bruger det 21. århundredes internetbaserede forretningsprocesser og det 20. århundredes ledelsesprocesser, som alle er baseret på det 19. århundredes ledelsesprincipper – kan du også få øje på et “gap”? Så kom med ind i fremtiden og lær fra både forskning og praksis om nye organiseringsformer: Tribes, Teal og Medledelse.
Få indsigt, inspiration og værktøjer til at forstå og tilpasse en tosidet organisation
I dag møder mange virksomheder og offentlige myndigheder krav og forventninger om høj omstillings- og udviklingshastighed. For at imødekomme kravene vælger mange at implementere nye organiseringsformer, som fx SAFe og Tribes (agil), Teal og Medledelse. De nye organiseringsformer giver en lang række positive effekter som eksempelvis øget innovationskraft, brugerfokus, medarbejdertilfredshed og hurtigere time-to-market. Men for samtidig at bibeholde sikkerheden i leverancer bibeholdes hierarkiet ofte i vid udstrækning. Det skaber en tosidet, eller dual, organisering.
Formålet med kurset er at give dig indsigt, inspiration og værktøjer til at forstå og tilpasse en tosidet organisation, så den bedre kan honorere forskellige krav og forventninger fra medarbejdere og interessenter. Du kan derfor bruge kurset til at videreudvikle arbejdsformerne i dit eget team eller i hele dit organisatoriske område, eller til at analysere, hvor og hvordan arbejdsformer i den samlede organisation kan og bør tilpasses eller gentænkes.
Indhold i forløbet
På kurset ser vi nærmere på, hvordan hierarkiske og tværfaglige arbejdsformer fungerer i praksis og kan eksistere på samme tid i forskellige dele af den tosidede organisation, og hvordan de til tider modarbejder hinanden. Det stiller store krav til både ledere og medarbejdere for at få løst opgaverne tilfredsstillende og få samarbejdet til at fungere. I den forbindelse ser vi nærmere på tiltag, der kan forbedre sammenhængskraften i organisationen.
Dit udbytte
Efter at have deltaget på kurset vil du:
-
Kende til klassiske og nyere organiseringsprincipper TQM, Teal, Tribes, SAFe og Medledelse
-
Kende til de ledelsesmæssige og kulturelle udfordringer, der kan opstå, når organisationer har eller vælger at implementere forskellige og ofte konkurrerende organiseringsformer
-
Kende til konkrete tiltag og værktøjer til at få en tosidet organisation til at fungere i praksis
-
Kunne præsentere konkrete forslag til at styrke organiseringen i din egen organisation
Målgruppe
Kurset henvender sig til:
- Afdelingslederen, der ønsker at forstå, hvilke organisationslogikker der præger organisationen og ønsker at forbedre samarbejdet med andre enheder, der opererer med andre organiseringsprincipper
- Product Manageren, Business Owneren, Tribe Lead’en eller People Manageren, der oplever udfordringer med at navigere i en organisation, hvor ledelsesrollen er splittet mellem ledelse af mennesker og opgaver
- Rådgiveren eller projektlederen, der har fået til opgave at styrke samarbejdet mellem enheder med forskellige organiseringspraksisser, og som ønsker en bredere viden om de organisationskoncepter, som aktuelt imple-menteres i danske virksomheder og myndigheder
- Direktionsmedlemmet/bestyrelsesmedlemmet, der søger inspiration til at indføre andre organiseringsprincipper i organisationen eller ønsker at forbedre det interne samarbejde mellem enheder
Pris
Prisen på kurset er 28.000 kroner eks. moms.
Få information
Kompetenceløft og ledelsesudvikling med CBS Executive
CBS Executive har mere end 20 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb for ledere og specialister i både offentlige og private organisationer. Deltagerne undervises primært af forskere og professorer fra CBS kombineret med praktikere fra erhvervslivet, som...