Kursusbeskrivelse
Forebyggelse af skolefravær
De seneste år er antallet af børn og unge, der ikke kommer i skole, steget markant.
I år tilbyder Basen et kursus, hvor vi taler ind i konkrete handlemuligheder for at lave forebyggende indsatser, når der opleves tegn på et begyndende og mere kontinuerligt skolefravær, og hvordan vi som professionelle omkring barnet skal forstå fraværet, og hvordan vi kan belyse forandringsprocesser og interventionsmuligheder, inden barnet er 100% fraværende fra sit skoletilbud.
Kurset består af teori om ufrivilligt skolefravær og fokuserer særligt på den tidlige indsats, inden en elev ender ud i et længerevarende ufrivilligt skolefravær. Vi taler ind i, hvordan man som lærer, pædagog eller anden fagperson kan spotte en mulig ufrivillig skolefraværssag, inden den er begyndt. Du vil blive introduceret til konkrete værktøjer, metoder og tilgange til dette, herunder tidlig kommunikation og samarbejde med forældre, samt metoder til at øge trivsel i klassen, så der er plads til flere elevers behov. Derudover arbejdesdermed handleplaner ved begyndende fraværsadfærd, som kan implementeres på skolen.
Indhold og udbytte
- Empiriske perspektiver på,hvad der kan gøre skolefravær til en strategi for børn og unge i mistrivsel.
- Case–beskrivelser af forebyggende indsatser.
- Konkrete redskaber, der kan anvendes i egen praksis.
- Introduktion til handleplaner ved begyndende fraværsadfærd, som kan implementeres på skolen.
- Viden og perspektiver på facilitering af samarbejde omkring barnet/den unge som et fællesskabsanliggende.
Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere, kontaktpersoner og andre, der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer.
Pris
Prisen for dette kursus er 1395kr.
Få information
Specialister i børn & unge med særlige behov
Arbejder du med børn og unge med særlige behov, og har du brug for at få opkvalificeret din viden om psykisk sårbarhed og hvilke metoder der kan bringe barnet eller den unge videre? Så er Basen Kompetencecenter det rigtige valg....