Black Month 2024 er skudt i gang! Se tilbuddene her

Søg kursus

Krops- og traumeinformeret psykoterapeut

Blackbird Institute, i København
Længde
9 Lektioner
Pris
60.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Heltid/deltid
Længde
9 Lektioner
Pris
60.000 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Heltid/deltid
Heltid/deltid
Få mere information om kurset

Kursusbeskrivelse

Krops- og traumeinformeret psykoterapeut

Hvorfor tage en krops- og traumeinformeret efteruddannelse?

Neurovidenskaben har de seneste årtier gjort os væsentligt klogere på hjernen og nervesystemet, hvilket har givet os en bedre forståelse for de kropslige responser og de underliggende fysiologiske tilstande, som ligger bag vores emotionelle udtryk. Forskningsinteressen på dette felt har øget vores viden om kroppen og anerkendt, at ”kroppen holder regnskab”, som Bessel van der Kolk udtrykker det. Det betyder, at kroppen besidder helende kapaciteter, som kan være en genvej i arbejdet med opløsningen af indre fastlåste tilstande for at opnå større fleksibilitet og dybere kontakt med os selv og andre. 

Men hvordan inddrager vi kroppen i samtaleterapi, så det er behjælpeligt for klienten?

Blackbird institute har lavet denne uddannelse for uddannede psykologer og psykoterapeuter, som ønsker at få en relevant opkvalificering indenfor det kropsterapeutiske felt og tilegne sig en større viden om, hvordan psyken udtrykker og manifesterer sig somatisk, samt hvordan man kan arbejde mere kropsorienteret i sin psykoterapeutiske praksis. 

Om uddannelsen

Uddannelsen integrerer viden fra bl.a. neurovidenskaben, den nyeste traumeteori, meditation og self-compassion, samt forskellige evidensbaserede psykoterapeutiske metoder, som inddrager det kropslige arbejde i den psykoterapeutiske samtale. 

På uddannelsen lærer du om neurovidenskabelige teorier og traumeteorier, som kan hjælpe dig med at forstå de kropslige responser bag vores følelsesmæssige udtryk, samt træne dig i kropsorienterede greb og interventioner, som du kan anvende direkte i samtaleterapien. Uddannelsen vil give dig konkrete redskaber til at arbejde mere kropsinformeret og kvalificere dig til at hjælpe dine klienter, også på det kropslige plan igennem den psykoterapeutiske samtale, som du kender den. Uddannelsen er i den forstand en krops- og traumeinformeret opkvalificering af dine allerede eksisterende psykoterapeutiske færdigheder. 

Vores 1-årige efteruddannelse i krops- og informeret terapi er fagpersonlig. Det betyder, at du som studerende, udover at få en omfattende og velfunderet teoretisk uddannelse, også vil blive ført igennem en personlig udviklingsproces. Du vil opnå en styrket kropslig bevidsthed gennem et dybtgående arbejde med den teori og de kropslige metoder, som du præsenteres for, således at du er forankret i din egen praksis. Den nye tillærte viden vil løbende blive relateret til den terapeutiske samtale, da uddannelsens formål er at udvikle dine eksisterende terapeutiske kompetencer med en krops- og traumeinformeret efteruddannelse. 

Undervisningen vil foregå i en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser, således at det teoretiske stof hele tiden afprøves og mærkes af den studerende for at styrke kontakten og erfaringen til den nye viden og udviklingen af nye færdigheder og kompetencer.

Du vil løbende få demonstreret og trænet forskellige kropsinformerede samtalegreb under supervision og guidance af uddannelsens undervisere. På nogle moduler vil fokus overvejende være på din egen personlige udvikling indenfor det kropslige felt, hvor fokus på andre moduler vil ligge i arbejdet med at gøre dine faglige krops- og traumeinformerede kompetencer skarpere. 

Uddannelsens indhold

  • Du vil få viden om kroppens anatomi i det omfang, det er relevant for at opbygge en større forståelse af, hvordan vores følelsesmæssige responser og traumer sætter sig i os fysisk med særligt fokus på vores bindevæv.
  • Du vil blive trænet i at foretage kropsaflæsninger og tracke spændinger og ubalancer i kroppen. Du vil lære om kropslige markører og blive skarp på, hvad vi kigger efter hos vores klienter.
  • Du vil lære, hvordan du bevæger dig væk fra fortællingen og nænsomt ”går til kroppen” uden at overvælde dine klienter.
  • Du vil blive dybt forankret i forståelsen og arbejdet med den polyvagale teori og den autonome stige samt få en forståelse for, hvordan forskellige traumeresponser (fight, flight, frys og fawn) opstår, og hvordan de manifesterer sig fysisk hos dine klienter.
  • Du vil derudover få specifik viden om, hvordan du hjælper dine klienter med at håndtere disse responser i nuet mhp. at kunne bevæge sig langsomt ud af fastlåsheden og skabe nye korrektive erfaringer.
  • Du vil blive introduceret for den psykoterapeutiske metode Internal Family Systems (IFS) og lære om psykens forskellige dele, samt hvordan man tilgår selvet og dens selvhelende kapaciteter.
  • Desuden vil du lære om, hvordan du aflæser og arbejder med åndedrættet og sammen med din klient kropsligt bevæger tilstande som angst og depression i terapien.

Pris

Pris: 60.000,-

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Krops- og traumeinformeret psykoterapeut
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Blackbird Institute
Ragnagade 7, 3. sal
2100 København Ø

Udviklende uddannelser. Høj faglighed. Gennemført kvalitet. Blackbird Institute er etableret af Fie Hørby og er Danmarks største familieterapeutiske institut. Vi er specialiserede i relationskompetence og uddanner familierådgivere, ledere og familie- og psykoterapeuter, som er kvalificerede til at yde rådgivning og...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret